Frikadeller med grøntsager
Frikadeller fyldt med friske grøntsager og krydderier gør dem både sundere og mere smagfulde. Mængden bliver desuden øget Mængden bliver desuden øget, og 500 g. fars kan ofte svarer til næsten 750 g.. Herhjemme kommer vi ofte forskellige grøntsager eller rodfrugter i frikadellefarsen, alt efter årstiden. Man kan variere grøntsagerne rigtig meget, og det samme med krydderurterne. Hvis man bruger vandholdige grøntsager som f.eks. squash bør man supplere farsen med lidt mere mel, at squashen under tilberedningen smider en del væde.
Men hop ud i det, og tøm grøntsagsskuffen for rester, som rives og blandes med frikadellefarsen.

Frikadeller med grøntsager
Ingredienser
- 1 portion frikadellefars
- 2 – 3 gulerødder eller persillerod eller rødbeder
- ¼ knoldselleri kan også være det 1 helt glaskål
- 2 forårsløg
- 1 portion persille
- 1 fed hvidløg
- 1 – 2 spsk. soyasauce
- 1 spsk. fiskesauce kan udelades
Sådan gør du
- Tilbered frikadellefarsen efter linket i opskriften.
- Skræl gulerødder og knoldselleri som rives på et rivejern.
- Skær det yderste af det grønne af forårsløgene, som skæres i tynde skiver.
- Vask og hak persillen.
- Hak hvidløget fint.
- Bland det hele i frikadellefarsen og kom evt. lidt mere rasp i, hvis farsen er blevet mere våd. Er den tør, hæld mere væde i.
- Tænd ovnen på 185 grader uden varmluft, da varmluft kan udtørre frikadellerne.
- Form frikadellefarsen til frikadeller med en ske.
- Læg et stykke papir på en bradepande, hvor de formede frikadeller placeres på.
- Tilbered dem i ovnen i ca. 35 minutter. Vend dem når halvdelen af tiden er gået. Giv dem evt. til sidst lidt grill så de får en sprød overflade.
Noter
Udover at farsen får selskab af grøntsager, tilbereder jeg frikadellerne i ovnen. Grunden er, at jeg ikke skal bruge tid på, at holde øje med dem når frikadellerne steges på, men kan tilberede f.eks. stuvet spidskål til dem. En anden grund er, at huset bliver knap på fyldt med lugten af frikadeller, som meget ofte sker når man steger dem, uanset om emhætten er kraftig og står på maksimum.
Der er en lille ulempe ved, at tilberede eller bage frikadellerne i ovnen, som er at de ikke får den helt brankede overflade. Jeg giver dem altid lidt grill lige inden de er færdige for, at de får en pæn overflade.
Prøv Også: Stuvet Spidskål perfekt tilbehør til frikadeller // Syltede Rødløg // Pulled Pork eller Trukket Gris

Tilsæt f.eks. revne gulerødder.

Dernæst f.eks. revet knoldselleri.

Hakket persille.

Det hele røres sammen.

Form farsen til frikadeller med en ske, og placer dem på en bageplade med bagepapir på.

Tilbered dem i ovnen.