og

One pot pasta med kylling

af | Fjerkræ, Hovedretter, Opskrifter, Pasta - Ris

One pot pasta med kylling

Cremet one pot pasta med kylling er en meget populær måde at lave en lækker aftensmads ret på. Alle ingredienser tilberedes i en gryde, hvor du både sparer tid og opvask. Det er den helt perfekte ret på en travl hverdag, hvor det bare skal gå hurtig med aftensmaden. Men uden at gå på kompromis med smag og sund mad. One pot pasta kylling er desuden en gryderet som kan tvistes efter lige nøjagtig din smag og behov.

Du kan lave den som ren vegetarret, ved at udelade kylling og i stedet tilsætte flere grøntsager og andet.

Nem opskrift one pot pasta med kylling

Cremet one pot pasta med kylling opskrift er som navnet siger, alt i en gryde. I teorien kan du komme alt i gryden, og tænde for den. Jeg vælger at stege løg og hvidløg, da de giver mere smag til retten når de steges. Champignon smager ligeledes bedre når de brunes fremfor koges.  

En vigtig ting du skal sørge for ved denne slags opskrifter er, at ingredienserne skæres i lidt mindre stykker end når du lang tids simrer en gryderet. Nogle af ingredienserne i min one pot pasta, som squash, asparges, peberfrugt og spinat skal ikke have lang tilberedningstid. Gulerødder for den sags skyld skal have lidt længere tid. Derfor sørger jeg for at de skæres i mindre tern end de øvrige grøntsager.

Prøv også: Vodka Pasta

One pot pasta

One pot pasta med kylling

One pot pasta med kylling er en nem og hurtig opskrift på lækker cremet pasta til aftensmad.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Fjerkræ, Hovedret, Pasta
Køkken: Dansk, Italiensk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 55 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 2 stk. kyllingebryst skåret i grove tern
  • 200 g. champignon skåret i kvarte
  • 1 stk. løg skåret i tern
  • 3 fed hvidløg fint hakket
  • 1 – 2 stk. stor gulerod skåret i mindre tern
  • ½ – 1 stk. squash skåret i tern
  • 1 bundt grønne asparges skåret i mindre skiver
  • 1 stk. gul peberfrugt skåret i tern
  • 250 g. frisk spinat
  • 400 g. pasta
  • 1 ds. hakkede tomater
  • dl. hvidvin
  • dl. piskefløde
  • 6 dl. hønsefond
  • 1 spsk. oregano
  • Salt og peber
  • Olie til stegning
  • Hel parmesanost

Udstyr

Sådan gør du

  • Varm en stor gryde op ved middelhøj varme, og tilsæt lidt olie.
  • Sauter champignonerne indtil de er brunede.
  • Tilsæt dernæst løg og hvidløg som sauteres med indtil de er glasklare.
  • Kom kylling i og brun det kort på alle sider.
  • Tilsæt de øvrige grøntsager, spinat og pasta som vendes godt rundt.
  • Hæld hakkede tomater, hvidvin, hønsefond, fløde og salt og peber ved, som igen vendes rundt.
  • Riv eventuelt en god håndfuld parmesan i gryden.
  • Skru ned for varmen til lavt blus, men stadig med varme på.
  • Sørg for at røre i gryden under vejs, så pastaen kommer under væden og ikke brænder på.
  • Kog det op, sæt låg på og dæmp varmen til lav middel.
  • Lad det simre i omkring 20 – 30 minutter indtil pastaen er al dente, hvilket betyder med bid.

Noter

One pot pasta er fryseegnet
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Cremet one pot pasta med kylling opskrift

Tips til opskriften

Du kan undlade fløde, og i stedet tilsætte en neutral smøreost, som også giver en lækker cremet konsistens.

Jeg anbefaler du bruger pastaskruer, pastarør, rigatoni, trofie og lignende pastatyper, da jeg synes de er bedre egnet til one pot pasta retter end f.eks. spaghetti.

En ret som one pot pasta kylling kan nem opvarmes igen. Jeg vil anbefale du opvarmer den i mikroovnen fremfor i gryden, da den kan brænde på.

Retten er ligeledes fryseegnet.

Server en god parmesan til din one pot pasta med kylling, da det giver den helt rigtige smag.

One pot opskrift

One pot pasta kylling ingredienser

Brug en rimelig stor gryde med låg til retten.

Opskrift på one pot pasta kylling

Husk at røre rundt i gryden under tilberedning, så pastaerne ikke brænder på.

One pot pasta

Server resten af parmesan osten når retten serveres.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!