Dampet pighvar er en utrolig lækker og nem måde at tilberede fladfisk på. Opskriften er både til ovn og grill.
Efter lidt stille her i ferie perioden er det nu tid til, en super lækker opskrift på pighvar, som samtidig er nem, at tilberede. Pighvarrens kød er utrolig lækkert og fast med masser af smag, og en af de store delikatesse fisk.
Desværre er pighvar ikke i den billige ende, hvilket må skyldes den høje kvalitet og smag. Derfor er det heller ikke en fisk jeg så tit køber, men når jeg gør det skal der kræses om den. Så jeg valgte, at fokusere på pighvaren og ikke så meget andet.
Opskrift på dampet pighvar
Pighvaren blev kun pakket ind i stanniol med masser forskelle krydderurter, citronskiver og smør ovenpå og smidt på grillen. Alt den lækre væde der ligger sig i bunden blev suget op med et godt stykke brød til. Mere besværligt behøves det ikke være, når bare råvaren er i top.
En pighvar kan blive op til 1 m lang og veje op til 25 kg. Den jeg fangede hos fiskehandleren vejede lidt over et kg, hvilket var fint til en let hovedret. Dampet pighvar kan sagtens serveres som en forret eller frokost med evt. nye kartofler, nye grønne asparges og spæde nye gulerødder til. Har du mulighed for, at få fingrene i en pighvar bør du ikke snyde dig selv. Prisen er ikke meget højere end et par gode rib eyes fra slagteren.
Du kan tilberede dampet pighvar på grillen eller i ovnen. Alt efter hvad du har lyst til.
Prøv disse opskrifter: Lakseside på grill // Kammusling med Pighvar og Caviar
Dampet pighvar en fantastisk opskrift
Ingredienser
- 1 hel pighvar
- 1 citron skåret i skiver
- 1 dl. god hvidvin
- Et stort bundt friske krydderurter som f.eks. oregano, timian, dild eller hvad du har i haven
- 100 g smør
- Groft salt
Sådan gør du
- Rens pighvarren og tør den godt af. Lav et snit i skindet langs rygbenet, langs findere og ved hovedet.
- Drys både over- og underside af pighvarren med groft salt.
- Læg pighvarren på flere lag stanniol, og læg krydderurterne ovenpå, dernæst citronskiver og til sidst kommes smørret på i små stykker.
- Fold stanniolen op om pighvaren, og hæld hvidvin ved. Luk til sidst stanniolen til, så væden forbliver i stanniolen.
- Sæt pighvarren i ovnen eller på grillen ved 180 grader i 30 – 45 minutter afhængig af størrelsen. Du kan tjekke om den er færdig ved, at stikke en kødnål ned i kødet. Sæt kødnålen på din læbe. Er den varm, er pighvarren færdig.
Noter
Tilbehøret til dampet pighvar tænker jeg skal små sommerkartofler vendt i smør og fint hakket persille. Er små kartofler ikke i sæson kan det være almindelige store som er kogte.
Vægten på den pighvar jeg brugte til 2 personer vejede 1,3 kg, hvilket passede fint til en hovedret.
jeg skærer den op i begge sider. kommer løgringe, tomatringe, champingnon skiver og jomfruhummerhaler samt smør klatter, derefter lukker med stanniol, og så i ovnen til den er færdig smager særdeles godt.
Hej Ole
Tak for tippet, lyder som en herre god ret :-).
Bedste hilsner
Søren