og

Kulmule i savoykål

af | 10. okt 2015 | Fisk og Skaldyr, Forretter, Hovedretter, Opskrifter

Kulmule i savoykål

Efter et restaurantbesøg på Fanø og læsning af kogebogen Kål blev jeg inspireret til denne opskrift med kulmule i savoykål. Dette kan måske minde om kåldolmer, men smager helt anderledes end  almindelige dolmer.

Jeg har i denne opskrift valgt, at bruge fisken kulmule, hvor halvdelen er brugt til fars og lagt ovenpå kulmule fileter og pakket nænsomt ind i savoyblade. Serveret med en beurre blanc sauce med ristet fanøskinke i, sauterede jordskokker og perlebyg til.

Retten tilberedte jeg i vores sommerhus i vores ferie i efteråret, hvor der udover reparationer og malerarbejde også var plads til lidt leg i køkkenet. Meget ofte bliver de fotos jeg tager i andre køkkener end dem i mit eget ikke altid lige så gode. Men efter en tur i Photoshop blev de alligevel acceptable.

Prøv også: Dampet Torsk med Grønt // Ovndampet torsk med spidskål

Kulmule i savoykål

No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Dansk
Køkken: Fisk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 45 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Kulmule i savoykål

  • 800 g. kulmule filet
  • 4 – 8 savoykål blade
  • 2 æg
  • 2 – 3 spsk. mel
  • 1 revet løg
  • 1 – 2 dl. fløde
  • 1 bundt fint hakket dild
  • 150 g. fanø- skagen- eller anden god skinke
  • ½ dl. havtorn kan udelades
  • Salt og peber

Beurre Blanc

  • 2 dl. hvidvin
  • ½ dl. hvidvinseddike
  • 2 skalotteløg fint hakkede
  • 100 – 150 g. smør
  • Salt

Jordskokker

  • 500 g. jordskokker
  • Olivenolie
  • Smør

Perlespelt

  • 4 dl. perlespelt
  • 8 dl. vand
  • 2 spsk. smør
  • Salt

Sådan gør du

Kulmule i savoykål

  • Start med, at hakke halvdelen af kulmulefileten til fars. Dette kan gøres med en kniv eller i en minihakker.
  • Bland dernæst æg, mel, løg, fløde, dild, havtorn og salt og peber i farsen, tilsæt evt. ekstra mel i, hvis farsen er for lind.
  • Skær skinken i små tern, som ristes på en pande, hvor halvdelen kommes i farsen, når denne er afkølet.
  • Lad farsen hvile på køl i 30 – 60 minutter.
  • I mellem tiden pilles bladene af savoykålen, hvor det nederste af stokken skæres af.
  • Kog bladene i saltet i vand i ca. 3 – 5 minutter.
  • Dup bladene tørre.
  • Skær resten af kulmulen i 4 stykker.
  • Fordel farsen ovenpå kulmule fileterne.
  • Placer hver filet med farsen på, ovenpå et savoyblad og luk det rundt om kulmulen. Brug evt. et ekstra blad. Luk savoy bladet med kødsnor og pak det evt. ind i mikrofilm.
  • Blancher pakkerne i saltet vand, som IKKE må koge i 10 – 15 minutter.
  • Tag dem op og server dem sammen med saucen, spelt og jordskokkerne.

Beurre Blanc

  • Kom hvidvin, hvidvinseddike og løg i en gryde. Kog det langsomt ned til 1/3 del.
  • Si lage, som hældes tilbage i gryden.
  • Varm lagen op, og tilsæt nu smørret lidt af gangen mens der piskes indtil saucen tykner.
  • Kom den sidste fanø skinke i saucen inden servering.

Jordskokker

  • Rens jordskokkerne med en skuresvamp.
  • Skær dem i tern af ca. 1,5 x 1,5 cm.
  • Varm smør og olie op på en pande, hvor jordskokkerne sauteres ved middelvarme i ca. 15 – 20 minutter indtil de er møre.
  • Drys med salt inden servering.

Perlespelt

  • Kog perlespelten i vandet med tilsat salt i 20 minutter.
  • Si den overskydende væde fra.
  • Kom perlespelten tilbage i gryden, hvori smørret tilsættes under svag varme. Rør rundt i et par minutter. Smag til med salt og server.

Noter

Ved servering kommes en skefuld perlespelt på tallerken. Placer kålpakken ovenpå og drys jordskokkerne rundt om. Hæld lidt sauce over pakken.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Kulmule fars

fiskefars på fiske fileter

Husk, at sørge for, at du bruger så frisk fisk som muligt. Du kan evt. bede om, at få lov at lugte til den inden du køber den.

Opskrift på kulmule i savoykål som dolmer

Retten kan både serveres som forret eller hovedret.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!