Asparges Sous Vide
Store hvide asparges tilberedt i sous viden gør dem utrolig lækre. De får det helt rette al dente bid, og smager også utrolig godt.
Det tager ikke mere end 35 minutter, at tilberede dem i sous viden.
Måske tænker du, at det ikke kan betale sig når det kun tager 3 – 4 minutter, at koge dem? Men jeg kan garantere, at du kan smage forskel. Især hvis du kommer et lille stykke vaniljestang eller stjerne anis i posen, som giver en fantastisk god smag til aspargeserne.
Når jeg har mulighed for, at tilberede dem i sous viden gør jeg det.

Asparges Sous Vide
Ingredienser
- 1 bundt store hvide asparges
- 1 spsk. smør
- Salt
- Evt. 3 cm. af en vaniljestang eller 1 stk. stjerneanis
Udstyr
- Sous vide kar eller sous stav
- 1 sous vide pose
Sådan gør du
- Skræl aspargeserne fra hovedet og nedefter ved, at placere dem på et skærebræt. På den måde knækker de ikke.
- Skær dernæst de nederste 2 – 3 cm. af.
- Læg dem i en sous vide pose, og kom smør i posen og salt.
- For ekstra smag kan man komme et delt stykke vaniljestang i eller en stjerne anis i posen.
- Vakuummer posen.
- Varm vandbadet/karet op til 85 grader, og læg posen deri.
- Lad den tilberede i 35 minutter.
- Tag posen op og placer de tilberedte aspargeser på et mindre fad.
Noter
Husk at de gode danske og tyske asparges kan købes i perioden fra ca. først maj til slut juni måned. Jeg sylter altid et større glas af hvide asparges til senere brug. Jeg gemmer ligeledes de afskårne bunde af aspargeserne, så jeg kan bruge dem til aspargesolie, opstart af asparges suppe, smag til f.eks. kogte kartofler eller andre grøntsager.