og

Årets Julevin 2023

af | Anmeldelser, Vin og Spiritus

anmeldelse af årets julevin

I samarbejde med Andrupvin har jeg samlet forskellige jule vine der alle kan matche julemaden.

Vinene fra Andrup Vin er alle sammen vidt forskellige og fra forskellige egne af verden. Dette er flere europæiske fra Spanien, Italien og Frankrig, og en enkelt fra Australien. Vinene har det til fælles, at vinenes struktur passer til den fede julemad. Vinene har alle sammen en passende balanceret syre eller tannin indhold som med deres kompleksitet gør dem fantastisk egnede til julen.

Prisen er ligeledes i både den lave og lidt dyre ende. Dog har Andrup Vin sørget for, at der er en rigtig god December Kampagne her i 2023 på alle vinene som du kan se under hver enkelt vin.

Julemad og vin kan til tider være en udfordring. Personligt elsker jeg vine med kraftig og kompleks bouquet som eksempelvis Californiske vine. Men disse matcher ikke altid den fede juleand og sovs. Derfor serverer jeg sjældent disse eller for den sags skyld en Amarone der har en ekstrem volumen. Men går vi over til vine med syre men samtidig en lækker kompleksitet og fylde begynder vi at få tingene til at passe.

Læs om: Juleportvin // Sommervine // Årets Julevine 2024

Romain Duvernay Cairanne, Grenach og Syrah, Frankrig Rhone, 2018, 14%

119,95 kr. – v/ 6 stk. 99 kr. Decemberkampagne 2023 79,95 kr.

Klar mørk bourdoux rød farvet vin, med en duft af kraftige solbær og modne hyldebær. Næsen rammes yderligere af lakrids og let tobak. Smagen er tydelig af modne solbær og brombær med en anelse halvtør og syreholdig. Eftersmagen er kort men elegant noter tanninner og mørke bær. En drikkemoden rødvin fra Rhone i Frankrig som er lagret på ståltanke og bør drikkes inden 2028. Serveres ved 14 – 16 grader til and og gås, okse og kalv samt vildt.

Vinen udspringer af et samarbejde med Jean-Marc Pottiez og Romain Duverany som begge har modtaget flere anerkendelser af deres vine. De arbejder primært med klassisk franske druer som Syrah, Granache og Mourvedre.

4 stjerner med pil op af 6 / 88 point.

Romain Duvernay Cairanne 2018

Maregrosso Syrah Vendemmia Tardiva IGP, Syrah, Italien Sicilien, 2018, 15%

149,95 kr. – v/ 6 stk. 99 kr. Decemberkampagne 2023 69,95 kr.

En flot kardinal rød vin. Næsen er af mørke fede overmodne jordbær med en let syre. Munden fyldes med mørke syrlige kirsebær og peber og en lækker kompleksitet. Den har en halvlang behagelig eftersmag med lette tanniner som balancere med dens lette sødme. Vendemmia tardiva betyder at druerne er høstet sent og let overmoden, og huset Maregrosso høster dem ligeledes i hånden. Vinen er lageret på store egetræsfade i 12 måneder.

Bør drikkes inden 2028. Server vinen ved 16 – 17 grader til and og gås, lam, okse og kalv, vildt og oste.

4 med pil op af 6 stjerner / 89 point.

Maregrosso Syrah Vendemmia Tardiva IGP

Zontes Footstep, Baron Von Nemesis Barossa, Limited Release, Shiraz, Australien Barossa, 2019, 14,5%

199,95 kr. – v/ 6 stk. 179 kr. Decemberkampagne 2023 129,95 kr.

Vinen har en mørk dyb rød farve. Duften er intens af modne brombær, hyld, svesker og mørke chokolade, der får mig til at tænke på en portvin. Smagen er af solbær med smag af vanilje og kirsebær samt lette tannniner. En vin der åbner sig endnu mere i glasset med en halvlang let eftersmag. Baron von Nemesis har lagret 15 måneder på franske egetræsfade. Drik denne barossa inden år 2023. Serveres ved 18 grader til and og gås, grillmad, lam, okse og kalv samt oste.

Zontes Footstep er en forholdsvis ung producent som lavede deres første vin i 2003. Vinene stammer fra marker tilbage fra 1920´erne og genplantning af flere planter i 1999.

5 ud af 6 stjerner / 92 point.

Zontes Footstep, Baron Von Nemesis Barossa

Pliniana Re Noire Primitivo di Manduria, Primitivo, Italien Apulien, 2021, 14,5%

229,95 kr. – v/ 6 stk. 199 kr. Decemberkampagne 2023 99,95 kr.

