og

Antipasti, cicchetti og andre italienske småretter

af | Anmeldelser

REKLAME

Der har været meget stille på bloggen de sidste 2 uger, hvilket primært skyldes ferie og et behov for, at trække stikket helt ud. Men nu starter jeg stille og roligt op igen og denne gang med en boganmeldelse.

Jeg er af Nyt Nordisk Forlag blevet spurgt, om jeg vil anmelde bogen Antipasti, Cicchetti og andre italienske småretter af Valentina Sforza og Lindy Wildsmith, som udkom den 16 juni 2014. Tilbuddet kunne jeg ikke afslå, da jeg i forvejen elsker det italienske køkken og samtidig får lov til, at gennemlæse en ny kogebog.

Anmeldelse af bogen Antipasti

Jeg er ikke tidligere stødt på forfatterne, men kan på nettet læse at italienske Valentina Sforza har en baggrund som kogebogs forfatter til over 30 bøger, og er jævnligt i tv. Hendes filosofi er, at bruge regionale produkter og sæsonbetonede produkter i de retter hun skriver om. Britiske Lindy Wildsmith står ligeledes bag en del kogebøger med både italienske mad og andet som f.eks. pickles og marmelader.

Bogen er opdelt i to dele, hvor Lindy Wildsmith har skrevet den første del af bogen, som omhandler den venetianske udgave af antipasti kaldet cicchetti. Valentina Sforza har stået for den kulinariske beskrivelse af de 17 forskellige regioner i Italien samt den del af bogen, som omhandler antipasti, friggitori og rosticcerie i regionerne mellem Milano til Palermo.  Hovedparten af opskrifterne stammer fra de 17 regioner og Venedig. Hvert kapitel i bogen starter med en beskrivelse af området og dets kulinariske historie og særpræg. Bogen har et pænt billedmateriale af hovedparten af retterne og fra de forskellige regioner, hvilket jeg godt kan lide ved denne slags kogebøger.

Opskrifterne starter alle med en par linjer om selve retten og et par tips om denne. Hovedparten af opskrifterne er nemme, at gå til, og de fleste ingredienser kan man uden de store problemer købe i de fleste supermarkeder.

Personligt vil jeg kunne bruge bogen som en spændende inspirationskilde til flere retter, der enten kan serveres som antipasti eller som små forretter. Jeg har valgt, at tilberede 3 retter fra bogen, som er, Små blæksprutter i let tomatsauce med ristet polenta, “Le sepoine in umido con bastoncini di polenta”, Radicchio bagt med gorgonzola, “Radicchio al gorgonzola” og, Små kødboller svøbt i citronblad, “Polpette nella foglia di limone”. Jeg har holdt mig slavisk til opskrifterne, som alle er nemme, at tilberede og velsmagende på hver deres måde. Jeg udgiver 3 indlæg om retterne over de næste to uger. Hvis jeg skal se på noget, der kunne være anderledes ved bogen er det, at den efter min mening har forholdsvis mange retter, der skal frituresteges.

Bogen er udgivet af Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, oversat af Ninna Brenøe, 256 sider og vejledende pris er kr. 249,95.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!