Grillede lammekoteletter
Grillede lammekoteletter får altid mine tanker på ferier i Grækenland eller det græske øhav. Duften af grillkul blandet med rosmarin marinerede lammekoteletter sætter virkelig gang i mange skønne minder. Jeg har nydt mange middage med lammekød i Grækenland. I min hukommelse er lammekoteletter indbegrebet af det græske køkken. Jeg ved godt, at sådan forholder det slet ikke, da det græske køkken har en stor variation med mange gode bonderetter og finere retter.
Lammekoteletter smager dog forrygende godt, især når de først er marineret natten over i olivenolie, hvidløg og frisk hakket rosmarin og dernæst fået lidt selskab af en grill. Jeg elsker, at få fedtede fingrer når vi spiser lammekoteletter, da det hører sig til at bruge fingrene når de sidste stykker kød på benet skal spises.
Nok om minder og Grækenland. Sammen med lammekoteletterne serverede jeg en form for stuvning af hvide bønner og puy linser. Jeg tænker, at dette kan minde om en traditionel fransk bonderet, men hvor jeg i denne har tilsat hvide bønner.
Hvis man nu ønsker noget grønt vil en tomatsalat sammen med agurker være et rigtig godt alternativ.

Grillede lammekoteletter
Udskriv Pin BedømIngredienser
Lammekoteletter
- 6 lammekoteletter
- ½ dl. olivenolie
- 2 kviste rosmarin
- 2 fed hakket hvidløg
- Saften og skallen fra ½ citron
- Salt og peber
Franske hvide bønner
- 2 dl. puy linser
- 4 dl. Hønsefond
- 1 gulerod
- 1 løg
- 1 fed hvidløg
- 4 kviste timian
- 1 laurbærblad
- 1 ds. butterbeans
- 1 bakke bacon i skiver
- 2 mellemstore gulerødder
- 1 løg
- 1 fed presset hvidløg
- 1 dl. hvidvin
- 2 spsk. smør
- ½ spsk. frisk hakket timian
Udstyr
Sådan gør du
Lammekoteletter
- Fjern rosmarinbladene fra stænglen og dem fint.
- Bland olivenolie, hvidløg og saft og skal fra citronen.
- Hæld det over lammekoteletterne og drys dem med salt og peber.
- Stil dem på køl i mindst 4 timer for, at de marinerer.
- Tag dem ud af køleskabet ca. 30 – 60 minutter inden tilberedning.
- Grill koteletterne direkte mens de ofte vendes. De skal have ca. 3 – 4 minutter pr. side, afhængig af deres tykkelse.
Franske hvide bønner
- Kog puy linserne i hønsefond sammen med gulerod, løg, hvidløg, timiankviste og laurbærblad i 20 minutter.
- Si linserne og gem noget af kogelagen.
- Skær baconen i tern.
- Gulerødder og løg skæres i mindre tern.
- Steg baconen i en gryde, når den begynder at blive sprød skrues ned for varmen og gulerødder, løg og hvidløg tilsættes.
- Når løgene begynder at blive klare hældes hvidvinen ved.
- Lad det fordampe lidt.
- Tilsæt nu puy linser og butterbeans sammen med frisk hakket timian.
- Kom smørret i og evt. mere kogelage fra puy linserne, hvis det er for tørt.
- Smag til med salt og peber.