og

Salade Nicoise

af | 7. apr 2020 | Fisk og Skaldyr, Opskrifter, Salater

Opskrift på salade nicoise

Salade Nicoise er en vidunderlig lækker fransk klassisk salat med tun, æg og skønne sprøde salater vendt i en vinaigrette. Jeg har i min opskrift på denne klassisk franske salat tilføjet lidt danske ingredienser som stenbiderrogn og hvide asparges, som begge dele passer utrolig godt sammen med de øvrige ingredienser i denne salat. Man kan sagtens udelade dem og tilberede salade nicoise på en mere traditionel måde som man kan læse mere om herunder.

Opskrift på Salade Nicoise

Det fantastiske med en salade nicoise er, at man kan lave den på utallige måder og efter hvad der passer en selv.
Jeg har i denne version brugt frisk tun som lige er vendt på panden og skåret i tynde skiver. I andre opskrifter på denne franske klassiker bruger man dåsetun eller ansjoser, hvis det er svært at skaffe frisk tun.
De ingredienser der hører til i den klassiske opskrift er altid hårdkogte æg, tomater, nicoise oliven og en form for tun eller ansjos med en vinaigrette over. Meget enkelt og ufattelig lækkert.

Prøv eksempelvis: Salat af grillede stangbønner // Ratatouille // Cæsar Salat

Opskrift på salade nicoise

Salade Nicoise En lækker klassisk salat

Salade Nicoise er en vidunderlig lækker og nem fransk klassisk salat med tun, æg og skønne sprøde salater vendt i en vinaigrette.
3 fra 17 stemmer
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Salater, Frokost, Forret, Hovedret,
Køkken: Fransk
Forb. tid: 25 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 40 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Salade Nicoise

  • 12 små kartofler med skræl
  • 300 g. frisk tun eller 2 dåser tun
  • 4 æg
  • 200 g. friske grønne bønner
  • 1 bakke blandede salatblade
  • 2 små hjertesalater eller 1 romaine salat
  • 1 rødløg eller syltede rødløg
  • 1 lille bakke små gode tomater
  • Syltede asparges kan udelades
  • 8 spsk. stenbiderrogn eller ørredrogn
  • 140 g. Nicoise oliven
  • Estragonblade

Vinaigrette

  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • 1 tsk. grov dijonsennep man kan godt bruge en almindelig dijonsennep
  • 1 tsk. honning
  • 6 spsk. olivenolie
  • Salt og peber

Sådan gør du

Vinaigrette

  • Kom hvidvinseddike, sennep og honning i en skål, som piskes sammen.
  • Hæld langsomt olivenolien i mens der piskes.
  • Vinaigretten skal være delvis tyk i konsistensen.
  • Smag til med salt og peber.
  • Stil dernæst vinaigretten til side, men ikke på køl.

Salade Nicoise

  • Kog en gryde op med saltet vand og kog kartoflerne med skræl på møre i omkring 10 – 15 minutter.
  • Kog en anden gryde op med vand og kog æggene deri i omkring 8 minutter.
  • Hæld vandet fra og overhæld æggene med koldt vand for at stoppe tilberedningen.
  • Skyl og skær bunden af de grønne bønner, som dernæst koges møre i saltet vand i
  • omkring 2 – 3 minutter.
  • Skyl salatbladene og hjertesalaten, som duppes tørre i et viskestykke.
  • Del hjertesalaten i blade.
  • Pil æggene som skæres i halve.
  • Skær kartoflerne i kvarte.
  • Tomaterne halveres.
  • Drys tunfileterne med salt og peber, som steges møre på en pande i lidt olivenolie. De skal ikke have mere en 30 – 60 sekunder på hver side ved høj varme. Lad dem hvile i 5 minutter hvorefter de skæres i tynde skiver.
  • Ved anretning kommes hjertesalatbladene først på en stor tallerken, dernæst de finere salatblade.
  • Anret dernæst med bønner, tomater, kartofler, oliven, estragonblade og tun.
  • Drys salaten med vinaigretten og estragonbladene.

Noter

Server Salade Nicoise med noget godt brød til.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Salade nicoise med tun

Når jeg hører navnet Salade Nicoise tænker jeg altid på Syd Frankrig som Provencé området med sine fantastiske vine, bjergene og hvide sandstrande med masser af sol og feriestemning. Salaten stammer også fra byen Nice i Provencé og er blevet en af de mest populære salater der findes.

Salade Nicoise kan serveres både som en let frokostret eller en hovedret ved at tilføje flere kartofler i retten. Du kan selvfølgelig også byde dine gæster på noget hjemmebagt Mad Brød, hvis det er til hovedret som måltidssalat. Jeg tænker at den udmærket kan serveres som en forret på en sommerdag i en meget let version uden kartofler for at den ikke bliver for tung og mættende.
Retten tager ikke lang tid at lave og som sagt meget nem at sætte sammen.

Fransk salat med tun

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!