Med al den salturt i køleskabet skulle der afprøves lidt nyt, hvor salturten er i centrum. Jeg valgte, at dybstege salturten med en havtorn creme. Retten kan bruges som appetizer / Amouse Bouche.
Udover salturt brugte jeg ørredrogn som ekstra element i til retten.
Læs om: Salturt Pesto
I Beignet dej (friture dej) brugte jeg med øl, eller nærmere bestemt den nyeste Stout fra Fanø Bryghus, Shanty Stout. En lækker mørk fed sag.
Ingredienser:
- 100 g hvedemel.
- 1 dl Øl (Shanty Stout, Fanø Bryghus).
- 1/3 knivspids bagepulver.
- Hviden fra 1 æg.
- Hele Salturt.
- 3 spsk. Mayonnaise.
- 3 spsk. Skyr fra Thise (Denne er mere cremet og knap så syrlig som ex. den fra Arla).
- 1½ tsk Havtorn bær.
- 2 spsk hakket salturt.
- Ørredrogn.
- Blomster fra ex. hvidløgspurløg.
- 1 l. friture olie.
Havtorn creme: Bland mayonnaise og skyr sammen. Hak havtorn bærerne og tilsæt det til cremen sammen med den hakkede salturt. Havtornen kan erstattes af et par spsk citron saft. Smag til med salt.
Beignet dej: Pisk mel, bagepulver og øl sammen til pandekage konsistens. Tilsæt evt. lidt mere øl såfremt den er for tyk. Stilles i køleskabet i en time. Lige inden den bruges vendes den piskede æggehvide i.
Friture stegning: Varm olien op i en fritøse eller gryde et sikkert sted. Dyp salturten i beignet dejen og ryst dem godt inden de kommes i fritureolien i ca. 1 – 2 minutter.
Interessant måde at bruge havtornen på.. spændende:)
Takker. Havtornen går godt til ex. lidt fede ingredienser.
Flot ret, og spændende kombination af råvarer 🙂
Tak skal du have :-).