Mine tænder løb i vand ved tanken om, at næste stop på vores USA tur var Joe´s Kansas City Bar-B-Que. Vi forlod Nebraska, Cornhuskers i ro og mag for, at køre sydpå eller Down South til Nashville. Inden da havde vi to stop, Kansas City og St. Louis.
Kansas City skyldtes primært Joe´s Kansas City Bar-B-Que, som absolut var værd, at besøge på vejen til Nashville.
Vi ankom på en drøn varm lørdag lidt over kl. 13, hvor det første der mødte os, var en kø af mennesker, der næsten gik rundt om hjørnet på bygningen. Min første tanke var, at det bliver en rigtig træls dag. Vi smed bilen og stillede os begge pænt bagerst i køen. Ret hurtigt blev menukort sendt ned i køen, så alle kunne tjekke op på, hvad de ville bestille. Det gjorde os absolut ikke mindre sultne, at læse om det ene lækre stykke Bar-B-Que efter det andet.
Efter ca. 1 time og 15 minutter kunne vi bestille vores mad inde i restauranten ved en disk med et tag af zink. Restauranten var fyldt til bristepunktet, og summede af snak. Vi fik hurtig spottet et ledig bord og ventede kun på, at vores nummer blev råbt op, så vi kunne hente maden.
Maden kom hurtig efter vi havde bestilt, og længselsfuldt kunne vi på den ene tallerken nyde store Bar-B-Que ben som havde fået selskab af baked beans og burned ends, og pulled pork med coleslaw på den anden tallerken.
Jeg har til dato endnu ikke smagt så saftige, smagfulde og møre, Bar-B-Que ben, som var til UG. Selv deres BBQ beans var ekstrem gode, og min hustrus pulled pork sad ligeledes lige i skabet.
Hvor stammer denne Bar-B-Que joint fra? To entusiastiske BBQ fyre Joe og Jeff startede et catering firma tilbage i 1995, efter at de hver for sig havde deltaget i flere Bar-B-Que konkurrencer. I 1996 åbnede de den første restaurant ved en benzin station, som var den vi besøgte. Resten er amerikansk historie, da de nu har 4 restauranter i Kansas.
Kommer du selv forbi staten Kansas så slå for guds skyld et smut forbi Kansas City.
Efter et par totalt fulde maver gik turen videre ned mod St. Louis for, at se en ikoniske bue, der er byens vartegn.
Inden St. Louis fandt vi ret sendt på aftenen et ledig værelse på et rigtig snusket motel udenfor St. Louis. Det gjaldt om, at lukke øjnene, og tænke på at næste stop ville blive bedre, og det kun handlede om en enkelt overnatning. På trods af, at motellet lå udenfor St. Louis var det ikke det mest trygge område vi var havnet i.
Næste morgen efter en morgenmads menu bestående af gør-det-selv-vafler og youghurt gik turen til St. Louis ved Mississippifloden, hvor ”Porten til Vesten” en gigantisk jernbue blev opført i 1965. Den ikoniske jernbue er 200 meter høj og ligger ned til Mississippifloden, hvor en af de gamle hjuldampere ligger fortøjet.
Vi valgte, at tage et smut op i byen, hvor der ikke var det store at se på, udover lidt ekstra morgenmad. Derefter gik turen hurtig videre mod Nashville som man kan læse mere om, om et stykke tid.
Jeg bliver altid som en lille dreng når jeg støder på kæmpe lastbiler og brandbiler i USA :-).
Forhåbentlig mener du 1 time og 15 min, og ikke 1 time og 15 kvarter 😉
Jeg har også prøvet, at bo på et “nu skal vi bare have et sted at sove” motel ved st Louise, hvor der var gør det selv vafler til morgenmad. Der er nok en del af den slags.
Hej Jenny
Ja, det har du ret i. Lidt lang kø, hvis det var 15 kvarter :-). Tak for, at gøre mig opmærksom på det.
Vaflerne oplevede vi også andre steder.
Bedste hilsner
Søren