Kyllingelever paté er en skøn pate af kyllingelever som smager skønt til groft brød og syltede rødløg.
Kyllingeleverpaté kan minde om andre pateer og en form for leverpostej af kyllingelever. Det specielle med denne skønne frokost ret, tapas tilbehør eller forret er, at den smager anderledes en det vi kender. Men dermed ikke sagt, at den ikke smager super lækkert ovenpå noget groft Surdejsbrød med hjemmelavede Syltede Rødløg.
Som i Frankrig kan kyllingeleverpaté serveres på forskellige måder og højtider. Den passer perfekt til påskefrokost bordet synes jeg personligt. Men som en snack eller let forret til nytårsaften eller aftener er den virkelig skøn.
Som snack er kyllingelever paté formidabel som jeg beskriver til noget groft brød sammen noget syrligt til. Men sammen med noget sprød og gerne syrlig salat får man en dejlig forret.
Opskrift på Kyllingelever Paté
I min opskrift på kyllingeleverpaté bruger jeg frossen kyllingelever. Det er ganske udmærket og ret billigt. Forskellen på fremgangsmåden med en leverpostej er, at flere af ingredienser som kyllingeleveren skal steges af på en pande. Dernæst blendes det hele og komme på patentglas eller i paté forme.
Jeg vil gerne at der er en god smag i min kyllingeleverpaté. En af flere ingredienser der giver dette er forskellige svampe. Disse kan være østershatte, kantareller eller portobellosvampe. Derudover synes jeg der skal cognac i, som er en klassisk fransk smagsgiver. Er du mere til portvin hælder du det i, hvilket også giver en dejlig smag i pateen. Timian er essentiel i en paté med kyllingelever.
Prøv disse opskrifter: Hjemmelavet Leverpostej // Brandade af Torsk
Kyllingelever paté
Ingredienser
- 500 g. kyllingelever
- 2 stk. skalotteløg
- 2 fed hvidløg
- 100 g. svampe som portobello østershatte
- 2 tsk. frisk timian eller 1 tsk. tørret
- 175 g. smør til stegning
- ¾ dl. fløde
- ½ dl. cognac
- Salt og peber
Udstyr
Sådan gør du
- Soigner kyllingeleveren for sener og eventuelt fedt. Skær leverne i lidt mindre stykker.
- Hak svampene fint som steges på en pande ved middelhøj varme i lidt olie i 6 minutter.
- Hak løg og hvidløg, som sauteres med svampene i lidt smør indtil løgene er klare.
- Tilsæt dernæst leveren og timian som steges indtil de er gennemstegte.
- I mellemtiden smeltes resten af smørret.
- Kom det hele inklusiv fløde, cognac og smeltet smør i en blender og blend det sammen.
- Hæld det i mindre patentglas eller patéskål som stilles på køl i mindst et par timer indtil det har sat sig.
Noter
Tips til opskriften
- I stedet for kyllingelever kan man bruge andelever.
- Svampene kan godt udelades i opskriften.
- En kyllingelever paté kan holde sig omkring en uge i køleskabet når den er frisklavet.
- Kyllingeleverpate kan sagtens fryses og tø op igen.
0 kommentarer