Mørbradgryde er en utrolig populær og lækker ret som med champignon, bacon, wienerpølser, paprika i og ris til er super nem at lave som hverdagsmad til flere dage.
Man kan vel godt kalde mørbradgryde for en slags mormorret bare med flere forskellige ingredienser i som får den til at smage virkelige lækkert. Gryderetten kan varieres alt efter ens egen smag og hvad man har af forskellige ingredienser i køleskabet.
Vi er ret vilde med denne slags gryderetter da vi får brugt forskellige rester vi har i køleskabet og fryseren og derved undgår madspild. Samtidig er der mad til flere dage, hvilket i en travl hverdag kan være en fordel. Selv for en madblogger.
Opskrift på Mørbradgryde
I min version af denne klassiske mørbradgryde har jeg udover svinemørbrad anvendt wienerpølser skåret i tykke skiver hvilket jeg synes giver en god smag. Desuden bruger jeg en god tørsaltet bacon for at give retten lidt ekstra lækker smag. I stedet for hakkede tomater bruger jeg tomatpassata som er mere fyldig og lidt fløde for at runde gryderetten af. Har jeg en sjat portvin eller rødvin stående bruger jeg som regel det i retten, hvilket kun gør mørbradgryden bedre.
Har du prøvet disse opskrifter: Koteletter i Fad // Gryderet med Svinekød // Paprikagryde
Mørbradgryde – Klassisk opskrift på gryderet med svinemørbrad
Ingredienser
- 4 skiver god røget bacon
- 2 stk. svinemørbrad
- 4 spsk. hvedemel
- 2 spsk. sød paprika
- 1 spsk. røget paprika
- ½ spsk. stærk paprika
- Salt og peber
- 3 skalotteløg
- 1 rød peberfrugt
- 200 g. brune champignon hvid er også okay
- 1 spsk. tomatpasta
- 1 spsk. sød paprika
- ½ spsk. røget paprika
- 1 – 2 tsk. stærk paprika
- 1 dl. portvin kan udelades
- 3 – 4 dl. tomatpassata eller hakkede tomater
- 2½ dl. piskefløde eller madlavningsfløde
- 8 stk. wienerpølser eller lignende
- Salt og peber
Sådan gør du
- Skær den røgede bacon i tern, som steges næsten sprødt på en pande eller en støbejernsgryde.
- Imens skæres svinemørbraderne i skiver af omkring 1½ – 2 cm i tykkelsen.
- Bland mel og begge slags paprika sammen hvori der drysses salt og peber, hvori svinemørbradsskiverne vendes i.
- Fjern baconen fra panden eller gryden, men lad noget af fedtet være tilbage.
- Steg mørbradskiverne gyldne på begge sider, hvorefter de tages op og sættes til side.
- Skær skalotteløg og peberfrugt i tern, der sauteres ved middelsvag varme på panden eller gryden.
- Rens champignonerne for jord, som skæres i skiver der kommes i panden eller gryden ved middelhøj varme.
- Lad champignonerne sautere i et par minutter.
- Kom tomatpastaen ved som svitser med i et par minutter, hvorefter den søde og røgede paprika tilsættes og dernæst tomatpassataen.
- Lad det koge lidt op, hvorefter fløden tilsættes og der skrues ned og mørbradskriverne kommes i sammen med bacon.
- Skær pølserne i mindre skiver som eventuelt brunes på en pande, eller tilsættes gryderetten som de.
- Smag til med salt og peber.
- Lad det hele stå under låg i omkring 15 minutter så mørbradskiverne varmes langsomt op igen.
Noter
Paprika i Mørbradgryde?
Skal der paprika i mørbradgryde? Ja absolut synes jeg, og jeg bruger tre forskellige slags paprika. Edelsüs paprika, Røget paprika og Stærk paprika. Smagen fra de tre slags paprika giver efter min mening igen noget ekstra til gryderetten, men man vælger helt selv om det er nødvendigt.
Alle dele gør at denne klassiske mormorgryderet løftet lidt. Men det betyder ikke at du nødvendigvis skal følge min version, men kan uden videre bruge min opskrift på mørbradgryde som inspiration. Brug eventuelt forskellige peberfrugter, perleløg, skivet bacon i retten.
Hvad serverer man til Mørbradgryde?
Vi serverer normalt brune ris til eller en urtemos. For nyligt serverede jeg havreris som minder om speltkerner og lignende, hvilket fungerede lige så godt som brune ris. En urtemos er en mos af lidt kartofler og eksempelvis knoldselleri, gulerødder, blomkål og lignende. Jeg synes det giver en mere alsidig smag.
Skær mørbraden i skiver som bankes lidt flade med hånden.
Vend mørbradskiverne i melblandingen.
Brun mørbradskiverne på en pande eller i en gryde.
Server mørbradgryden med ris eller mos til.
0 kommentarer