og

Grillet Kuller med urter

af | 19. jun 2015 | Fisk og Skaldyr, Forretter, Hovedretter, Opskrifter

Grillet kuller med urter

Grillet kuller med urter er en utrolig skøn og nem opskrift med grillet fisk.

Har du smagt fisken kuller? Hvis ikke har jeg en nem opskrift du absolut bør afprøve.

Kuller hører til torskefamilien og dens kød smager lidt som torskens.

Kuller bruges f.eks. i Stor Britannien til Fish & Chips, hvor den dyppes i batter (dej) og frituresteges og serveres med pomfritter til. Kullerens kød kan ved overtilberedning komme til, at virke mere tørt end f.eks. torsk, så hold godt øje med tiden. Jeg har i denne opskrift valgt, at bruge grillen, men du kan sagtens bruge ovnen i stedet for. Retten er simpel, da jeg bare har smidt en gang citronskriver og friske urter ovenpå et par kullerfileter og dernæst på grillen.

I samme ombæring havde jeg et par kæmpe portobello svampe i køleskabet, som fik selskab af vesterhavsost, nye grønne asparges, lidt glaskål og ramsløgsolie. Disse røg ligeså på grillen, men kan som kulleren sagtens tilberedes i ovnen.

Andre fiskeretter: Grillet kulmule med hvide asparges // Grillet Havtaske på majspure

Grillet kuller med urter

Har du prøvet fisken kuller? Hvis ikke har jeg en nem opskrift du absolut bør afprøve.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Hovedret, Forret, Fisk
Køkken: Nordisk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Samlet tid: 50 minutter
Antal: 2
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Kuller:

  • 2 kuller fileter pr. person
  • 1 – 2 citroner
  • Friske krydderurter som oregano timian, mynte, ramsløg, rød syre eller det du har
  • Salt og peber

Portobello Svampe:

  • 1 – 2 portobello svamp pr. person
  • Ca. 50 g. Vesterhavsost eller lignende med saltet smag
  • 1 skive Fanøskinke Skagenskinke, eller anden god skinke pr. svamp
  • 1 -2 nye grønne asparges pr. svamp
  • 1 skive glaskål pr. svamp kan udelades
  • 1 spsk. ramsløgsolie kan udelades og i stedet bruges olie og hvidløg
  • Salt og peber

Sådan gør du

Kuller:

  • Drys kullerfileterne med salt et par timer inden tilberedning. Skær citronerne i tynde skiver og skyl krydderurter inden brug. Tag kullerfileterne ud af køleskabet 30 minutter inden tilberedning og tør dem af for væde. Smør dem på skindsiden med neutral olie.
  • Tilbereder du dem på grillen, læg dem grillristen.
  • Tilbereder du dem i ovnen lægges de i et fad.
  • Fordel citronskiverne og krydderurterne på kullerfileterne.
  • Grill eller bag ved 200 grader i ca. 7 – 10 minutter. For at tjekke om kuller fileterne er klar stikkes en kødnål halvvejs ned i fileten. Sæt den dernæst på din læbe. Er kødnålen varm er de klar.

Portobello Svampe:

  • Rens portobello svampene ved, at børste dem af for jord. Skær stokken af. Knæk aspargeserne og skær dem i mindre stykker. Glaskålen og vesterhavsosten skæres ligeledes i mindre stykker.
  • Fanøskinken skæres i tern og ristes sprøde på en pande.
  • Fordel grøntsagerne i svampene og slut af med vesterhavsosten og ramsløgsolien.
  • Grill eller bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 – 20 minutter.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

 

Grillet fyldte portobello svampe

Grillet kuller

Server retten som en forret, eller hovedret hvor du spæder op med mere grønt.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!