REKLAME
Læs her om dette års anmeldelse af 6 forskellige vine til julemiddagen.
Hvilken vin til julemiddagen foretrækker du? En kraftig italiensk rødvin med masser er sødmefulde bær uden tanniner? Eller en spansk med masser af tanniner? Den kan også være en kraftig rødvin med tilpas syreindhold.
Jeg har i samarbejde med Andrupvin smagt på seks forskellige rødvine, der alle passer rigtig godt til julemiddagen. De er alle velbalanceret mellem fyldighed og syre, hvilket efter min smag er vigtig til den lidt fede julemad. Fire af dem stammer fra Italien, en fra Spanien og en fra Østrig.
Jeg vil mene at der smagsmæssigt er noget for alle, og priserne taget i betragtning kan mange være med.
Ofte når vi tænker på en italiensk rødvin til juleanden er den meget kraftig med smag af masser af svesker og fedme. Her har man udvalgt kraftige vine, men som alle er afstemt med en tilpas syre.
Dette gør at vinene både kan modstå den fede julemad, og samtidig er en fornøjelse at drikke og dufte til.
Det er altid en fornøjelse for mig at begive mig ud i smagning af et så vigtigt emne som julevinen. Vores smage og mening er vidt forskellige når det omhandler vin. Men jeg er sikker på at du sagtens kan finde en julevin der passer til dig blandt de 6 vine jeg har smagt. Flere af vinene har rigtig gode gemme potentialer i flere år.
Læs om: Årets Julevin 2023 // Årets Hvidvine til Julemaden
Conte Zardi Caveja Sangiovese Rubicone, 10% Centesimino, 10% Malbo Gentile og 80% Sangiovese, Italien Emilio-Romagna, 2021, 15%.
119,95 kr. – v/ 6 stk. 69,95 kr., tilbudspris.
En flot dyb rød farvet vin, med en behagelig duft af Madagaskar vanilje, marzipan og svesker. Smagen er kraftig og fyldig med søde noter af bær og vanilje. En velbalanceret rødvin, hvor eftersmagen er halvlang med både let fedme og passende tanniner, som til prisen er rigtig god til julemiddagen.
En vin der passer rigtig godt til tunge gryderetter, fjerkræ, lam og oksekød.
En mindre del af druerne er tørret for at give vinen en kraftigere smag. Vinen er lagret 18 måneder på fade. Serveres bedst ved 18 – 19 grader.
4 med pil op af 6 stjerne / 89 point.
Cantine Paradiso 1954, Primitivo, Italien Apulien, 2022, 15%.
219,95 kr. – V/6 stk. 199 kr.
Vinen har en klar rubinrød farve, hvor bouqueten er intens krydret, men noter af kirsebær. Munden fyldes med smage af svesker, søde kirsebær, solbær og peber, der giver en dejlig fylde. Vinen har en lækker tannin holdig eftersmag med sødmefulde frugter, som gør at vinen er dejlig afbalanceret og blød.
Vinen er først lagret 2 måneder på ståtanke og efterfølgende 12 måneder i barriques. Bør serveres ved 18 – 19 grader og drikkes bedst inden 2029.
4 ud af 6 stjerner / 88 point.
Nativ Eremo San Quirico Gold, Aglianico, Italien Campania, 2019, 14,5%.
229,95 kr. – V/6 stk. 199 kr.
En blodrød farvet flot vin. Næsen rammes af fadlagring, vaniljekorn, kirsebærsovs, solbær og peber. Smagen er fyldig med noter af kirsebær, vaniljestænger og behagelige tanniner. En lækker vin med lang og fyldig syre balanceret eftersmag, med tydelig eftersmag af sød og let kirsebærsovs. En dejlig vin til and og steg.
Druerne til denne vin af håndplukket og lagt i små kasser for at beskytte dem. Vinen her efter fermenteringen ligger 12 – 18 måneder på små franske egetræsfade. Bør serveres ved 16 – 17 grader og drikkes inden 2034.
5 ud af 6 stjerner / 95 point.
Masseria La Volpe UNO Primitivo Di Manduria Riserva PREMIUM EDITION, Italien Apulien, 2018, 16%.
279,95 kr. – V/6 stk. 249 kr.
En vin med en let klar rubinrød farve, hvor duften er intens af californiske rosiner og søde sommerkirsebær og bagerst fad. Masseria La Volpe har smag af let fed af moden frugt, peber og engelsk lakrids. En skøn og lækker kombination. Vinen har en lang og balanceret eftersmag, hvor syren giver fedmen det helt rette modspil. En rødvin der giver en stor smags oplevelse.
Man har høstet druerne i hånden i starten af oktober, hvor de giver en større intens smag. Vinen er fadlagret i 12 måneder. Bør serveres ved 16 – 18 grader, og drikkes inden 2028.
5 med pil op af 6 stjerner / 96 point
Scheiblhofer Praittenbrunn, Cabernet Sauvignon og Merlot, Østrig Burgenland, 2019, 15%.
399 kr. – V/6 stk. 379 kr.
Flot mørkerød dyb vin med lilla reflekser. En kraftig bouquet af intense bær, nougat og krydderier og fad. En smag af solbær, kirsebær, peber og kraftige tanniner træder frem, hvor eftersmagen er halvlang og bagerst gemmer sig noter af krydderier. En kompleks og fyldig vin med god gemme potentiale. En skøn rødvin fra Østrig som overrasker med en kompleksitet og fylde.
Druerne til denne vin høstes nænsomt, hvor selve vinen er modnet i 32 måneder på franske egetræsfade. Bør serveres ved 16 – 17 grader og drikkes inden 2037.
5 ud af 6 stjerner / 95 point.
Ateca Armas Old Vines, Garnacha, Spanien DO Calatayud, 2020, 15,5%.
349,95 kr. – V/6 stk. 299 kr.
En dyb mørkerød let violet vin med en intens duft af modne solbær og blommer, egetræ, sorte peberkorn og vanilje. Ateca har en bouquet man har lyst til at fortsætte at lugte til. Samtidig har den en kraftig og stor smag med noter af mørk chokolade, let eg og engelsk lakrids. En vin der folder sig mere og mere ud, med en intens lang eftersmag der kalder på mere. En virkelig god oplevelse på rødvin der passer perfekt til julemiddagen.
Druerne stammer fra en enkelt vinmark på 13 hektar af garnacha druen. Den er lagret i 18 måneder på franske egetræsfade. Bør serveres ved 16 – 17 grader og kan gemmes indtil 2032.
6 ud af 6 stjerner / 97 point.
Jeg vurderer vine på følgende måde, når jeg skriver en anmeldelse:
Alle vine bedømmes ud fra fire kriterier som Udseende, Bouquet (duft), Smag og Helhedsindtryk.
Vinene gives en karakter fra 1 til 6 stjerner og Robert Parkers point system.
Enestående vin = 6 stjerner / 96 – 100 point.
Fremragende vin = 5 stjerner / 90 – 95 point.
God vin over gennemsnittet = 4 stjerner / 80 – 89 point.
Gennemsnitlig vin = 3 stjerner / 70 – 79 point.
Under gennemsnittet = 2 stjerner / 60 – 69 point.
Dårlig vin = 1 stjerne / 50 – 59 point.
Selv om jeg har anmeldt mange vine og gennem mange år kan det stadig være en udfordring. Når du læser mine anmeldelser, er det min beskrivelse og indtryk af vinene.
Men det er kun dig der kan vurdere om dine smagsløg har samme oplevelser, og om du kan lide de pågældende vine.
0 kommentarer