og

Bloggers Challenge – Chipotle Pulled Pork Dog

af | 13. sep 2016 | Anmeldelser, Grill - BBQ, Opskrifter, Svinekød

REKLAME

Hvordan kan man på en travl hverdag uden de store vanskeligheder få et lækkert måltid i løbet af 35 minutter? Det spørgsmål blev jeg stillet af Tulip i forbindelse med min deltagelse i Slowcooked Bloggers Challenge.

Chipotle Pulle Pork

Det var vigtigt for Tulip, at tilbehøret til Chipotle Chili Pulled Pork skal kunne tilberedes mens den hygger sig  i ovnen. Udfordringen for mig var, at jeg gerne vil lave tingene fra bunden, og så meget som muligt hjemmelavet, dermed ikke sagt, at købe ingredienser ikke smager godt eller er okay. I bund og grund gjorde jeg mit bud til Bloggers Challenge nem, men stadig smagfuld.

Jeg har i selve opskriften til både Pulled Pork Dog´en og vandmelon salaten tænkt på smage fra det mellem- og latinamerikanske køkken, hvilket er grunden til jeg bruger frisk koriander, lime, avocado, som passer rigtig godt til den lidt stærke Pulled Pork Dog.

PulledPork Dog

Bloggers Challenge - Chipotle Pulled Pork Dog

Hvis du ikke har tid kan du købe en pose hotdog brød. Når pulled porken er færdig rives den fra hinanden med to gafler og bland med stegesky og den medfølgende marinade. Tilpas mængden af marinade efter smag. Skær hotdogbrødene op og kom et lag avocadocreme i bunden. Put en pæn portion Chipotle Chili Pulled Pork ovenpå. Hæld salsa over og pynt med friske korianderblade. Server med den lækre vandmelonsalat.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Hovedret, Svinekød, Grill, BBQ, Opskrift
Køkken: Mexikansk, Amerikansk
Forb. tid: 40 minutter
Tilb. tid: 35 minutter
Samlet tid: 1 time 15 minutter
Antal: 4
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

Hotdog Brød

  • 450 g mel
  • 2 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 1 tsk. salt
  • 25 g sukker
  • 25 g smeltet smør
  • 2 æg

Avocadocreme

  • 2 modne avocadoer
  • 1 finthakket rødløg
  • 1-2 spsk. creme fraiche
  • saften fra 1-2 lime
  • 1 rød snackpeber skåret i fine tern
  • 2 spsk. friskhakket koriander
  • salt og peber

Vandmelonsalat

  • 1 vandmelon
  • 50-100 g feta ost
  • 1-2 rødløg
  • 1 håndfuld frisk mynte

Sådan gør du

Hotdog Brød

  • Bland gær, sukker og salt i det lunkne vand, hvor det røres rundt indtil gæret er opløst.
  • Hæld dernæst halvdelen af melet i lidt af gangen mens der røres rundt i dejen.
  • Tilsæt det smeltede smør og æggene, og resten af melet lidt af gangen.
  • Ælt dejen i gennem, og lad den hæve tildækket i 30 - 60 minutter, eller stil den i køleskabet til dagen efter (tag dejen ud af køleskabet mindst 1 time inden den skal deles og formes til hotdog brød).
  • Del dejen i 110 g dejklumper som rulles runde og formes til aflange hotdog brød.
  • Dæk dem til og lad dem hæve indtil de er ca. dobbelt størrelse. Tager ca. 20 minutter et lunt sted.
  • Smid hotdogbrødene i ovnen ved 180 °C, når kødet mangler ca. 10-12 minutter og bag dem, til de er lysebrune.

Avocadocreme

  • Halver avocadoerne, fjern stenene (læg dem til side) og tag kødet ud med en ske. Mos kødet med en gaffel og tilsæt limesaft efter smag. Tilsæt de hakkede rødløg, snackpeber og friskhakket koriander og smag til med salt og peber.
  • Kom stenen ved den færdige guacamole, så holder den sig længere.

Vandmelon Salat

  • Befri melonen for skrallen og skær den i tern af ca. 2 x 2 cm (eller tjek videoen hvordan jeg gør det).
  • Feta osten skæres ligeledes i tern og løgene pilles og hakkes fint.
  • Mynten skylles og ⅔ hakkes groft.
  • Bland det hele sammen og drys til sidst resten af de hele myntebladene blade over salaten.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

 

Som jeg skriver i opskriften kan købte hotdog brød sagtens bruges, men dejen til hjemmelavede hotdog brød kan uden vanskeligheder æltes sammen dagen inden, og hæve i køleskabet natten over. Jeg kunne også have lavet vandmelon salaten aftenen forinden, mens jeg måske var i gang med andre ting. Vandmelonsalaten kan sagtens holde sig i køleskabet i to – tre dage.
Alt i alt kan mange ting tilberedes eller forberedes forinden. Derved har du også mere tid til andre ting.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!