Pulled pork (kød i trævler) er en klassisk og lækker Amerikansk BBQ ret fra syden, som passer super godt i en burger boller eller bare på tallerkenen med noget vidunderlig frisk lavet coleslaw til. Retten er utrolig populær blandt grill entusiaster, og har man først smagt det en gang er det ikke sidste gang, da man næsten tror det er løgn, at en nakkekam kan blive så lækker og mør, og kødet er faldet fra hinanden.
Retten laves over to dage, og kan uden problemer tilberedes i en stegeso (Römertopf), som er udgangspunktet for denne opskrift. Jeg har brugt en tør rub til kødet, men man kan også bruge en hjemmelavet BBQ sauce. For at få røg smag har jeg snydt med Stubb´s Hickory Liquid Smoke, hvilket man kan udelade.
Prøv også: Carnitas // Røgede Svinekæber
Pulled Pork i Ovn
Ingredienser
- 1 Nakkekam af 1½ kg.
- Rub
- 1 spsk Hvidløgspulver
- ½ spsk Løgpulver
- 1 spsk Røget paprika
- ½ tsk Cayenne peber
- 1 spsk tørret timian
- 1 spsk tørret oregano
- 1 spsk Colemans sennepspulver
- ½ spsk tørret ancho chili
- ½ spsk tørret negro entero chili
- ½ spsk tørret pasilla molida chili
- 1 spsk. brun farin
- 3 spsk Salt
- peber
- Væde til stegesoen
- 1 spsk Stubb´s Hickory liquid smoke.
- 3 – 5 dl. vand.
Sådan gør du
- Dag 1
- Afpuds nakkekammen for det værste fedt og sener.
- Bland alle rub krydderierne og mort dem, eller kør dem gennem en Bamix blender eller kaffekværn.
- Massér rubben godt ind i nakkekammen, som lægges i en frysepose hvor luften suges ud eller pak den ind i husholdningsfilm eller vakuumer den natten over.
- Dag 2
- Tag nakkekammen ud af posen.
- Placer kødet i stegesoen eller et ildfast fad med stanniol over.
- Hæld vand og liquid smoke ved.
- Sæt römer topfen eller det ildfaste fad i ovnen ved 110 grader, husk at låget skal være på, i ca. 13 timer.
- Kødet vendes når halvdelen af tiden er gået.
- Nakkekammen er først klar når man med en gaffel kan trække kødet fra hinanden.
- Gem den overskydende væde til evt. at komme i kødet når det skal serveres. Det giver ekstra smag og sørger for, at den Pulled pork ikke bliver for tør.
- Server pulled pork i en burger bolle med Coleslaw, eller som det er sammen med salat, ovnstegte kartofler eller hvad du ellers har lyst til. Bare husk, at det er yderst vanedannende.
Noter
Dag 1: Afpuds nakkekammen for fedt og sener. Bland alle rub krydderierne og mort dem, eller kør dem gennem en Bamix processor eller kaffekværn.
Maser rubben godt ind i nakkekammen, som lægges i en frysepose natten over.
Dag 2: Læg kødet i stegesoen, hæld vand og liquid smoke ved. Sæt det i ovnen ved 110 grader.
Jeg har tilberedt Pulled Pork både i bradepande og stegeso. Begge gange med den tørre rub. Personligt kan jeg bedst li’ den I bradepande-udgaven. Den får en mere sprød skorpe og er mere saftig. Men måske ville jeg ikke ha’ bemærket forskellen, på saftigheden, hvis det ikke var fordi jeg lavede begge stege med kun 1 uges mellemrum. For, som du nævner, så er Pulled Pork stærkt vanedannende.
Spændende med bradepanden udgaven. Hvor lang tid gav du den, og havde du væde i bunden? Hvilket tilbehør serverede du til?
Pulled pork er meget vanedannende.
/Søren
Hej Søren.
Jeg lavede rubben som Brdr. Price. Tilsatte dog også 1/2 tsk røget paprika, da jeg ville bruge alm. ovn og ikke en Smoker. Pudsede den største nakkekam af jeg kunne finde. Marinerede ca 24 timer i frysepose. Brugte en mindre bradepande end den der følger med ovnen. Bagepapir i bunden. Ca. en dl vand i bunden. 110 grader uden varmluft (vi har køkken og stue i et, og blæseren larmer for meget hvis jeg bruger varmluft) Stegetid ca. 18 timer. Tilbehør: Coleslaw a la Price (dog uden bladselleri), kartoffelbåde, Store burgerboller, Dijonnaise og salatmayo. Satte også ketchup på bordet, men ingen brugte det.
