Fyldt kyllingebryst med en lækker fetaost creme er langt mere spændende end et par kyllingebryster i ovnen.
Der findes utrolig mange variationer til et peppe kyllingebryster op. Med min opskrift kan du endda kombinere den med dine egne krydderier og andet. Heldigvis er det utrolig nemt at lave fyldt kyllingebryst med fetaost som nem og sund aftensmad. Uanset om den grilles, kommes i ovnen eller airfryeren bliver resultatet lækkert.
En af de virkelige skønne ting med kyllingebryst er den alsidig de kan bruges til, som i denne opskrift på fyldt kyllingebryst. I sig selv har et kyllingebryst ikke meget smag, når benet er skåret fra. Men det bliver heldigvis tilføjet ved at fylde brystet med noget lækkert fyld.
Opskrift på fyldt kyllingebryst med feta
Opskriften på sund aftensmad af fyldt kyllingebryst med fetaost er meget nem, og ret hurtig at lave.
Du skal bruge kyllingebryster, hvor jeg vil anbefale ½ – 1 per person. Derudover noget fetaost som er nem at smuldre. En af de store feta blokke som mange supermarkeder har, synes jeg passer rigtig godt til fyldet. Derudover bruger jeg lidt krydderier som f.eks. estragon, purløg og andet. En af mine favoritter i fyldt kyllingebryst er tørrede tomater, der passer utrolig godt til fetaost. Disse skærer jeg i tynde strimler.
Prøv også: Kylling i fad med grøntsager
Fyldt kyllingebryst med fetaost
Ingredienser
Fyldt kyllingebryst
- 4 stk. kyllingebryster
- 200 g. fetaost
- 2 spsk. hakket estragon
- 8 – 12 stk. tørrede tomater skåret i strimler
- 2 fed hakket hvidløg
- Revet skal fra 2 stk. økologiske citroner
- Olivenolie
- Salt og peber
Tilbehør
- 1 stk. spidskål
- 1 bundt grønne asparges
- 2 stk. økologiske citroner
- 1 hel parmesanost
- Olivenolie
- Salt og peber
Sådan gør du
Fyldt kyllingebryst
- Fjern eventuelt fedtrester fra kyllingebrysterne.
- Lav et dybt snit ind i siden der går langs hele siden.
- Bland fetaost, estragon, tørrede tomater, hvidløg og citronskal.
- Kom lidt olivenolie i blandingen hvis den virker for tør.
- Pres det ind i hvert kyllingebryst og snør dem med kødsnor.
- Varm grillen, ovnen eller airfryeren op til 180 grader og tilbered dem i 20 – 30 minutter.
- Tjek kernetemperaturen som skal være omkring 72 grader.
- Tag dem af grillen, ud af ovnen eller airfryeren og server dem.
- Skær dem eventuelt i skiver inden de serveres.
Tilbehør
- Del spidskålen på langs i fire styk.
- Smør dem med olivenolie.
- Knæk eller skær enderne af de grønne asparges, som vendes i olivenolie.
- Citronerne skæres over.
- Grill spidskålen på alle sider i omkring 10 – 15 minutter, hvor de vendes.
- Aspargeserne grilles kort over direkte varme i nogle minutter.
- Placer citronerne med skæresiden ned over direkte varme indtil de er sorte.
Noter
Tilbehør til kylling
Tilbehøret til fyldt kyllingebryst med feta er utrolig nem, at lave. Jeg bruger et helt spidskål, som skæres i kvarte på langs. De smager utrolig lækkert når de grilles og får en let branket overflade. Grønne aspargeser er ligeledes nemme og tager kun få minutter at tilberede. Prikken over det er grillede citroner. Når man grille en citron direkte bliver overfladen branket. Dette gør saften utrolig speciel, som passer til spidskålen.
Tips til opskriften
- Man kan i stedet for kyllingebryst bruge kalkunbryst. Vær dog opmærksom på, at de er større og skal have længere tid.
- Er du ikke til fetaost kan en neutral smøreost bruges.
- Kyllingebryst med fyld kan sagtens gemmes og opvarmes dagen efter.
- Når du laver denne opskrift skal du være opmærksom på at der er forskel på temperaturen i ovne og airfryer. Derfor bør du bruge et stegetermometer.
0 kommentarer