Perfekte fastelavnsboller af vandbakkelser fyldt med lækker vaniljecreme og flødeskum. Men en skøn glasur på toppen er de nemme og ret hurtige selv at lave.
Disse skønne og nemme hjemmelavede fastelavnsboller af vandbakkelser, kan fyldes med nærmest alt hvad hjertet har lyst til.
Det kan være en lækker vaniljecreme, flødeskum, syltetøj eller nutella eller lige hvad man selv har lyst til. De kan også pyntes med glasur, flormelis, bær eller kagekrymmel.
Denne opskrift på fastelavnsboller er som sagt i virkeligheden vandbakkelser med creme, hvilket gør denne version nem at lave.
Nogle tænker at vandbakkelser hører til andre ting, men tro mig, de er perfekte som gammeldags fastelavnsboller med creme, da den bliver dejlig sprød og luftig.
Det er desuden nemmere end en wienerdej der skal foldes mange gange for at den får 27 lag.
Prøv denne bageopskrift: Skøn Banankage // Tarte Tartin med Æbler // Kanelsnegle
Fastelavnsboller med vaniljecreme – Vandbakkelser med fyld
Ingredienser
Vandbakkelser
- 100 g. smør
- 2 dl. Vand
- ¼ tsk. Fint salt
- 1 tsk. Sukker
- 100 hvedemel
- 3 æg medium
Vaniljecreme
- ½ – 1 hel vaniljestang
- 3 spsk. Sukker
- 2 æggeblommer
- 2 spsk. Maizena
- 3 dl. Mælk
Glasur
- 100 flormelis
- 2 spsk. Kakaopulver
- Vand
Anretning
- 2 dl. Fløde
- Syltetøj efter smag
Sådan gør du
Vandbakkelser
- Kom smør, vand, salt og sukker i en gryde, som koges op indtil det spilkoger.
- Hæld dernæst alt melet i ad gangen og pisk godt rundt med et piskeris indtil al melet er rørt sammen med smør og vand.
- Tag gryden af kogepladen og lad det køle ned indtil det er finger lunt.
- Pisk æggene sammen.
- Tilsæt et æg ad gangen til melbollen, og rør den ind i dejen med en grydeske.
- Fortsæt indtil alle æggene er rørt sammen til en vandbakkelsesdej.
- Kom vandbakkelsesdejen i en sprøjtepose med en tyl af 1,5 cm i omkreds. Den må gerne været formet som på billedet.
- Dæk en bageplade med bagepapir og sprøjt nu vandbakkelsen ud på bagepapiret i størrelser af store æg. Lad der være noget mellemrum mellem dem, da de hæver til 4 gange deres størrelse.
- Bag dem i ovnens midterste rille ved 200 grader i 25 – 30 minutter uden varmluft. Ved varmluft omkring 20 minutter. Undgå at åbne ovndøren de første 15 minutter.
Vaniljecreme
- Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
- Kom en spsk. Sukker på et skærer brættet og pres kornene i sukkeret så de skilles ad.
- Kom alle ingredienser i en gryde, som langsomt varmes op under jævnlig omrøring indtil, vaniljecremen er tyk.
Glasur
- Bland flormelis med kakaopulveret.
- Hæld en spsk. Vand i og rør rundt. Vendt med at komme mere vand i før man er sikker på at der skal mere i. Glasuren skal være ret tyk.
- Kom eventuelt mere vand i, hvis glasuren er for tyk.
Anretning
- Pisk fløden til flødeskum. Pas på den ikke bliver for stiv. Kom fløden i en sprøjtepose.
- Skær en vandbakkelse delvis i gennem.
- Kom lidt syltetøj i bunden og noget vaniljecreme rundt om.
- Sprøjt noget flødeskum langs siden og luk den øverste del delvist.
- Smør lidt glasur på toppen.
Fyld til fastelavnsboller af vandbakkelser.
Både vaniljecremen og glasuren kan man lave i forvejen eller dagen inden. Flødeskummet kan man søde med sukker, frugtfarve eller anden smagsgiver.
Man kan også fylde fastelavnsboller af vandbakkelser med lidt remonce, som er en blanding af smør og sukker eller som marzipan remonce, hvor man blander marzipan med smør og sukker.
Jeg synes personligt at en remonce passer bedre til fastelavnsboller lavet af dej.
Men det skal selvfølgelig ikke hindre dig i at fylde dine vandbakkelser med en remonce.
Hvordan bliver vandbakkelser til fastelavn luftige og sprøde?
De er i virkeligheden nemme at lave, selv om mange synes det er svært.
Følger du min opskrift er jeg sikker på at du får nogle lækre vandbakkelser til fastelavnsboller.
To vigtige ting i opskriften er at smør og vand skal bulder koge, og melet skal hældes i på en gang.
Dernæst er det vigtig at man ikke åbner ovndøren de første 15 minutter, da de ellers falder sammen.
Kan man lave vandbakkelserne til fastelavn dagen inden?
Laves de dagen inden bliver de bløde næste dag.
Har man derimod ikke har noget imod bløde fastelavnsboller af vandbakkelser kan man godt lave dem dagen inden.
Jeg holder dog personligt mest af der er lidt knas i dem.
Sørg for at smør og vand bulder koger inden man tilsætter alt melet på en gang.
Rør melet godt rundt så det bliver til en form for smør boller.
Tag gryden af varmen og lad smørbollen køle ned indtil den er finger lun, hvorefter der røres et i det ad gangen.
Vandbakkelses massen skal være lind.
Kom vandbakkelses dejen i en sprøjtepose og sprøjt dem ud på størrelse med store æg.
Bag dem i ovnen i omkring 25 – 30 minutter. Undlad at åbne ovnlågen de første 15 minutter.
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud, som mases med lidt sukker for at skille kornene ad.
kom sukker, æggeblommer, maizenamel og mælk i en gryde som varmes.
Rør let i gryden indtil cremen er rimelig tyk. Stil den dernæst på køl.
0 kommentarer