og

Kanelsnegle – Bedste opskrift på snaskede snegle

af | Bagning, Opskrifter

Kanelsnegle

Nem opskrift på kanelsnegle med masser af den lækreste remonce som fyld gør hjemmebagte kanelsnegle i fad dejlige bløde og svampede.

Når en kanelsnegl opskrift lykkedes første gang bliver jeg selv kisteglad. Især når jeg inden da var sikker på at den skulle afprøves et par gange, da jeg havde pillet lidt ved en mere klassisk opskrift. Sneglene fik den helt rigtige bløde og snaskede fornemmelse. Selve brødet havde smag af de krydderier som jeg ønskede. I remoncen kunne man ane den smule rom jeg havde tilsat til den mørke og kraftige muscovado sukker. Der er selvfølgelig brugt smør i både dejen og remoncen som gør begge dele perfekte, og smager langt bedre.

Du kan selvfølgelig udskifte muscovado sukkeret med brun farin og udelade rommen i fyldet, og krydderiet i brødet. Selv om jeg synes det vil være lidt synd, da det giver kanelsneglen noget helt særligt.

Tips til bagning af kanelsnegle

Et smart tip til opskriften er at man ikke smører 4 centimeter af dejen, da man derved folder en snip ind under kanelsneglene så det meste af remoncen ikke flyder ud.

Tip nummer to er at man lader kanelsneglene køle lidt af på bagepapiret eller bagepladen så remoncen sætter sig, og ikke flyder ud. Når de pyntes med eksempelvis glasur skal de være kølet ned, da glasuren ikke sætter sig. Jeg lavede en helt klassisk glasur men de kan også pyntes med en chokoladeglasur.

Kan kanelsnegle fryses?

Ja, kanelsnegle kan nemt fryses når de er kølet ned. Undgå at pynte dem med glasur inden da. Tø dem op og kom dem dernæst et par sekunder i mikroovnen som gør den virkelige lækre igen. Pynt dem dernæst med glasur. Kanelsnegle kan også fryses inden de bages. Husk at lade dem tø op på en bageplade, hvor de efterhæver i omkring en time.

Kanelsnegle

Kanelsnegle – Bedste opskrift på lækre snaskede kanelsnegle med fyld

Nem opskrift på kanelsnegle med masser af den lækreste remonce som fyld gør hjemmebagte kanelsnegle i fad dejlige bløde og svampede.
4.55 fra 11 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Bagning
Køkken: Dansk
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Hævetid: 2 timer
Samlet tid: 2 timer 35 minutter
Antal: 25 Kanelsnegle
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Dej

  • 2 dl. sødmælk
  • 40 g. gær
  • 1 stk. æg
  • 500 g. hvedemel
  • 30 g. sukker
  • 6 g. salt
  • 1 tsk. kardemomme
  • 80 g. smør

Remonce

  • 200 g. smør
  • 200 g. muscovado sukker eller brun farin
  • 2 spsk. mørk rom
  • 3 spsk. stødt kanel

Pensling

  • 1 stk. æg

Glasur

  • 5 spsk. flormelis
  • Lidt vand

Sådan gør du

Dej

  • Kom mælk og gær i en røreskål, som røres indtil gæren er opløst.
  • Tilsæt æg og lad det køre lidt.
  • Hæld mel, sukker, kardemomme og salt i skålen og kør røremaskinen ved lav hastighed i omkring 6 – 8 minutter indtil den er glat og slipper skålen.
  • Smørret skæres i tern som kommes i skålen.
  • Kør igen så smørret æltes godt ind i dejen. Igen skal dejen være glat og slippe skålen. Undgå dog at køre dejen i for lang tid.
  • Lad dejen hvile et køligt sted i 1 time med et klæde over.
  • Rul dejen ud til et rektangel af omkring 55 x 25 cm.
  • Vend den lange side mod dig selv, og smør dejen med remoncen med en dejskraber, på nær de 4 cm øverste stykke.
  • Tag fat i begge sider af dejen nærmest dig selv, og rul dejen til en tyk pølse.
  • Skær skiver af omkring 2 cm tykkelse.
  • Fold det lille stykke uden remonce ind under sneglen, så remoncen ikke flyder ud.
  • Placer kanelsneglene på en bageplade med bagepapir på, og læg et klæde over dem.
  • Lad sneglene efterhæve i 1 time gerne 2 timer
  • Pisk ægget og pensl kanelsneglene med det.
  • Opvarm ovnen til 200 grader og lad sneglene bage i omkring 15 – 20 minutter.