En rubinrød farvet vin, med en kraftig bouquet af chokolade, fede madagasker vaniljestænger, mørke krydderier og fad. Smagen er intens med noter af mørk chokolade, svesker og vaniljekorn. En vin med en lang balanceret eftersmag, der kun kalder på mere opfyldning i glasset. På trods af dens kraftige noter har den balancerede tanniner. Re Noire har ligget på fad i 8 måneder og bør drikkes inden 2027. Server den ved 15 – 17 grader til and og gås, lam, vildt, okse og kalv samt oste.

5 ud af 6 stjerner / 90 point.

Pliniana Re Noire Primitivo di Manduria

Trenza Family Collection, Monastrell 82%, Cabernet Sauvignon 10% og Garnacha Tintorera 8%, Spanien DO Ycla, 2019, 15,5%

279,95 kr. – v/ 6 stk. 249 kr. Decemberkampagne 2023 179,95 kr.

Mørkerød farvet vin med duft af bløde fortættede bær, krydderier og mørk chokolade. Smagen er kraftig af mørke sødmefulde bær og passende tanniner. En balanceret fyldig og moden vin med en halvlang eftersmag. Trenza er fadlageret i 24 måneder og bør drikkes inden 2036. Serveres ved 18 – 19 grader til and og gås, grillmad, lam og okse og kalv.

Brødrene Jonas og David Tofterups vinmarker ligger nord for Yecla i Spanien 800 meter over havets overflade, som er op til 52 år gamle. Jordbunden i er stenet og rig på kalk og mineraler. Området nord for Yecla hedder Arriba, og et af de tørreste vinområder i hele verden. Temperaturen i Arriba når op på 39-42 grader i dagtimerne og rammer 15 grader om natten. De ekstreme forhold leder til et meget lille udbytte, men med meget høj intensitet. Druerne er hånplukkede i perioden 17 september til 10 oktober 2019 i små kurve med 15 kilo i.

5 med pil op af 6 stjerner / 95 point.

Trenza Family Collection

Chateau du Mourre du Tendre `Cuvee Prestige` Chateauneuf du Pape, Grenache og Mouvedre, Frankrig Rhone, 2020, 14,5%

379,905 kr. v- / 6 stk. 349 kr. Decemberkampagne 2023 229,95 kr.

En flot mørk bourdoux rød farvet vin, med lækker og kraftig næse af solbær, rosiner, lakrids og tydelig fad. Bagerst en let støvet kælder duft. Smagen er frisk, kompleks og blød med behagelige noter af sommerbær. En chateauneuf du pap med en lang eftersmag med tydelige solbær og kompleksitet. Vinen er fadlagret i 30 måneder og bør serveres ved 19 – 21 grader. Drikkes før 2036, men vil udvikle sig mere over de næste mange år. Server denne vin til and og gås, okse og kalvekød, vildt og oste.

Chateau Du Mourre Du Tendre er familieejet og har beliggende i den sydlige del af Rhône-dalen i provinsen Courthezon. Vinhuset er passeret fra generation til generation. I starten af 1960´erne blev vingården forvaltet af Jacques Paumel, siden da har hans to børn, Richard og Florence, overtaget ejerskabet. Vinstokkene er mellem 70 og 100 år gamle.

5 stjerner med pil op af 6 / 93 point.

Chateau du Mourre du Tendre `Cuvee Prestige` Chateauneuf du Pape

Jeg vurderer vine på følgende måde, når jeg skriver en anmeldelse:

Alle vine bedømmes ud fra fire kriterier som Udseende, Bouquet (duft), Smag og Helhedsindtryk.

Vinene gives en karakter fra 1 til 6 stjerner eller Robert Parkers point system.

Enestående vin = 6 stjerner / 96 – 100.

Fremragende vin = 5 stjerner / 90 – 95.

God vin over gennemsnittet = 4 stjerner / 80 – 89.

Gennemsnitlig vin = 3 stjerner / 70 – 79.

Under gennemsnittet = 2 stjerner / 60 – 69.

Dårlig vin = 1 stjerne / 50 – 59.

Selv om jeg har anmeldt mange vine og i flere år kan det stadig være en udfordring. Når du læser mine anmeldelser, er det min beskrivelse og indtryk af vinene.

Men det er kun dig der kan vurdere om dine smagsløg har samme oplevelser, og om du kan lide de pågældende vine.

Anmeldelse af vine til julen

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!