og

4 Amerikanske Rødvine

af | Anmeldelser, Vin og Spiritus

REKLAME

Amerikansk rødvins anmeldelse

Ny Vinanmeldelse af 4 gode amerikanske rødvine fra Californien i en prisklasse der er til at have med at gøre.

Her i december måned hvor mange tænker på hvilken vin man skal servere til julestegen eller andestegen, har jeg fået smagt fire amerikanske rødvine til en ny vinanmeldelse.

Når det kommer til amerikanske rødvine, kan man ofte få noget rigtig godt for et rimeligt beløb, hvilket i høj grad er gældende for de fire rødvine jeg her anmelder.
I starten da amerikanerne begyndte at eksportere vine til Europa var priserne betydelige lavere, men de har fået øjnene op for, at kvalitet koster.

Forrige gang jeg var i USA besøgte jeg flere vinproducenter i Sonoma County, hvor kun en producent eksporterede ud af landet. Resten solgte primært til restauranter i Californien og fra deres egen vin farm. På trods af at flere producerede i store mængder.

Vinene i denne anmeldelse er af tre forskellige druer, Pinor Noir, Cabernet Sauvignon og Zinfandel.
Alle sammen druer amerikanerne er blevet mestre i at beherske, men også ødelægge når prisen er for lav.
Især Zinfandel druen kan gøres næsten udrikkelig når den bliver for sød, men kan ligeledes blive en fantastisk vinoplevelse. Druen er i dag den drue man betegner som den Californiske drue, selv om den i virkeligheden stammer fra den kroatiske drue Crljenak. Mange tror at Zinfandel stammer fra Primitivo Druen, som i virkeligheden først blev registreret i USA 60 år efter man registrerede Zinfandel druen.
Flere mener at Italienske vinbønder bosat i Californien tog Zinfandel vinstokke med til Italien, hvor Primitivo druen opstod.

Læs om: Hvidvine fra Europa og USA

Vinene jeg har få tilsendt fra Gallovini kommer fra henholdsvis Rebel Ridge, Bread & Butter og Slingshot Winery i Napa Valley. Bread & Butter vinene har jeg tidligere anmeldt, men af andre årgange. Rebel Ridges Zinfandels årgang 2017 anmeldte jeg i 2019.

Kan vinene bruges til juleanden?
Afhængig af smag og behag kan både begge cabernet sauvignon vinene serveres til juleanden.

Vinanmeldelsen

Rebel Ridge Zin18 Black Edition, USA Californien, Zinfandel, 2018, 15%
69 kr. ved køb af 6 flasker.

En rubinrød og klar farvet vin, men en duft af krydret fad med noter af peber og solbær.
Smagen er en anelse krydret med lette tanniner. Man fornemmer en anelse sødme fra solmodne bær.
Zin18 har en lang krydret og dyb eftersmag. En lækker Zinfandel til prisen.
Zin18 er lagret 9 måneder på egetræsfade. Bør drikkes inden 2024.
5 ud af 6 stjerner.

Zin18 Vin

Bread & Butter, USA Californien, Pinot Noir, 2018 13,5%
99 kr. ved køb af 6 flasker.

Glasset fyldes af en lettere uklar rødvin, hvor bouqueten er let med noter af vindrueskaller, blommer, syre og en anelse fad.
Denne pinot noir fra Bread & Butter meget fyldig med lette tanniner og noter af svesker.
Den har en harmonisk og lang eftersmag.
Lagret på amerikansk eg.
Bør drikkes inden 2025.
5 ud af 6 stjerner

Pinot Noir fra Bread & Butter

Bread & Butter, USA Californien, Cabernet Sauvignon, 2018, 13,5%
99 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinen er klar og mørkerød farve.
Næsen rammes af vaniljestænger og mokkabønner. Munden fyldes af en dejlig let fedme med smage af vanilje, mørk chokolade og bær.
Bread & Butters cabernet sauvignon har en lang og kraftig eftersmag af chokolade og mokka.
En spændende årgang 2018 som passer godt i prisen.
Bread & Butters Cabernet Sauvignon er lagret 12 måneder på amerikanske egefade.
Bør drikkes inden 2024.
5 ud af 6 stjerner.

Cabernet sauvignon fra Bread & Butter

Slingshot, USA Californien, Cabernet Sauvignon 2017 14,5%

129 kr. ved køb af 6 flasker.
En klar rubinrød vin, men dufte af lakrids, vaniljestænger, kaffebønner og chokoladebønner.
Man får en fyldig og meget harmoniske smagssammensætning af kraftig fadlagring uden at den er overdøvende da vinens syre er perfekt afstemt med smagene.
Slingshot giver utrolig meget valuta for pengene, da eftersmagen ligeledes er behagelig og fyldig og intens.
En vin man kan sidde med i lang tid.
45% af vinen er lagret på franske egefade. Vinstokkene dyrkes på de samme marker som leverer druer til Francis Ford Coppolas Diamond Collection.
6 ud af 6 stjerner.

Cabernet Sauvignon fra Slingshot

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!