Remonce

  • Tag smørret ud af køleskabet så det bliver blødt.
  • Bland muscovado sukker, rom og kanel sammen med smørret. Lad det blive udenfor indtil dejen skal smørres med remoncen.

Glasur

  • Hæld flormelisen op i en skål og kom en anelse vand i, og rør rundt. Bliv ved indtil man har tyk glasur.
  • Glasuren hældes i en lille sprøjtepose, eller lav et kræmmerhus ud af bagepapir hvor den hældes i. Klip et hul i posen eller bagepapiret.
  • Når kanelsneglene er kølet af pyntet de med glasuren.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Prøv også disse dejlige opskrifter: Ægte Fastelavnsboller // Lækker BananKage // Fransk Tarte Tatin med Æbler

Opskrift på Kanelsnegle

Efter jeg havde bagt en stor portion af 25 kanelsnegle, skulle vores to børnebørn som var i sommerhus her på øen have en pose af dem. De var ellevilde med sneglene, og forældrene med. Jeg tror jeg nemt kan overtale drengene til at være til at bage en ny portion en anden gang. Når det er så nemt at bage dem, kan alle være med. Enten til at skære dem ud og pensle dem, og bagefter pynte dem med glasur.

Dej til kanelsnegle

Rul dejen ud i stor en rektangel.

Kaneldej med remonce

Smør dejen med remoncen undtagen de øverste 4 centimeter.

Rullet kaneldej

Rul rektangel hvor du starter tættest mod dig selv.

Udskårne kanelsnegle

Skær rullen ud i 1½ – 2 centimeter tykke kanelsnegle, hvor snippen uden remons vippes under sneglen. Placer dem på en bageplade med bagepapir på.

Hjemmebagte kanelsnegle med glasur

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

10 Kommentarer

  1. katja

    5 stars
    elskere kanel snegle.
    den kan også bruges til monkeybread.

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Katja
      Mange tak for stjernerne 🙏🙏🙏.
      Monkeybread kender jeg ikke, men skal vist lige google 😊.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Gudrun

    Hej Søren
    Tak for dine gode opskrifter.
    Bruger du alm. hvedemel i opskriften? Vil jeg få samme resultat med stenkværnet hvedemel fra f.eks Skærtoft Mølle?
    Mvh. Gudrun

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Gudrun
      Mange tak 😊.
      Jeg har brugt almindelig hvedemel i opskriften på kanelsnegle. Jeg har ikke prøvet stenkværnet mel, men tænker at det burde det. Måske bliver de knap så luftige, hvis hvedemelet derfra kan minde om ølandshvedemel?
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  3. Line Jensen

    4 stars
    Den lyder virkelig lækker, der er bare een ting der undre mig lidt. Skal man ikke lune mælken op før man røre gæren deri? Synes ikke at kunne se det nogen steder.. Tak for skøn blog

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Line
      Tak for rosen og dit spørgsmål 😊.
      Du kan godt lune mælken op selv om jeg ikke gjorde det i denne opskrift. Dejen hævede som den skulle, selv om mælken var koldt.
      De bedste hilsner
      Søren

      Svar
      • Line Jensen

        Hej Søren.. Ok tak for hurtigt svar. 😉 Må helt klar prøve mig frem. Mvh Line

        Svar
        • Søren Willadsen

          Hej Line
          Det er en god ide 😊.
          God weekend
          Søren

          Svar
  4. mie

    Der står hæld ”mel og sukker” i dejen og kør i røremaskine. Salt, æg og kardeomme fik jeg ikke i fordi jeg fulgte punktformen – det står der slet ikke….

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Mie
      Det er min fejl at jeg havde misset det da jeg skrev opskriften, hvilket jeg er rigtig ked 😔.
      Jeg har nu fået det rettet i opskriften.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
4.55 from 11 votes (9 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!