og

Salade Lyonnaise

af | Frokost, Opskrifter, Salater

Salade Lyonnaise opskrift klassisk

Salade Lyonnaise er en ægte fransk rustik bistrosalat med knasende grønne salater, sprødt smagfuldt bacon, croutoner og pocheret æg samt en ægte fransk dressing. Den minder lidt om den anden franske Salade Nicoise, selv om de er forskellige hvad angår ingredienserne.  

En Salade Lyonnaise er hurtig og nem, og samtidig sund, både til frokost eller som tilbehør til aftensmaden. Jeg har som regel en eller flere slags grønne salater i køleskabet, noget bacon i fryseren og altid æg. Allerede der er der nok ingredienser til en meget enkel Salade Lyonnaise. Salaten salade lyonnaise stammer fra Lyon der ligger tæt på Schweiz, hvor den har aner tilbage til 1500 tallet.

Du kan købe ingredienserne til en autentisk salade lyonnaise i langt de fleste større eller mindre supermarkeder i Danmark.

Salade Lyonnaise klassisk opskrift

Ingredienserne til Salade Lyonnaise kan bestå af mange eller få grønne friske salater. Min erfaring med salater er, at de bør sprøde, friske og årstidsbestemte. Dermed ment at en romaine salat købt i december ikke er superfrisk, selv om den kommer fra et drivhus. Når vi kan købe de ekstremt sprøde og friske salater til denne salade a la lyonnaise, smager den bare langt bedre når salatbladene har fået sol og varme.

Sammen med en sprød stegt bacon, og croutoner stegt sprøde i baconfedtet, får du en utrolig fyldig og smagfuld fransk bondesalat. Toppet med et pocheret æg.

Prøv også: Salade Nicoise

Salade Lyonnaise fransk bondesalat

Salade Lyonnaise

Salade Lyonnaise er en dejlig fransk salat med friske grønne sprøde salater toppet med pocheret æg, bacon og croutoner.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Salat, Tilbehør
Køkken: Fransk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 25 minutter
Samlet tid: 45 minutter
Antal: 4 Personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 200 g bacon skåret i tern

Croutoner

  • 2 – 4 skiver daggammelt brød skåret i grove tern. croutoner
  • Fedtet fra bacon
  • 1 – 2 tsk. timian
  • Havsalt

Dressing

  • 1 spsk dijonsennep
  • ½ spsk. grov dijonsennep
  • 2 spsk. citronsaft
  • ½ spsk. flydende honning
  • 1 – ½1 dl olivenolie
  • Salt og peber

Salater

  • 150 g. grønne salater f.eks. crisp salat, feldsalat, krølsalat, romaine med mere

Pocherede æg

  • 1 liter vand
  • ½ dl lagereddike
  • 4 stk. æg

Udstyr

Sådan gør du

  • Bacon
  • Skær baconen i passende tern.
  • Placer dem på en pande, som skrues op til middelhøj varme.
  • Lad baconen stege sprødt. Den kan ind i mellem være en god ide, at hælde noget af fedtet fra, som gemme til croutonerne.

Croutoner

  • Skær skiverne i store tern.
  • Steg brødternene sprøde i fedtet på panden ved middelhøj varme, hvor de ind i mellem vendes.
  • Tilsæt eventuelt mere fedt hvis nødvendigt.
  • Drys med timian og havsalt.

Dressing

  • Kom sennep, citronsaft og honning i en skål, hvor det piskes sammen.
  • Tilsæt olivenolien lidt ad gangen mens det piskes sammen.
  • Når dressingen har en tilpas tyk konsistens, smages den til med salt og peber.

Salater

  • Skyl salaterne hvis de ikke er skyllet.
  • Del dem i passende stykker, som placeres på en stor tallerken eller fad.

Pocherede æg

  • Tag æggene ud af køleskabet 30 minutter inden tilberedning.
  • Slå dem ud i hver sin skål, hvor der tilsættes lidt lagereddike.
  • Opvarm en gryde med vand og eddike i til under kogepunktet.
  • Hæld forsigtig hvert æg i vandet, hvor de falder til bunds.
  • Lad æggene tilberede i ca. 3½ minut, hvorefter de tages op af vandet og kommes i en skål med koldt vand for at stoppe tilberedningen.

Noter

Anretning
Drys salaten med sprød bacon og croutoner.
Placer de pocherede æg ovenpå, hvorefter dressingen hældes over.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Pocheret æg på salade lyonnaise

Hvordan laver man pocheret æg til Salade Lyonnaise?

Pocheret æg er ikke vanskelig at lave, så længe du følger disse trin.

Sørg for at dine æg er rimelig friske, som tages ud af køleskabet i god tid. Klæk dem ud i hver sin skål og hæld lidt lys lagereddike ved.

Fyld en gryde med ca.1½ liter vand og 1 – 1½ dl. lys lagereddike ved.

Tricket er at vandet skal ligge lige under kogepunktet, det vil sige ikke buldre. Hæld hver æg forsigtig ned i det varme vand, og lad dem synke til bunds. Undlad hvirvlen når du tilbereder flere. Efter ca. 3½ minut tager du dem op med hulske, og i koldt vand for at stoppe tilberedningen.

En meget nem metode at tilberede pocherede æg, uden alt mulig andet.

Pocheret æg på salat

Tips til opskriften

  • Du kan bruge de sprøde friske salater du synes bedst om.
  • Vinaigretten kan laves dagen før, og kan gemmes i op til 1½ – 2 uger i køleskabet.
  • Selve salaten kan holde sig på køl i ca. 3 dage.
  • Du kan købe croutoner, hvis du ikke selv vil lave dem.

Salade Lyonnaise fransk bondesalat

Hæld dressingen over til sidst. Du kan også serverer resten af den i en skål.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!