og

Stenbiderrogn på æggeblomme

af | Appetizer, Fisk og Skaldyr, Forretter, Opskrifter

Stenbiderrogn på æggeblomme

Stenbiderrogn på confiteret æggeblomme er en skøn og lækker lille forret eller appetizer.

Sæsonen for stenbiderrogn er startet og varer frem til april måned, hvor du kan købe frisk stenbiderrogn. Stenbiderrogn er det der kaldes dansk kaviar, da stenbideren hører til i vores farvevande.
Jeg elsker simpelthen stenbiderrogn og bruger den til mange forskellige retter, både frokost og aftensmad.
I slutningen af januar kan jeg næsten ikke vente på, at fiskehandlerne begynder, at få frisk stenbiderrogn igen.
Rognen kan købes renset og urenset. Den rensede er dyrere end urenset. Heldigvis er det rent nemt, at rense sin stenbiderrogn.
Kom stenbiderrognen i en skål med koldt vand. Pisk rundt i rognen med et piskeris, som opfanger hinden fra rognen.
Si dernæst rognen, og smag den til med salt.

Køber du en større portion kan du uden problemer fryse stenbiderrognen, så du har den til resten af året. Du kan enten vakuumpakke den i mindre portioner, eller komme rognen i fryseposer og suge luften ud.
Stenbiderrogn tøs op i løbet af 45 minutter, så er den klar til at blive spist.

Jeg har i årets første stenbiderrogn ret skrevet denne nemme, men utrolig velsmagende opskrift på forret eller appetizer.
Jeg har tilberedt et par æg sous vide metoden. Men du i stedet lave confiterede æggeblommer i ovnen. Du kan læse om det i selve opskriften. Når man confitere æggeblommer får blommen en mere cremet konsistens, som sammen med den salte stenbiderrogn er en utrolig lækker kombination.

Andre stenbiderrogn opskrifter: Stenbiderrogn og rygeostcreme // Østers og Stenbiderrogn

Stenbiderrogn på æggeblomme

Frisk stenbiderrogn og æggeblommer med lidt laks er en eminent kombination.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Appetizer, Forret, Fisk, Skaldyr
Køkken: Dansk/Fransk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 1 time
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal: 2
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 2 hele æg
  • 4 tsk. stenbiderrogn
  • 1 skive røget laks
  • Krydderurter som f.eks. rødbedespirer rød syre, dild, bronzefennikel. Gerne krydderurter med smag.
  • Flagesalt
  • Peber
  • Hvidt brød som f.eks. sigtebrød.

Alternativ metode Coniferet

  • 2 æggeblommer
  • 3 dl. smagsneutral olie

Sådan gør du

  • Opvarm sous vide karet til 63 grader hvor æggene kommes i og tilberedes i 1 time.
  • Tag derefter æggene op af vandbadet.
  • Fjerne noget af æggeskallen og kom ægget ud i hånden. Pas på ikke at tabe det.
  • Skyl æggehviden af æggeblommen under rindende koldt vand.

Alternativ metode Confiteret

  • Alternativt kan dette gøres ved, at pochere æggeblommerne i olie i ovnen.
  • Hæld olien i et ildfast fad eller lille gryde og kom æggeblommerne deri.
  • Tilbered æggeblommerne i ovnen ved 63 grader i 1 time.
  • Tag dem dernæst ud af ovnen, og lad dem køle ned.
  • Ved anretning tages æggeblommerne op af olien.

Anretning

  • Skær den røgede lakseskive i mindre stykker, som lægges i bunden af et lille glas f.eks. af 4 cm i diameter og 6 cm højt.
  • Placer æggeblommerne ovenpå laksestykkerne.
  • Drys flagesalt på æggeblommen.
  • Ovenpå æggeblommen kommes en 1 – 2 tsk. stenbiderrogn.
  • Placer de forskellige krydderurter øverst.
  • Skær sigtebrødet i skiver af ca. 1 cm tykkelse. Rist skiverne og skær det i stave.
  • Server sammen med stave af ristet brød.

Noter

Har man ikke en sous vide kan man confiterer æggeblommerne i ovnen.
Retten kan bruges som enten appetizer eller forret. Den passer nærmest sig selv i enten sous viden eller i ovnen.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Confiteret æggeblomme med stenbiderrogn

Hvis du nu er blevet nysgerrig på flere opskrifter med stenbiderrogn kan du øverst på bloggen søge efter det, og gå på opdagelse i mange andre spændende opskrifter.

Hvis det er udenfor sæsonen kan du i stedet bruge de lidt større ørredrogn, som forhandles i almindelige supermarkeder.

Confiteret æggeblomme med rogn

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!