og

Spidskålssalat

af | Opskrifter, Salater

Spidskålssalat med æbler og mandler

Kåltypen spidskål er jeg helt pjattet med, da den er utrolig alsidig og samtidig vanvittig smagfuld. Her får du en nem opskrift på spidskålssalat til hverdag med ingredienser som æbler, mandler og let syrlig dressing. En perfekt kål salat til aftensmaden.

Står du også ind i mellem som jeg med et helt spidskål, og kan kun komme i tanke om to opskrifter med spidskål, kan denne spidskålssalat være redningen. Når du sammensætter spidskål med sprøde og let syrlige æbler, knasende mandler og græskarkerner får du allerede her starten på den perfekte salat opskrift med spidskål.

Du skal bruge få ingredienser, til selve salaten og dressing til spidskålssalat.

Opskrift på spidskålssalat

Spidskålssalat med æbler og mandler er en enkel opskrift, som smager utrolig godt. Min erfaring er at rå spidskål bør snittes fint, så den ikke føles sej, men blødere. Samtidig trænger dressingen bedre ind i selve spidskålen. Dette gøres selv om spidskål er knap så rustikt som andre kål sorter.

Frisk fennikel kommer jeg altid i koldt vand, efter den er skåret meget tyndt på et mandolinjern. Det gør selve fennikellen super sprød, hvilke passer perfekt i en spidskålssalat med æbler og mandler. Udover ristede mandler bruger jeg også ristede græskarkerner, som ligeledes giver en dejlig sprødhed i salaten.

Prøv også: Rosenkålssalat

Spidskålssalat

Spidskålssalat æbler og mandler

Opskrift på nem spidskålssalat med æbler og mandler er en lækker fyldig og nem salat.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Salat
Køkken: Dansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Antal: 4 Personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Salat

  • ½ dl. græskarkerner
  • ¼ dl. mandler
  • 100 g. ærter gerne frosne
  • 1 helt spidskål
  • 1 hel fennikel
  • 1 – 2 stk. æbler
  • 2 – 3 spsk. æbleeddike
  • ½ – 1 stk. crisp salat
  • Flagesalt

Dressing

  • Saften fra ½ citron
  • tsk. god sennep
  • 1 spsk. honning
  • Olivenolie
  • Salt

Udstyr

  • Salatskål

Sådan gør du

Salat

  • Varm en pande op ved middelvarme og kom græskarkerner og mandler på, som ristet i omkring 5 – 10 minutter indtil de er sprøde.
  • Hæld de frosne ærter i en skål som overhældes med kogende vand. Sig vandet fra efter 5 minutter.
  • Skyl spidskål og fennikel.
  • Del spidskålen i to, og snit den dernæst i tynde strimler.
  • Skær stænglerne af fennikellen som dernæst skæres i tynde skiver. Selve fennikellen skæres i tynde skiver på et mandolinjern, eller med en skarp kniv.
  • Æblerne skæres i mindre tern, hvorefter de overhældes med lidt æbleeddike for at bevar deres farve.
  • Riv crispsalaten i mindre stykker.
  • Tag alle ingredienser ud af køleskabet mindst 30 minutter inden.

Dressing

  • Kom citronsaft, sennep og honning i en skål, som piskes sammen.
  • Tilsæt dernæst lidt olivenolie i en tynd stråle mens der piskes.
  • Blive ved med at tilsætte olivenolie indtil du har en halvtyk dressing.
  • Smag til med salt.

Noter

Den kan holde sig i køleskabet i ca. 3 – 4 dage i en lufttæt beholder.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Opskrift på spidskålssalat

Dressingen eller vinaigretten til spidskålsalat er meget traditionel og består af en god sennep, her en øl sennep, honning, citronsaft og olivenolie. Du kan altid bruge en anden syre som æbleeddike eller sherryeddike. Jeg laver som regel dressingen forholdsvis tyk, da jeg synes den derved fungerer bedre til salaten.

 
Tips til salatopskriften

Hvor længe kan en spidskålssalat holde sig?

  • Den kan holde sig i køleskabet i ca. 3 – 4 dage i en lufttæt beholder.

Kan jeg bruge andre kåltyper?

  • Du kan godt bruge et hvidkål eller sommerkål i stedet for spidskål. Vær dog opmærksom på at disse kål er mere grove i det end et spidskål.

Kålsalat med spidskål

Server spidskålssalat til disse retter

Passer perfekt til Frikadeller og Karbonader, Grillet tyndstegsfilet og Grillede Lammespyd

Spidskålssalat

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!