Ind i mellem kommer der gode pakker med posten som denne blender. Jeg er af WhiteAway.com bedt om, at teste og anmelde en Bosch MMB2000 blender.
Hvad skal en blender egentlig kunne klare? Efter min mening bør kunne klare alle store og mindre blender opgaver, som fra at knuse is, blende smoothie, pesto, supper og meget andet. Den bør samtidig være nem, at betjene, vedligeholde og rengøre. Jeg har den sidste måneds tid brugt den til flere forskellige opgaver.
Kassen indeholder selve blenderen og instruktionsbog på dansk med et par opskrifter i. Blenderen som er på 600 W består af en glasbeholder af tykt glas, der rummer 1,75 liter med fire måleenheder på siden. Glasbeholdernes låg består af tre dele, selve låget, en tragt med hul i til påfyldning af væsker og en plastikdel til at tætne låget.
Låget skrues på glasbeholderen, som igen skrues på huset. Huset har en on/off knap, som kan skubbes ind når den ikke bruges. Indstillingerne for on/off knappen er moment, on/off og øgning af hastighed. Ledningen kan skubbes delvist ind i huset. Målene på huset er H: 13,5 cm, B: 15 cm, D: 23,5 cm. Farven er sølv. Under bunden på huset er der fire sugekopper.
Selve huset har et smart design, og det at on/off knappen kan skubbes ind er designmæssigt rigtig godt. Huset er i mine øjne for stor i omkreds, pga dens lave højde. I et mindre køkken eller køkkenskab vil den efter min mening optage for meget plads.
Sugekopperne under bunden er rigtig gode, da jeg under alle testene kunne lade blenderen køre uden, at støtte den. Desuden skrues glasbeholderen fast på huset, hvilket gør den nem og sikkert, at arbejde med.
Under de forskellige tests har jeg taget tid på opgaverne og de fleste gange testet den af to omgange.
Isterninger:
Ved at bruge moment funktionen til, at knuse is med skulle jeg ikke bruge mere en 6 drej, før jeg havde en god gang knust is til drinksene. Moment funktionen er meget kraftig, og havde jeg brugt den for mange gange var isen blevet pulveriseret.
Havtorn Smoothie:
Under denne test var der ikke de store problemer. Dog sad der lidt rester af havtorn skallerne i bunden af glasbeholderen ved begge test, som ikke blev blendet med.
20,4 sekunder for en smoothie.
Pesto:
Jeg laver meget ofte pesto af flere forskellige slags ingredienser og bruger altid en blender til formålet.
Under denne test rev jeg ikke parmesanen, da jeg ville se hvordan blenderen klarede lidt større stykker parmesanost. Jeg kom alle ingredienser i blenderen på samme tid.
Efter 58 sekunder måtte massen skrabes ned. Pinjekernerne var ikke blendet ordenligt.
Efter yderligere 48 sekunder var pestoen blendet bedre.
Efter yderligere 28 sekunder var den som jeg ønskede det.
Ialt 2,14 minutter. Ved andet forsøg tog det 2 minutter med et stop for, at skrabe pestoen ned i bunden af glasset. Ved begge test havde knivbladene svært ved, at blende de større parmesan stykker, som i starten blev slynget rundt i glasbeholderen.
Selve opskriften kan ses her.
Hummus:
Jeg brugte lidt mere tid på denne end på pestoen, idet jeg måtte stoppe blenderen 5 gange for, at skrabe hummusen ned fra glasset. Gennemsnits tiden var 1,58 minutter eksklusiv de 5 stop.
Opskriften kan ses her.
Jordskokkesuppe:
Suppen var en nem opgave for Boschen. 22 Sekunder, og suppen var blendet perfekt. Nedenunder ses jordskokkesuppe med sauteret kammusling, Fanø skinke og salturtolie.
Pizzasauce:
Jeg har altid lidt pizzasauce i fryseren og da jeg nu stod og manglede noget var det passende at teste Boschen. 59 sekunder brugte blenderen. Jeg skulle kun skrabe saucen ned fra glassets sider en gang.
Rengøring:
Glasbeholderen er meget nem, at rengøre pga. beholderens store omkreds. Jeg var ikke i stand til, at skrue den del af, som knivbladene sidder på. Jeg forsøgte flere gange uden held. I manualen skal man pga. rengøring kunne skille den helt ad. Låget skilles meget nemt ad, og rengøres også meget nemt.
Sikkerhed:
Bosch MMB 2000 er en af de mere sikre blendere jeg har prøvet. Dette skyldes sugekopperne, som sikrer at huset står forsvarligt på overfladen. Man skal sikre sig, at de også kan suge sig fast på ens køkkenbord. Glasbeholderen er forsvarligt skruet fast til huset, så man ikke behøves at stå ved den når den kører.
Generel brug:
Den generelle brug af Bosch MMb2000 blenderen var overvejende positiv. Låget med den lille tragt med hul i, brugte jeg flere gange når f.eks. pestoen eller hummusen skulle tilføres mere olie. Når jeg blendede pesto, hummus og is oplevede jeg det sprøjtede op igennem det lille hul, når tragten blevet fjernet. Ideen er, at man kan tilsætte tørre ingredienser når tragten fjernes. Glasbeholderen er lidt svært at skrue på, hvilket også er tilfældet med låget. Jeg oplevede ikke, at motoren udviklede nogen særlig varme når den f.eks., blendede større mængder.
Vurderingen:
På en skala fra 1 – 5 vil jeg give Bosch MMB2000 blenderen 3½.
Dette skyldes primært husets størrelse og at den ved et par af testene slyngede indholdet for meget op af glasvæggene. Dette var primært ved lidt tørre ingredienser som pesto og hummus. Ved større mængder blive dette en irritation.
Ønsker man en stor blender med god motorkraft, som kan klare store mængder knust is, smoothie og supper uden problemer, er det god allround blender til hjemmekøkkenet.
Prisen er set til 649,-.
Opdatering oktober 2013:
Efter anmeldelsen stillede jeg blenderne i skabet, hvor jeg først tog den frem igen i juni måned 2013, da min gamle ikke længere virkede.
Efter en gangs brug, hvor jeg blendede noget så let som smoothie, dog med isterninger i kunne Bosh ikke mere. Et stykke af plastikket i bunden af blenderholderen, hvor knivdelen sidder knækkede af. Jeg har sidenhen haft den limet, da jeg endnu ikke er kommet til, at købe en ny, men der er desværre kommet endnu en revne i bunden af blenderholderen.
Fin gennemgang/test !
Mange gange ser man blot #ja den er god” men her kan man selv være med og se om det lige er den man står og mangler.
PS
Blæret at teste med havtorn – men næste år samler jeg en kummefryserfuld !
/Erland
Jo tak. Lidt svært, at skrive andet når den ikke er decideret dårlig. Jeg håber, at andre kan få noget ud af testen.
Nu vil det måske være ondt, at skrive, men den havtorn smoothie er rigtig, rigtig, rigtig god :0.
/Søren
Ja ja – “I’ll be back” til næste sæson – har jo hørt om et hemmeligt sted på Fyn…shh
Det holder vi bare for os selv ;-). Jeg skal have en trailer med :0.