REKLAME
Italienske vine er for nogen det bedste og det eneste, og for andre noget der kan være tør og syret, eller for sød.
Jeg har samlet 4 Italienske rødvine og en enkelt hvidvin af chardonnay druen fra Gallovini.
Alle 5 vine stammer fra det nordlige Italien, hvoraf 4 stammer fra Piemonte områder, som producere den kendte drue nebbiolo, der bruges i Barolo og Barbaresco vine. Den sidste er fra Toscana områder som producere sangiovese druen, som ligeledes er den mest plantede druesort i Italien.
Italienerne er ydermere et af de lande i verden der har flest druesorter omkring 2000, hvor man mener der bruges omkring 500 i den daglige produktion. Landet har 20 vin regioner.
De 4 rødvine hører under kategorien elegante, som har en tørhed og syre i sig, modsat de sydlige vine der ofte har mere fylde og sødme.
Vinene er eksempelvis Barbera, Barolo og Brunello de 3 B´er, som kan være noget decideret sprøjt, eller elegante med både fylde og masser af tanniner der over en årrække kan videreudvikle sig til storslåede vine.
Prismæssigt er der i denne smagning noget for de fleste. Om man er til elegant eller fyldig og sød er en smagssag.
Jeg kan kun opfordre til at man prøver sig frem med nogle af disse elegante italienske vine fra det nordlige Italien.
Marrone – Langhe Memundis, Italien Piemonte, Chardonnay, 2017, 14%.
177,- ved køb af 6 flasker.
Vinen har en flot klar solgul farve.
Næsen rammes af lidt behagelig fad og noter af sødlige ferskner og citrus.
Denne chardonnay fra Marrone har en dejlig blød og let sødmefuld smag af sommerjordbær og citrus.
Langhe Memundis har en halvlang og yderst harmonisk eftersmag med blide syrlige noter af citrus. Den har desuden den lidt typiske chardonnay fedme, men uden at man blæses bagover. Alt i alt en yderst vellavet og overraskende god italiensk chardonnay.
Vinen vil passe godt til både fisk og skaldyrsretter, og lyst kød.
5 ud af 6 stjerner.
Marrone – Dolcetto D´Alba DOC Carlot, Italien Piemonte, Dolcetto, 2017, 14%.
99,- ved køb af 6 flasker.
Glasset fyldes med en klar kardinal rød vin.
Bouqueten består af kraftige noter af syrlige solbær og lidt marzipan.
Munden rammes af kraftige tanniner og solbær.
Carlot har en kort eftersmag, hvor tanninerne fortsat er gennemgående sammen med solbærsmagen.
Vinen har et ungt udtryk, som kan gå til lette forretter.
3 ud af 6 stjerner.
Marrone – Barbera D´Alba Superiore DOC La Pantalera, Italien Piemonte, Barbera, 2017, 14,5%.
149,- ved køb af 6 flasker
Vinen er halvklar med en kraftig rød næsten sort farve.
Næsen er af fad, peber, mørke kirsebær og ægte mørk chokolade. En lækker intens bouquet.
La pantalera er i smag fyldig af mørke kirsebær, en anelse solbær og tanniner der lægger sig bagerst i munden.
Eftersmagen er halvlang med en anelse tanniner der langsomt bløder op og erstattes af en fløjsblød smag.
En vin med en god sammensætning af fyldige bær og syre.
La Pantalera har ligget 18 måneder på fad.
En vin der passer til kraftige kødretter, italienske gryderetter som bolognaise.
5 ud af 6 stjerner.
Fabio Oberto – Barolo, Italien Piemonte, Nebbiolo, 2015, 15%.
149,- ved køb af 6 flasker.
Glasset fyldes af en halvklar, portvins farvet vin.
Bouqueten er af en anelse peber, umodne blommer og kirsebær.
Smagen er kraftig og krydret, en anelse sveskesmag og meget kraftige tanniner der kan overraske en.
Fabio Oberto er en barolo der både kan drikkes nu, eller endnu bedre efter 2023.
Det er en karakteristisk nebbiolo drue med tydelige tanniner, der samtidig har en mørk og krydret smag.
En vin jeg tænker der sagtens kan gemmes i et par år, hvor den udvikler sig endnu mere.
Med Fabio Oberto får man noget for sine penge.
5 ud af 6 stjerner.
Poggiarellino – Brunello di Montalcino DOCG, Italien Toscana, Sangiovese, 2015, 14%.
249,- ved køb af 6 flasker.
Farven er halvklar kardinalrødlig.
Næsen rammes af vinkælder, fyldige svesker, halvmodne kirsebær samt en forenelig syre.
Smagen tør af halvmodne kirsebær og blommer.
Eftersmagen er meget fyldig og lang, med en afslutning af tanniner.
Selv om den allerede har 5 år på bagen er den efter min mening stadig i sin ungdommelige og let tørre fase.
Den bør ligge en del år endnu for at modnes yderligere.
Poggiarellino har lagret 24 måneder på bottifade.
Familien Ginotti producere kun 500 kasser af denne Brunello di Montalcino om året.
5 ud af 6 stjerner med pil op.
0 kommentarer