Stuvet spidskål er ægte mormor mad, der passer utrolig godt til f.eks. hjemmelavede frikadeller, panerede rødspætter, stegt flæsk eller hvad man nu ellers har lyst til, at serverer det til.
Stuvet spidskål er en lettere ret end stuvet hvidkål, som godt kan være lidt tung i det, pga. kåltypen. Jeg elsker stuvet spidskål både sommer og vinter. Om sommeren er de små nye spidskål utrolig lækre til denne ret.
Meget ofte når vi laver tilbereder retten er det en stor portion, der kan holde sig over mindst to dage, hvilket passer med en ordentlig gang frikadeller med masser af revne grøntsager i. Opskriften er utrolig nem, at gå til og det tager ikke lang til, at tilberede det bedste tilbehør til frikadeller.
Stuvet spidskål
Ingredienser
- 1 spidskål
- 3 spsk. smør
- 3 spsk. mel
- Væden fra den dampede spidskål
- Hel muskatnød
- Citronsaft
- Salt og peber
Sådan gør du
- Snit spidskålen meget fint, men sørg for at stokken ikke er med.
- Fyld en gryde op med vand i og 2 tsk. salt i. Lad det komme i kog.
- Kom den fintsnittede spidskål i, som koges uden låg i ca. 3 – 5 minutter indtil den er al dente (med bid).
- Hæld den kogte spidskål gennem et dørslag, MEN gem al væden til den opbagte sovs.
- Kom smør i gryden, som smeltes.
- Strø melet i smørret, men undlad at piske i det indtil det er faldet til bunds.
- Pisk i meljævningen og lad det stå et par minutter for, at brænde melsmagen af.
- Hæld lidt af spidskålvæden i lidt af gangen, indtil man har en tyk sovs.
- Smag sovsen til med revet muskatnød og citronsaft, og evt. salt og peber.
- Vend sovsen i den kogte spidskål indtil man har en tyk stuvet spidskål.
Man kan uden problemer lave til flere dage, da stuvet spidskål kan varmes op igen.
Prøv Også: Hjemmelavede Frikadeller // Wienerschnitzel // Fiskelasagne
kan dette fryses? jeg er enlig, så det ville være så godt, at kunne lave det på en gang og så bruge halvdelen og gemme resten i fryseren til en anden dag.
Hejsa
Jeg har ikke selv forsøgt at fryse stuvet hvidkål, men da jeg har frosset og genoptøet opbagt sovs, tænker jeg at det kan lade sig gøre.
Dog kan kålen blive lidt slatten når der optøs igen.
De bedste hilsner
Søren