og

Fødevarefestival i Filsø

af | Anmeldelser, Oplevelser - Rejser

I pinsen 2013 afholdt Filsøgård deres første fødevarefestival, som endte med at blive en kæmpe succes. Filsøgård ligger nord for Varde ved kanten af den nyoprettede Fil Sø på 900 ha, som er centralt placeret i Naturpark Vadehavet. Fil Sø var oprindeligt Danmarks næststørste sø på 2000 ha.

Festivalen var bredt repræsenteret af mange forskellige fødevareproducenter, forhandlere, gårdbutikker og et par andre med noget der ikke omhandlede fødevarer. Filsøgård var en perfekt ramme for en fødevarefestival, hvor udstillere var placeret både inde i deres store lader og på gårdspladsen.  Festivalen er planlagt til, at vende tilbage i 2014 og jeg kan anbefale at besøge den.

Som mange andre fødevarefestivaler var der mange forskellige smagsprøver og mulighed for, at købe af de forskellige udstillere. Jeg fik som altid købt mange forskellige produkter, hvor noget af det var bisonkød fra Tatanka. Jeg vil på et senere tidspunkt udgive et indlæg om kødet.

Det kan nævnes, at f.eks. Hr. Skov fra Blaavand, Tatanka Bisonkød fra Holstebro, Enghavegaard Ost fra Kjelst, Malabar Kaffe fra Knebel, Marie´s Mad fra Ringkøbing,  var repræsenteret samt en del andre.

Du kan se yderligere billeder fra festivalen her.

Filsøgård Fødevarefestival

Hovedladen hvor de fleste udstillere var.

Lunagård

Lunagaard fra Sejstrup ved Vadehavet fremstiller deres egne likører, som f.eks.  æblelikør, jordbær- og hindbærlikør, kirsebærlikør og æble- og druelikørlikør. Desuden sælger de gourmet produkter som italiensk salami, vine, kaffe og meget andet.

Bøllingsø Øl

Hen-House er både en internet og fysisk butik, hvor den fysiske er beliggende i den nordligste del af Vadehavet, Nr. Nebel. De sælger f.eks. øl fra Bøllingsø, eddiker fra Nordisk Køkken og andre spændende produkter.

Pouls Spegepølser

Pouls spegepølser kunne måske ligne en, der mest er på diverse markeder, men pølserne fejler ikke noget, da udbuddet f.eks. bestod af vildsvin, hjort, okse m.m..

Nørre Kærgård Tatanka

En af de mest interessante udstillere er Tatanka fra Holstebro. De har ca. 100 amerikanske bisoner gående på deres jorde ved Holstebro. Man kan købe kødet i deres gårdbutik ved Holstebro, men forhåbentlig vil de i fremtiden bringe ud.

Bisonkød
Malabar Kaffe

Kaffe fra Indien støder man ikke så tit på, men Malabar Kaffe har fået den ide, at importere grønne kaffebønner fra Indien, som ristet i Danmark. Som Morten fortalte virker det i første omgang malplaceret, at importerer kaffebønner fra Indien og ikke te, men kaffen købes direkte i plantagerne, så de ved, hvad de køber.

Marie fra Maries Mad

Marie fra Maries Mad fik jeg en god snak med om snapse, især den hun havde tabt på gulvet. Marie har i ca. 25 år haft sin butik i Ringkøbing, hvor hun sælger franske specialiteter, egne produkter, kaffe, vin og sågar garnudstyr. Kommer du forbi Ringkøbing, så besøg hende endelig.

Justesen hos Hr. Skov

Justesen hos Hr. Skov. Hr. Skov er med tiden blevet en fantastisk gourmet butik og deli-café med mange egne produkter, som f.eks. ramsløgaioli, øl, snapse, eddiker, vine, årgangs whiskey, rom, gin, bare for, at nævne lidt af hvad de sælger.

Falslevgård Mølle

Falslevgård Mølle, med mel af mange interessante gamle kornsorter.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!