Hver jul bager jeg altid forskellige julesmåkager og i år bagte jeg jødekager som er forførende gode.
Jeg lavede den klassiske opskrift med kanelsukker på toppen af småkagerne, og det blev et stort hit i familien.
Det gode med jødesmåkager er, at de er fantastisk nemme at gå til, og man kan variere efter ens egen smag hvad de skal have på af drys på toppen eller supplerer min opskrift med mandelsnitter.
Jeg plejer at dele dejen i to og forme dem til to store ruller af 5 – 6 cm i diameter, da det er nemmere at skære i skiver, når de har været i køleskabet. Det kan godt være lidt mere besværligt hvis man ruller dem ud for at stikke dem ud med forme, da de efterhånden blive mere og mere bløde pga. smørret.
Andet skønt julebagværk: Pebernødder // Klejner
Jødekager Opskrift nemme julesmåkager
Ingredienser
- 255 g. mel
- ½ tsk. Hjortetaksalt
- 125 g. sukker
- Revet skal fra en citron
- 200 g. smør
- 1 spsk. sukker
- ½ tsk stødt kanel
- 1 æg
Udstyr
Sådan gør du
- Bland mel, hjortetaksalt, sukker og revet citronskal sammen i en skål.
- Skær smørret i mindre stykker og ælt det sammen med resten i skålen til en dej.
- Del dejen i to, og form dem begge til aflange cigar ruller af ca. 5 – 6 cm i diameter.
- Pak dem ind i film og læg dem i køleskabet i ca. 2 – 2½ time.
- Tag dem ud af køleskabet og efter 15 minutter skæres de ud i tynde skiver.
- Placer dem på en bageplade med bagepapir på.
- Bland sukker og kanel sammen.
- Pisk ægget.
- Smør jødekagerne med det sammenpiskede æg.
- Drys jødekagerne med kanelsukkeret.
- Bag dem i ovnen ved 200 grader uden varmluft i ca. 6 – 8 minutter.
- Hold godt øje med dem.
- Tag bagepladen ud af ovnen og placer et par kagerne på en bagerist.
- Når de køle ned skal de være sprøde. Er de ikke det kan man give dem 1 – 2 minutter mere i ovnen. Igen hold godt øje med dem.
Noter
I weekenden havde vi besøg af de to mindste i familien som hjalp med at bage Hollandske Speculaas, hvilket altid er et stort hit for dem begge. Begge to fik hver deres hold af figurudstikkere, og jeg kunne knap nok følge med til, at rulle dejen ud.
De traditionelle Vaniljekranse skal jeg lige nå, at bage mens der endnu er lidt tid.
Jeg bagte en mellem portion, hvor vi fik ca. 100 småkager ud af denne portion. Vi har lidt til os selv i julen og har lavet et par dåser til de nærmeste i familien som ikke længere kan bage eller har tid til det.
0 kommentarer