Efter at ha’ trukket svinet (Pulled Pork) fra hinanden hældte jeg marinade over. Også Price opskrift. Men brugte på ingen måder det hele (der var mere end halvdelen tilbage).
Der var nok til 6 store burgere og vi kunne kun spise een hver. De sidste 4-6 mundfulde skulle “presses ned”.
Portions anrettede brød og kød på tallerkener i køkkenet.
Hmm, lækkert :-).
Det ser godt nok lækkert ud – pulled pork er altid på menu i sommerhuset – men vil da også prøve denne udgave her i den kolde tid – for som du skriver er det vanedannende og så bør man spise meget mere gris 🙂
/Erland
Tak, selv om jeg ikke er tilfreds med billedet. Hvordan laver du din, når du er i sommerhus?
Kommer grillkul på i begge sider af en kuglegrill – men ikke så mange og så en bakke i midten med vand. Stegen oven på og så går jeg og ser til den hele dagen (ca. 8-10 timer) Temp. i grillen mellem 110-140 grader og senere stikker jeg stegetermometeret direkte i stegen og ender op med en kernetemp. på 90-95 grader.
Jeg kommer en smule olie/eddike i kødet når det skal serveres.
Det ser rigtig lækkert ud – en opskrift jeg helt sikket skal prøve. For efter en middag på Jamie Oliver’s restaurant Barbecoa i weekenden, hvor jeg fik pulled pork tilberedt i en Texas Pit Smoker – her var der vist ikke ‘snydt’ for at få røgsmagen 🙂 – er jeg hooked. Må dog se, hvad jeg kan finde af alternativ til Römertopf.
Nu bliver jeg ikke spor misundelig :0, hvor lyder det lækkert. Jeg ser frem til, at læse om din version :-0.
Det var sååå lækkert. Har aldrig lavet pulled pork før, så det bliver spændende.
🙂
Hvordan vil du varme pulled pork?
Vi skal spise kl 16, i morgen, men jeg bager selv mine boller, så hvordan får jeg det hele til at passe med tiden!
Jeg bruger stegeso!
Hej Joyce
Jeg vil sætte den i ovnen i så sent som mulig i aften ved 100 grader fremfor 110. I morgen tidlig tjekker du hvordan den er og skruer op på 110 grader, hvis det er nødvendigt.
Hvis den er færdig inden kl. 16 trækker du kødet fra hinanden og varmer det op enten i mikrovnen eller i ovnen. Husk at gemme væden fra stegesoen som du kommer ved kødet for at det ikke bliver tørt.
Jeg plejer selv at opvarme pulled pork hvis jeg har noget i overskud.
God fornøjelse i morgen.
Bedste hilsner
Søren
Det ser virkelig lækkert ud. Jeg overvejer også at lave det, men hvor kan man købe den Stubb´s Hickory Liquid Smoke, som du bruger i opskriften?
Mange hilsner
Hejsa
Og tak :-). Du kan evt. købe den i forskellige specialforretninger. Såfremt du bor i nærheden af KBH mener jeg der eksisterer en Amerikansk/britisk butik. Ellers prøv, at Google den.
/Søren
Efter at have ledt længe købte jeg det hos Amazon i England og fik det leveret hurtigt. Ved et tilfælde opdagede jeg så at det fås ved Fru.hurup.
Hej Yvonne
Tak for tippet og rigtig god påske.
Mange hilsner
Søren
Ja vi forsoeger nu ogsaa med en gang pluk-so. Steger i ovn i bradpande med vaede og daekket til med alufolie.
Også en god måde, at tilberede den på. Har I brugt nogen speciel form for tør eller våd rub?
/Søren
Ja det er en toer rub med brun farin, paprika, salt, peber, cayenne, sennepspulver og saa har vi skaaret et par loeg og hvidloeg til vaeden
Lyder rigtig godt :-). Jeg har en liggende i køleskabet, der skal på grillen i morgen.
