Gastrolux har udlånt deres 28 cm stegepande til mig for en anmeldelse. Jeg modtog panden til låns i oktober måned, og har indtil nu kun brugt den, i stedet for mine andre pander. Kort sagt har den fået så mange tæsk i køkkenet som muligt for, at finde ud af dens holdbarhed.
Panden er 28 cm i diameter med en 8 mm bund, højden på panden er 4 cm med en indvendig buet kant. Dens vægt er 1½ kg. Panden er udstyret med håndtag og et lille greb, så det er muligt, at bruge begge hænder når den skal løftes. Begge dele er fæstnet uden brug af skruer og nitter. Overfladen er belagt med Biotan slip let. Hvad er Biotan? Det jeg har fundet frem til er, at det er en tre lags overfladebehandling der bruges til pander og gryder. Panden er desuden fri for PFOA (perfluorinerede kemikalier), som er udbredt i f.eks. pander, møbler, tæpper m.m.. Panden er ovnfast op til 260 grader.
Læs om: Anmeldelse af Bosch MMB2000 Blender
Når jeg køber en pande til daglig brug i køkkenet, er der tre vigtige ting en pande skal have. En slip let overflade så sukkerholdige og andre ingredienser ikke brænder fast, nem, at rengøre og der efter rengøring ikke er rester på den. Jeg har ved andre pander oplevet, at de efter 6 måneder begynder, at være svære at holde rene for sukkerholdige rester og fastbrændte rester. I forhold til Gastrolux panden ville den helt korrekte anmeldelse skulle vare i ca. 6 – 12 måneder. Dog mener jeg, at jeg efter 2 måneders brug godt kan skrive en anmeldelse. Jeg gætter på, at jeg har brugt den 5 dage om ugen i 2½ måned.
Brug: Jeg har brugt panden til næsten alt i de 2½ måned jeg har haft den til låns på et almindelig glaskeramisk komfur. Jeg har tilberedt grøntsager med og uden væde, bøffer, hakkebøffer, gåsebryst, fisk, panerede fisk, kammuslinger, muslinger o.a.. Andre ting har f.eks. spejlæg, brød, bacon o.a.. Panden bliver forholdsvis hurtig varm ved maksimum varme. Panden har en jævn varmefordeling over hele overfladen. Jeg har brugt både en smule olie, meget olie og meget smør uden, at opleve problemer som fastbrændte emner på panden.
Under brugen har jeg både brugt paletter af træ og hårdt plast. Panden har ved brug af den hårde plast fået nogen svagt synlige aflange mærker, som ikke er gået igennem slip let materialet. Man kan selvfølgelig spørge om jeg har været speciel hård ved den, hvilket jeg ikke har. Plastpaletten har kun været brugt til, at tage f.eks. et spejlæg af panden eller vende en bøf.
Rengøring: Selv om panden har haft madrester og nogle af dem har lignet fastbrændte emner har det været meget nemt, at rengøre panden under først varmt vand og en børste, og dernæst med sulfo og vand. Jeg har ikke på noget tidspunkt skulle bruge en rengøringssvamp på overfladen.
Konklusion: Efter 2½ måned sidder håndtaget stadig 100 % fast og pandens overflade og bund er fortsat 100 % plan og har ikke slået sig, selv om den har været oppe på maksimum temperatur.
Jeg må indrømme, at jeg faktisk er meget imponeret over Gastrolux panden. Jeg må også indrømme, at jeg havde min tvivl om den kunne hamle op med andre pander i samme prisklasse. I forhold til pris, brug og rengøring holder panden hvad den lover.
Panden kan primært købes over nettet og i nogle specialforretninger.
Ud fra billedet ville jeg foretrække en pande, hvor det uisolerede øre havde en bedre udformning, helst som en ring jeg kunne få ordentligt fat på med en tyk grydelap. Så kunne panden også hænge i det – det giver et bedre greb at tage fat i håndtaget end i selve panden).
Grebet kan man uden problemer godt få fat i med de grydelapper jeg bruger.
Ja, jeg mente nu, at det gav et bedre greb at tage den – hængende – pande NED, når man tog fat i håndtaget end i panden!
Okay, så er jeg med :-).
/Søren