Tarte Tatin med Æbler

af | 4. dec 2020 | Bagning, Desserter, efterår, Opskrifter

 

Tarte Tatin er en skøn klassisk fransk æbletærte der bages på hovedet, da fyldet ligger nederst, og vendes når den serveres. Tærten smager dejligt lækker af æbler.

Den klassiske franske tærte Tarte Tatin der bages upside – down kan laves med forskellige ingredienser, hvor jeg i denne har brugt syrlige danske æbler. Opskriften ville derfor på fransk i virkeligheden hedde Tarte aux Pommes som betyder æbletærte.

Æblerne jeg brugte i denne tarte tatin er danske æbler Belle de Boskoop æbler, der har en tilpas syre og aromatisk smag, som passer fantastiske godt til denne tærte med æbler. Belle de Boskoop æbler er klassiske madæbler.
Disse er i sæson i efteråret. Man kan også bruge Rød Aroma, Elstar eller Rød Ingrid Marie æbler.
De bedste æbler at bruge i en æbletærte er de er faste og lidt syrlige i smagen. Såfremt de ikke er faste, falder de nemt for meget sammen og bliver mere til en æblegrød.

Jeg har valgt at dele en halv vaniljestang som jeg lægger ovenpå det karamelliseret sukker inden æblerne placeres ovenpå. Det giver en ekstra dejlig smag til æblerne.
Man kan også flambere æblerne med calvados, som er en fransk æblebrændevin, hvilket gør æblerne endnu bedre.

Hvilken dej skal der bruges?

Dejen jeg har brugt til tærten, er en hjemmelavet mørdej, som er utrolig nem at lave, da den ikke skal æltes, men samles.
Den kan minde om en vaniljekransedej.
Hvis man nu ikke har mod eller tid til lave sin egen mørdej, kan man nemt bruge en købe mørdej fra supermarkedet.

 

 

Tarte tatin kan som sagt lave på mange måder og udover æbler kan den også laves med pære, svesker og hvad man måske selv har lyst at lege med.

Den franske æbletærte Tarte Tatin kan være lidt vanskelig at lave, hvis man kommer til at koge æblerne for meget. Æblerne kan komme til at sidde fast på panden når denne vendes.

Server Tarte Tatin som dessert med et glas calvados eller portvin til, eller til eftermiddagskaffen.
Man kan både servere den sammen med en lækker Vaniljeis, en ved creme fraiche eller natural.

Tarte Tatin Nem opskrift på ægte fransk æbletærte

Tarte Tatin er en skøn klassisk fransk æbletærte der bages på hovedet, da fyldet ligger nederst, og vendes når den serveres. Tærten smager dejligt lækker af æbler.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Bagning, Dessert
Køkken: Fransk
Forb. tid: 40 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Hviletid: 15 minutter
Samlet tid: 1 time 25 minutter
Antal: 6 personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Mørdej (kan købes i supermarkeder)

  • 250 g. hvedemel
  • 80 g. flormelis
  • 180 g. koldt smør
  • 1 stk. æg

Fyld

  • 6 danske faste madæbler
  • Sukker
  • 125 g. smør
  • 1 knivspids salt
  • ½ stk. flækket vaniljestang

Udstyr

  • En pande på 20 – 24 cm i diameter, der kan tåle 180 grader i ovnen

Sådan gør du

Mørdej

  • Bland hvedemel og flormelis i en skål.
  • Smuldrer smørret i blandingen og dernæst kommes ægget i.
  • Saml dejen, den skal ikke æltes.
  • Lad dernæst dejen hvile i køleskabet i 1 time.
  • Tak mørdejen ud af køleskabet 15 minutter inden den skal rulles ud.

Tarte Tatin

  • Skræl æblerne, del dem i kvarte og skær kærnehuset af hver kvarte.
  • Strøg sukkeret i et jævnt lag på panden så denne er dækket.
  • Varm panden op ved middelvarme indtil sukkeret smelter. Undlad at røre i det.
  • Når sukkeret er smeltet til karamel kommes smørret i sammen med salt, som skal bruse op, hvorefter man rører kort varigt rundt i karamel massen.
  • Tag panden af varmen og placer flækkede vaniljestang ved i massen.
  • Fordel æblerne med den buede side nedad. Læg dem meget tæt på hinanden. De resterende æbler fordeles ovenpå de nederste, som bliver til de øverste når tærten er færdig.
  • Undervejs trækker æblerne sig lidt sammen, hvor man kan skubbe dem tættere mod hinanden.
  • Tænd for ovnen ved 180 grader uden varmluft.
  • Sluk for varmen, og stil panden tilbage på komfuret i 5 - 10 minutter.
  • Tag dernæst panden af, og lad den køle lidt af i 15 minutter.
  • Rul mørdejen ud så den passer til panden plus siderne på panden.
  • Læg mørdejen over æblerne og tryk den ned langs siderne.
  • Prik mørdejen flere steder med en spids kniv, så dampen slipper ud når den bages.
  • Sæt panden i ovnen og lad den bage ved de 180 grader uden varmluft i 25 minutter indtil overfladen er gylden.
  • Tag panden ud af ovnen, og lad den køle af i ca. 15 minutter.
  • Placer en stor tallerken over panden, og vend denne rundt så Tarte Tartin løsner sig fra panden med de karamelliserede æbler på toppen og nu mørdejen i bunden.

Noter

Server Tarte Tatin som dessert med et glas calvados eller portvin til, eller til eftermiddagskaffen.
Man kan både servere den sammen med en lækker vaniljeis, en ved creme fraiche eller natural.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

 

Andre skønne desserter: RabarberTærte // Panna Cotta // CitronTærte

 

Server Tarte Tatin som dessert med et glas calvados eller portvin til, eller til eftermiddagskaffen.
Man kan både servere den sammen med en lækker vaniljeis, en ved creme fraiche eller natural.

 

 

 

Dæk panden med sukkeret som varmes op og karamelliseres inden smørret tilsættes.

 

Skræl æblerne og skær dem i både, hvorefter de placeres ovenpå den karamelliseret sukker.

 

Rul mørdejen ud og skær den til så den dækker æblerne og kan presses ned langs siderne på panden.

 

Bag Tarte Tatin i ovnen, og vend den på en tallerken så æblerne kommer op ad ved servering.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.

Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!