Klejner
Hjemmelavede klejner med citron er en ægte jule klassiker hvor klejnerne er kogt i palmin og derfor får de den perfekte sprødhed.
Klejner er en utrolig populær julekage hjemme hos os, og personligt er jeg vilde med at de er dejlig knasende udenpå med deres bløde og smagfulde fyld.
De er for mig som at komme hjem til min mormor eller farmor da jeg var barn, da især min mormor selv bagte alt bagværk til jul.
I dag er det nok mere normalt at købe klejner, men når man først får øvet sig lidt og især følger nogle af mine råd er det i virkeligheden ikke så svært.
Andet skønt jule bagværk: Hjemmelavede vaniljekranse // Pebernødder // Jødekager
Klejner Nem opskrift på klassisk sprøde klejner
Hjemmelavede klejner med citron er en ægte jule klassiker hvor klejnerne er kogt i palmin og derfor får den perfekte sprødhed.
Print
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Opskrift, Bagværk, Jul
Køkken: Dansk
Antal: 20 Stk
Ingredients
- 65 g. sukker
- 70 g. smør
- 2 spsk. fløde
- 1 knivspids vaniljepulver
- ½ tsk. stødt kardemomme
- 1 stk. æg
- Revet skal fra en økologisk citron
- ½ tsk. hjortetaksalt
- 250 g. hvedemel
- 1 -2 pakker Palmin
Instructions
- Pisk sukker, smør, fløde, vaniljepulver, kardemomme sammen.
- Rør dernæst ægget i og revet skal fra citron og hjortetaksalt.
- Til sidste røres melet i lidt ad gangen.
- Stil dejen på køl i en time.
- Rul dejen ud i 3 mm tykkelse. Det er bedst det ikke er tyndere.
- Skær dejen ud i rombeformede kager med en klejnesporer og skær et rids i midten af hver klejne. Sørg for at udskæringen er forholdsvis store 12 – 15 i længden da de er nemmere at håndtere.
- Træk den ene ende af klejnerne gennem ridsen og tryk dem lidt på midten så de får den rigtige form.
- Stil dem eventuelt på køl indtil alle er lavet, hvilket er nemmest når de skal koges.
- Smelt palminen i dyb gryde.
- Når denne er varm koger man 5 – 7 klejner ad gangen i nogle få minutter. De skal blive lysebrune og sprøde. PAS endelig PÅ at palminen ikke er for varm eller over 180 grader, da man ellers ikke kan styre tilberedningen af klejner.
- Tag dem op og lad dem dryppe af på køkkenrullepapir.
Notes
Opbevar klejnerne i en luftæt beholder et mørkt sted. De kan holde sig i omkring 1 uge, men er nu bedst de første par dage.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Opskrift på klejner
Jeg elsker klejner med en let og frisk smag af citron, hvilket er grunden til jeg har tilsat citronskal som lige giver denne friske smag til dem. De har også fået krydderier som kardemomme og vanilje som jeg personligt synes hører til julen. Man kan godt udelade både kardemomme og vanilje, og i stedet tilsætte ens egne yndlingskrydderier.
For at de får den helt rette sprødhed bruger jeg hjortetaksalt. Kan man udskifte det med natron eller bagepulver? Jeg vil ikke gøre det, da smagen af disse i værste fald kan smages i klejnerne. Hjortetaksalt lugter af ammoniak men smager overhovedet ikke af det i selve klejnerne.
Sådan koges klejner
De kan koges i forskelligt fedtstof som svinefedt, palmin af kokos eller olie. Jeg har i min klejne opskrift kogt dem i palmin af svinefedt, hvor de ikke får smagen af fedtstoffet.
Når man koger klejner, skal man være lidt opmærksom på at fedtstoffet eksempelvis svinefedt ikke bliver for varm, hvilket vil sige over 170 grader. Jeg missede selv første omgang da temperaturen blev for høj og den første portion blev gennemkogt og derfor mister deres bløde konsistens i midten.
Brug derfor et termometer til at tjekke palminens temperatur.
Udskære dejen
Helt traditionelt bruger jeg en klejnespore som er et hjul med riller til at skærer dejen ud i rumpeformede mønster, hvor man laver et snit i midten. Jeg udskar dem i forholdsvis store mønstrer da jeg synes at det er nemmere at håndtere, især når man skal have den ene spids ind igennem hullet. Samtidig bliver de flottere end små klejner.
Klejners holdbarhed
Sørg for at opbevare klejnerne i en lufttæt beholder, hvor de kan holde sig i omkring 1 uge før de bliver kedelige. De smager nu allerbedst de første par dage.
Brug en klejnespore til at udskære klejnerne med.
0 kommentarer