Mørbradbøffer i flødesovs med bacon og champignon er en sikker aftensmad vinder.
Svinemørbrad skåret i mørbradbøffer behøves ikke være kedelig eller tør. Prøv denne opskrift med mørbradbøffer sammen med en lækker creme flødesovs er dejlig saftige. Samtidig er denne hovedret ret nem og hurtig at lave. En del af tiden passer den sig selv i ovnen.
Mørbrad fra svin er stadig en rimelig billig spise, og kan tilberedes på mange forskellige måder. I denne ret synes jeg at de får fuld skrue på smagen, som du herunder kan læse mere om.
Opskrift på mørbradbøffer i flødesovs
Når jeg laver mørbradbøffer i flødesovs med champignon og bacon bruger jeg almindelige mark champignon. Baconen er en hel røget som giver langt mere god smag. Desuden synes jeg at det er nemmere at skære gode tern af en hel bacon.
To af de måske anderledes ingredienser jeg anvender i opskriften på mørbradbøffer i flødesovs er hvidvin og hele salvie blade. Begge dele er for mig perfekte til svinemørbrad og giver kun retten endnu mere lækker smag.
Mørbradbøfferne steges først kort på en pande, hvorefter de kommes i et ildfast fad med flødesaucen og alle de andre dejlige ingredienser.
Prøv også: Mørbradgryde // Koteletter i Fad // Frikadeller med Grøntsager
Mørbradbøffer i flødesauce med champignon og bacon
Ingredienser
- 2 stk. svinemørbrad
- 4 spsk. hvedemel
- Salt og peber
- 150 g. bacon
- Smør og neutral olie til stegning
- 250 g. champignon
- 2 stk. zittauerløg
- 2 dl. hvidvin kan udelades
- 3 dl. hønsefond
- 2 dl. piskefløde
Udstyr
Sådan gør du
- Skær mørbraderne i skiver af 2 cm, som vendes i melet sammen med salt og peber.
- Baconen skæres i mindre tern, som steges gyldne og sprøde på en middelhøj varm pande.
- Fjern bacon og tilsæt lidt smør og eventuelt olie hvis det mangler.
- Steg mørbradbøfferne til de er gyldne på begge sider. Dette er omkring 2 minutter på hver side.
- Fjern mørbradbøfferne fra panden som placeres i et ildfast fad.
- Skær champignon og i skiver løg i tern.
- Steg champignon gyldne ved høj varme, som dernæst dæmpes til middelvarme, hvor løgene sauteres til de er glas klare.
- Hæld hvidvin ved som koges ned og dernæst kommes fonden i.
- Tilsæt fløden, som koges sammen med det øvrige.
- Hæld det hele over mørbradbøfferne som sættes i ovnen ved 165 grader i 30 minutter.
Noter
Sådan steges mørbradbøf
De skårne skiver af mørbraden vendes i mel, salt og peber, hvorefter de steges gyldne på begge sider. Sørg for at mørbradbøfferne ikke mere end omkring 2 minutter på hver side. Jeg kommer hele salvie blade på panden der giver en virkelig skøn smag til kødet. Derfor synes jeg at mørbradbøffer i flødesauce sagtens kan serveres som gæstemad eller i weekenden.
Drys eventuelt lidt persille over retten når den serveres fra fadet.
En hovedret som mørbradbøffer i flødesovs med champignon og bacon kan godt gemmes til næste dag, eller fryses ned. Jeg synes ikke at kødet bliver tørt og kedeligt, så længe det nænsomt varmes op. Det vil sige sæt det eksempelvis i ovnen ved lav temperatur. Du kan i stedet som vi gør opvarme flødesovsen og mørbradbøfferne i mikroovnen. Dog bør du ikke bruge den højeste varme, men en lavere. På den måde bliver det hele varmet op og stadig være skønt.
Steg de udskårne mørbradbøffer på en pande efter de er vendt i mel. De skal helst være let gyldne.
Server mørbradbøffer i flødesovs sammen med ris. Du kan i stedet lave en kartoffelmos til.
Hej Søren
Hvornår putter du Salviebladene i ?
Hej Gudrun
Når olien eller smørret er varmet op kommer jeg dem i, så dette får lidt smag af salvien, og afgiver det til kødet.
Bedste hilsner
Søren