Vil bare lige skrive, at man også kan bruge nakke, bov og evt hals fra Gotlam til disse opskrifter, hvis I har mod på noget nyt 🙂
Jeg plejer at dække med staniol de første 6-8 timer ved 120C og så gi det et par timer mere uden staniol. Starter med ca 1 dL væske i bunden plus gulerødder, løg og hvidløg.
Gotlam er meget fedtfattigt og velsmagende, men når jeg bruger hals, skærer jeg lige alt synligt fedt af først.
Hej Lene
Tak for dit input og opskrift :-).
/Søren
Hvilket tilbehør bruger du til dine Pulled Gotlam?
Hej Hanne og jeg andre der har prøvet denne opskrift
Hvis jeg vil lave det i bradepande i ovnen, så er jeg lidt usikker på hvad i dækker kødet med. I selve opskriften står der, at det er vigtigt at låget skal være på stegesoen. Jeg skal lave til mange mennekser og derfor bliver jeg nød til at lave det i bradepander. Hvad dækker I kødet med, hvis I altså dækker det til?
Hej Lene
Jeg ville dække med stanniol.
Men hvad har I andre brugt?
/Søren
Hej Lene.
Jeg dækker ikke kødet til. Skorpen bliver super lækker. Men det er vigtig at du sørger for at ovnen ikke bliver for varm (over 125 grader) for så branker kødet og smager ikke godt. Tro mig, jeg har da prøvet at bilde mig selv ind at 7-8 timer måtte være nok, hvis jeg bare stegte kødet ved højre varme. Men kødet blev slet ikke så godt og mørt. Læg et par lag bagepapir i bunden af bradepanden. Det letter rengøringen 😉
Okay – nu skal det sgu prøves. Har stort set læst hele internettet igennem omkring denne ret og mange hentyder til at det er “Engle-spise”. Dog er jeg lidt i tvivl om nogle få detaljer, som jeg er sikker på at du/I kan hjælpe med.
Tiltænkte fremgangs måde: I bradepande og til 10 voksne
Vi er 10 voksne, er 4 kg. nakkesteg nok?
I bradepande skal der være væde, klart nok, men stille du/I stegen dirkete ned på pande – altså ovenpå væden eller hæve du/I stegen lidt så den ikke er i direkte kontakt med væden – jeg tænke på, at den smoker juice, den skal da ikke ind i kødet eller …??
Jeg ser frem til jeres svar og jeg ser ISÆR frem til stegen
Til dessert bliver det Vanilie is m. bacon …yup, den er god nok 🙂
Super god ide, at kaste sig ud i det, og ja det er engle spise.
4 kg. til 10 voksne burde være nok. Der vil nok være ca. 3 kg. kød efter den er færdig, så må du finde ud af hvor meget rent kød, hver voksen skal/kan spise.
Jeg har kun lavet den i stegeso i ovnen og på grillen. I stegesoen ligger den i væden, og på risten på grillen med et fad med væde under. Jeg tror du selv kan vælge i forhold til ovnen. Husk, såfremt du lægger den i væden i bradepanden skal du tjekke væden, så det ikke fordamper helt.
Smoker liquid kan måske sammen med andet f.eks. whiskey sprøjtes ind i stegen. Men normalt hælder jeg det i væden, som den ligger i.
Vanilie is med bacon :-), stærkt.
Glæder mig til, at høre mere om resultatet.
Mange hilsner
Søren
Jeg har tjekket lidt op på det med, at sprøjte liquid smoke direkte ind i nakkekammen, hvilket ikke vil være nogen god ide, da smagen bliver for overdøvende af smoke.
Jeg havd sådan set ikke tænkt mig at sprøjte noget ind i stegen, tværtimod – mit spørgsmål er et udtryk for “frygt” for at stegen optager for meget af smagen af smoke juiceb, såfremt den var i direkte kontakt/berøring med væsken.
Det var da noget af et tidspunkt at besvare på …måske nan gar været ude og smide en steg på grillen
Der sker ikke noget ved, at en 1 -1½ tsk sammen med andet væde er i direkte kontakt med nakkekammen.
Nu da jeg var oppe kunne jeg lige så godt svare dig :-). Og ikke nogen steg i dag :-).
Ahh… Klokken herinde er en time bagefter, derfor virkede det så tidligt. For fanden jeg glæder mig til at lave det; men går først igang fredag. Glæder mig selvfølgelig også til at smage det
🙂