I går brugte jeg kold and fra juleaften til, at lave en let sandwich, da maden de sidste par dage har været lidt tung. Jeg havde i forvejen lidt hummus og basilikumpesto i køleskabet, som henholdvis blev brugt til, at smøre på et stykke ristet brød og dryppe over sandwichen.
Ingredienser:
- Ande-, gåse- eller kalkunrester.
- Daggammelt brød.
- Rødkål.
- 1 klemmentin.
- Hummus.
- Basilikumpesto.
- Olivenolie.
Skær rødkålen i tynde skiver, eller brug et mandolinjern. Vend rødkålen med lidt olivenolie og saften fra en klemmentin. Rist brødet, og smør det med lidt hummus, læg rødkålen ovenpå. Læg nu det kolde fjerkræ på og dryp med lidt baslikumpesto.
0 kommentarer