og

Aspargessuppe

af | 5. jul 2013 | Forår, Forretter, Nytår, Opskrifter, Supper

Opskrift på aspargessuppe

Har du nogensinde lavet din egen asparges suppe på hvide asparges? Hvis ikke kan du stadig lige nå det. Jeg lover, at du vil derefter ikke går tilbage til en købesuppe.

Prøv også: Løgsuppe // Asparges med brunet smør

Ingredienser:

  • Et bundt asparges 500 gr.
  • 5 dl. hønsefond.
  • 2 skalotteløg.
  • 1 dl. Noilly Prat eller hvidvin.
  • 1 dl. fløde.
  • 2 æggeblommer.
  • Salt og peber.
  • Evt. rejer, krebsehaler eller jomfruhummerhaler.

Fremgangsmåde: Skræl aspargeserne ved, at holde fast ved hovedet og skrælle ned mod bunden af aspargesen. Skær derefter bunden af eller knæk bunden af, hvor den knækker naturligt. Frys evt. bundene til en asparges olie eller fond. Skær hovederne af som lægges til side. Resten skæres i mindre stykker. Skræl og skær skalotteløgene i tern. Sauter løgene ved svag varme. Tilsæt aspargeserne, som sauteres i 1 minut, hvorefter Noilly Prat tilsættes. Lad alkoholen fordampe i ca. 2 minutter, hvorefter hønsefonden hældes ved. Lad det simre i 20 – 25 minutter.

Tag aspargeserne op som blendes. Tilsæt efterhånden lidt af suppen. Blend massen, gerne af flere omgange. Si den derefter for, at der ikke er asparges trævler ved. Hæld suppen tilbage i gryden og tilsæt fløden, evt. lidt mere efter ønske. Nu må suppen ikke koge, da æggeblommerne skal ved. Disse vil skille såfremt suppen koger.

Kog asparges hovederne i 2 minutter.

Anretning: Hæld suppen i en skål. Kom et par asparges hoveder ved sammen med f.eks. rejer, krebsehaler eller jomfruhummer haler. Server evt. med lidt brød til.

Hvid Asparges suppe

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

2 Kommentarer

  1. Torben

    Hallo og tak for den
    Det skal jeg helt sikkert prøve. Og kan godt lide du kommer med et indlæg om suppe nu. Danskere er ellers pr. tradition nærmest panisk rædde for suppe om sommeren 🙂

    Svar
    • Søren

      Velbekomme. En suppe om sommeren kan sagtens gå, som også kunne være en agurkesuppe. 🙂

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!