og

Mad med RØG kogebogs udgivelse

af | Anmeldelser

Da jeg for fire år siden startede bloggen Gastromad havde jeg knap turde drømme om, at være en del af en kogebog med mine opskrifter. Men nu er det blevet virkelighed. Røg bogen Mad med Røg, som jeg har skrevet og redigeret hovedparten af opskrifterne til bliver udgivet d. 7 maj.

Mad med Røg

Hovedparten af opskrifterne er skrevet, udviklet og afprøvet af mig over de sidste to år i forbindelse med mit freelance arbejde for f.eks. Dansk Træmel, Smoke It All og Fiskeavisen. Desuden er mine fotos af retterne brugt i bogen. Meget af min tid henover de sidste mange måneder har gået med, at gennemgå og renskrive eksisterende opskrifter og de tilhørende fotos jeg har taget henover de sidste to år. Samtidig har jeg været involveret i korrekturen af røgbogen, hvilket har været meget lærerrigt for mig. Flere af de oprindelige fotos af retterne ville jeg gerne have taget om, men da jeg ikke er hoved forfatter på bogen, blev det desværre ikke til noget. Turbine Forlagets grafiker har dog gjort et rigtig godt stykke arbejde i forbindelse med de billeder jeg ikke selv er tilfreds med.

Fotografer fra Red Star har taget de øvrige billeder en søndag, i oktober 2014, hvor hoved forfatteren til teksterne Kim Kruchov, grill entusiast Søren Jensen og jeg røgede og serverede for en flok personer, som også er kommet i bogen. Red Star har tidligere  været involveret i fotosessionen til Claus Holms kogebog Stegeso.

Bogens omdrejningspunkt er varmrøgning i kugle- og gasgrill, hvor alle kan være med. Hvem har ikke en kugle- eller gasgrill stående, enten i haven eller på altanen. Udover kugle- og gasgrill er der tips til, hvordan man bruger en Kasper Røghat og sågar røgning i en pizza stenovn. Opskrifterne er skrevet så alle kan være med, og bogen er opbygget med gode råd og tips om grilludstyr og hvad man røger med. Det har været vigtigt, at røgbogen er let, at gå til, hvilket vi mener, at have ramt ret godt.

Bogen er opdelt i hvordan man kommer godt i gang med varmrøgning ved, at beskrive hvordan man røger i både kugle- og gasgrill, hvad man kan røge med og grej. Alle opskrifter er desuden angivet med antal personer, tilberedningstid og røgtid. Opskrifterne spænder fra, hvordan man med røg tilbereder desserter, kød, fisk, skaldyr og tilbehør.

Røgede lammedeller

En af opskrifterne i bogen er en nem og børnevenlig version af lamme bøffer i arabisk brød med tzatziki til, noget alle vil elske, at være med til, at lave.

Kyllingedrumsticks

Kyllingedrumsticks med coleslaw.

Torskerogn - varmrøget

Ændret version af torskebukser, hvor de her er varmrøgede og smager forrygende.

Udgivelsesdato: 7 maj 2015, Sider: 156, Forlag: Turbineforlaget, Vejl. pris: kr. 299.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

4 Kommentarer

  1. Piskeriset

    Tillykke med den lille nye 🙂

    (og ja – røg og grill er en vinderkombination!)

    Svar
    • Søren

      Tusinde tak :-).

      Svar
  2. Erland

    Super godt gået. Fortjent at al dit arbejde udmunder i en flot kogebog . Jeg er slet slet ikke misundelig….nej da ? ? tillykke

    Svar
    • Søren

      Tusinde tak.
      /Søren

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!