og

Pebersauce – Bedste opskrift på nem sauce af peber

af | Nytår, Opskrifter, Saucer

Pebersauce den bedste

Nem opskrift på Pebersauce som er en og utrolig lækker sauce af smagfulde pebre der passer supergodt til et skønt stykke godt kød.

I denne opskrift på pebersauce har jeg brugt malt whisky da jeg flamberer peberkornene for at give selve saucen en ekstra skøn og lækker smag. Whiskyen giver en fantastisk god smag til saucen der sammen med friske estragonblade fungerer utrolig godt.

En pebersauce er både nem og hurtig at lave selv, bør derfor det være en hjemmelavet pebersauce man kaster sig ud i, fremfor en færdiglavet. Den smager utrolig lækker til en gang Pommes Anna eller Hasselback Kartofler, og en lækker T-Bone Steak til.

Jeg serverer en pebersauce til både okse- og kalvekød, men lam og kyllingekød kan også sagtens serveres sammen med en pebersauce. Man bestemmer selv hvor stærk den skal være, så den eksempelvis passer bedre til kylling.

Prøv også disse skønne saucer: Bearnaise Sauce // Whisky Sauce // Rødvinssauce

Pebersauce den bedste

Pebersauce – Bedste opskrift på nem Pebersauce

Nem opskrift på Pebersauce som er en og utrolig lækker sauce af smagfulde pebre der passer supergodt til et skønt stykke godt kød.
4.88 fra 8 stemmer
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Saucer
Køkken: Fransk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 1 stk. skalotteløg
  • Olie
  • 1 dl. malt whisky eller cognac
  • 3 spsk. blandede peberkorn eller madagascarpeberkorn
  • spsk. tomatpuré
  • dl. kalvefond
  • 2 dl. fløde
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 3 kviste frisk estragon bladene deraf.
  • 100 g. koldt smør
  • Salt

Sådan gør du

  • Hak skalotteløget fint, som svitses ved middellav varme i nogle minutter uden at tage farve.
  • Knus 1 spsk. peberkorn som tilsættes løgene, og skru op for varmen.
  • Hæld whiskyen ved, sluk emhætten og flamber whiskyen i 30 sekunder. Sæt låg på gryden for at slukke flamberingen.
  • Sæt gryden tilbage på kogepladen og skru ned for varmen.
  • Tilsæt tomatpuréen som svitses i et minut tid.
  • Hæld kalvefonden ved, som reduceres til det halve.
  • Tag bladene af estragonkvistene og hak dem groft.
  • Tilsæt fløden, dijonsennep og estragonbladene.
  • Tilsæt resten er pebekornene.
  • Lad det simre ved lav varme i 20 – 30 minutter.
  • Skær smørret i mindre tern, som monteres i saucen, ved at man pisker en smørtern ad gangen i saucen.
  • Smag saucen til med salt.

Noter

En pebersauce kan godt genopvarmes.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Hvilke peberkorn bør man bruge til en pebersauce?

I denne opskrift har jeg brugt en blanding af både syltede madagascarpeber, tørrede madagascarpeber, rosenpeber og hvide peberkorn.

Jeg er personlig rigtig glad for madagaskar- og rosenpeber pga. deres skønne smag som jeg, oplever passer rigtig godt i denne sauce.

Man kan altid selv vælge hvilke pebre man vil bruge i denne pebersauce og kan man ikke få eksempelvis syltede peberkorn bruger man uden problemer andre peberkorn.

Skal man bruge whisky i saucen?

Man godt bruge en cognac hvis man ikke har en whisky stående.

Grunden til at jeg bruger en malt whisky er at pebersaucen får en lille smule røget smag fra malt whiskyen, som er anderledes end andre pebersaucer.

Jeg vil dog anbefale at udelade det hvis du ikke har en whisky liggende eller som sagt bruge en cognac eller rom til flamberingen.

Kan en pebersauce genopvarmes eller fryses?

Man kan godt genopvarme en pebersauce eller for den sags skyld fryse resterne af den.

Vær opmærksom på at den godt kan skille når den varmes op, men samler sig som regel når den piskes sammen.

Pebersauce Opskrift
Ægte pebersauce med estragon.

Flamberede peberkorn til pebersauce
Flamber peberkornene og løgene.

whisky til pebersauce
Kog whisky, fond ned til det halve.

Hjemmelavet pebersauce

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

10 Kommentarer

  1. Kasper Hest Madsen

    I ingredienslisten skriver du 3 spsk bla. peberkorn, men i opskriften bruges kun 1 spsk.

    Hvad med resten?

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Kasper
      Det er rigtig, jeg har ikke fået skrevet i fremgangsmåden hvornår resten kommes i, som er når selve saucen er lavet.
      Jeg får det rettet til med det samme.
      Tak for at du gjorde mig opmærksom på det :-).
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  2. Jane

    5 stars
    Super fin opskrift! Tak 🙂

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Jane
      Tusinde tak :-).
      Godt nytår til dig 🎉🎉
      Søren

      Svar
      • Lars Hendriksen

        Hvis jeg skal lave dobbelt portion, skal jeg så også bruge dobbelt så meget whisky til flambering?

        Svar
        • Søren Willadsen

          Hej Lars
          Nej du nøjes bare med dobbelt eller 1½ portion peber og samme mængde whisky til flamberingen.
          Bedste hilsner
          Søren

          Svar
  3. Gitte

    Hej, er det meningen at løgene skal sies fra inden servering. Hvornår i givet fald? Det er lidt svært, da man jo gerne vil bibeholde peberkornene i saucen.

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Gitte
      Jeg sier ikke løgene fra da jeg godt kan lide strukturen. Hvis du ikke ønsker dem med, kan du si saucen når kalvefonden er reduceret. Dvs. efter punkt 6.
      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
  4. Søren Mogensen

    5 stars
    Som altid en dejlig og velsmagende opskrift!

    Svar
    • Søren Willadsen

      Hej Søren
      Mange tak for rosen 🙏.

      Bedste hilsner
      Søren

      Svar
4.88 from 8 votes (6 ratings without comment)

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!