Kvæde Kompot
Kvæder er med tiden blevet glemt, men er et sandt guldæble. For 100 år siden var kvæden et almindeligt frugt træ i de danske haver, men er i dag et glemt frugttræ. Den meget hårde kvæde er bedst når den tilberedes ved kogning, dampning eller i ovn, men kan godt spises rå. Kvæden kan ex. anvendes til kompot, chutney, marmelade og kan med fordel også bruges til æbleflæsk.
Kvædekompot kan bruges til ex. kylling og lam, eller til krydrede gryderetter.
Ingredienser:
- 500 g kvæder
- 1 hel frisk chili.
- 1 knivspids safran.
- 4 dl vand.
- 2 1/4 dl sukker.
- Citronsaft.
- Salt og Peber.
Skræl kvæderne, om nødvendigt. Skær dem i ottende dele og fjern kernehuset. Skær dem i større stykker. Kom stykkerne i en gryde med vand, sukker og safran. Lad det simre i ca en time under låg. Kog kompotten til en tykkere konsistens uden låg. Tilsæt salt, peber og Citronsaft og smag til. Hæld kompotten på skoldede og sterile glas. De kan holde sig i køleskabet op til ca. et år.
Relaterede indlæg: