og

Cecilie & Madklubben – Nyt madprogram fra TV2

af | Anmeldelser

Cecilie og Madklubben TV2

Jeg var sammen med en del andre madbloggere fredag den 5 april 2013 inviteret til forpremiere på TV2s nye madprogram Cecilie & Madklubben. Arrangementet som TV2 stod for blev afholdt på R Vinbar i København, hvor 5 af de 8 medvirkende kokke plus Cecilie Frøkjær var tilstede.

Programmet har premiere tirsdag den 8 april 2013 kl. 20:00 på TV2.  

Programmet er et nyt koncept, hvor kokkene på skift vælger nogle retter og de øvrige tilbereder dem. De arbejder sammen på skift to og to, hvor de kreerer henholdsvis forret, hovedret og dessert. Jeg talte med casteren, som fortalte at det var vigtigt, at programmet ikke har noget konkurrenceelement over sig, da leg og glæde er de primære elementer. De har samtidig castet en god blanding af Danmarks ypperste kokke og en spredning i alder, og hvordan de arbejder. Dette gør, at jeg personligt får lyst til, at se programmerne.

Jeg fik en god snak med Søren Gericke, som fortalte at selv efter 50 år i køkkenet sagtens kan lære nyt af yngre kokke. Søren og Bo Jacobsen bruger f.eks. ikke molekylær gastronomi, som f.eks. Thorsten Schmidt og Thomas Pasfall gør. De fokuserer på, at maden skal smage. Dermed ikke sagt, at Thorsten og Thomas ikke laver smagfuldt mad. Programmerne er optaget over 12 dage i streg, hvor arbejdstiden ofte lå fra 7 morgen til sent aften. Søren fortalte, at produktionsfolkene lod dem arbejde som var det et ægte køkken, uden at de blandede sig nævneværdig.

Søren Gericke Cecilie og Madklubben

Mette Martinussen fra 1 th og Madteateret fortalte, at de andre havde forsøgt, at fritte hende for, hvad hun ønskede af bestemte retter. Grunden er, at hun i dag blander mad og teater sammen, som giver publikum en sanselig oplevelse, der f.eks. bringer dem tilbage til mormors gryder vha. smag og især dufte af de retter der serveres.

Mette Martinussen

Bo Jacobsen fra R Vinbar er ligesom Søren Gericke en meget erfaren herre med 35 år i branchen. Adspurgt gik der også ting galt i køkkenet under udsendelserne. Om disse bliver vist må vi afvente til udsendelserne starter i næste uge.

Bo Jacobsen

Thomas Pasfall er pt. i fuld gang med, at klargøre sin nye restaurant i Odense, efter han sagde farvel til Munkebo Kro, hvor han i en årrække har serveret gourmetmad.

Thomas Pasfal

David Johansen er nok den yngste af deltagerne, men hans erfaring strækker sig langt. Han er oprindelig uddannet indenfor det traditionelle danske køkken i Køge, men har sidenhen været souchef på Kong Hans, og er nu på Michelin restauranten Kokkeriet.

David Johansen

Thorsten Schmidt, Francis Cardenau  og Bente Grysbæk havde ikke mulighed for, at deltage i arrangementet på R Vinbar.

Værten i programmet er Cecilie Frøkjær, som vist ikke behøver nogen introduktion.

Cecilie Froekjaer

Nedenstående kan du læse lidt mere om de otte kokkke:

Søren Gericke
En af Danmarks igennem tiden største kokkeprofiler, der i år kan fejre sin unikke karriere, der begyndte for 50 år siden. Han er blevet beskrevet som et mad-geni, der med nytænkning revolutionerede det danske køkken.

Francis Cardenau
Den første kok herhjemme, der modtog to stjerner i den fornemme Michelin-guide. Ejer af Le Sommelier, Umami og MASH i København, Aarhus og London. Tidligere kok på Søllerød Kro, Hotel Store Kro i Fredensborg og køkkenchef på Kommandanten i København.

Bo Jacobsen
Driver sammen med sin kone R Vinbar og Restaurationen i København, hvor de gode gamle danske madtraditioner bliver udfoldet. Modtog i 2008 Champagneprisen. Har arbejdet i restaurationsbranchen i mere end 35 år og fik tilbage i 1993 for første gang en Michelin-stjerne.

David Johansen
Køkkenchef på Michelin-restauranten Kokkeriet. Har en stor fortjeneste i, at Kokkeriet har beholdt sin Michelin-stjerne gennem de seneste fire år. Har været med til at vinde det prestigefulde Roussillon Dessert Trofæ, som er en dessertkonkurrence, der afholdes hvert andet år.

Mette Martinussen
En de mest nyskabende danske kokke, der til daglig driver gourmetrestauranten 1 th. Mette Martinussen blander mad og teater og giver sine gæster helt unikke madoplevelser. Hun er måske mest kendt for sit eventyrlige ”Madteater”.

Thomas Pasfall
Blev Årets kok i 2000. Ejer af Thomas Pasfall Collection, der tilbyder catering i hele Danmark Thomas Pasfall er Fyns stolte ambassadør inden for gourmetmad. Pasfall er født og opvokset i Odense og fik i sin tid den fynske kro, Munkebo Kro, på det gastronomiske landkort.

Thorsten Schmidt
Danmarks bedste molekylære kok. Thorsten Schmidt har altid gået sine egne vegne i køkkenet og bruger gerne vanskelige teknikker for at skabe dramatik i sine retter. Thorsten Schmidt er ejer af Malling & Schmidt, Aarhus. Han blev Årets kok i 2006.

Bente Grysbæk
Bosiddende i Australien. Fungerer som kok for kronprinsparret, når de besøger landet. Køkken- og restaurantchef på DANSK i Melbourne siden 2009. Tidligere souschef på Le Sommelier og Umami, hvor hun betog københavnerne med sine evner inden for den kompromisløse franske kogekunst.

Bloggere

Et lille udpluk af de forskellige madbloggere.

Gastromad og Søren Gericke. Tak til Fjordrejen.dk for lån af billedet.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Mette

    Super fint indlæg, Søren!
    Hyggeligt endelig at møde dig i fredags!!

    Svar
    • Søren

      Selv tak, og lige over med dit indlæg. Martin har været mere vågen end Erland og jeg :-).
      /Søren

      Svar

Trackbacks/Pingbacks

  1. Cecilie og Madklubben - Ordentligt madprogram på Tv2 » Kokkekniven « - [...] GastroMad.dk - Cecilie & Madklubben – Nyt madprogram fra TV2 [...]
  2. Madblogs.dk :: TV-2 takker madbloggerne « Madbloggen på madblogs.dk - [...] https://gastromad.dk/?p=3873 [...]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!