og

Carbonara med tang spelt spaghetti

af | Hovedretter, Opskrifter, Pasta - Ris

Opskrift på carbonara

Carbonara er en af de rigtig gode og hurtige klassiske italienske pasta opskrifter. Jeg har til denne Carbonara brugt en anderledes pasta, som er lavet af spelt mel og tilsat tang, hvilket giver en lækker havagtig smag til retten. Pastaen er fra Biogan.dk, der forhandler et stort udvalg af økologiske og bæredygtige produkter.
Ifølge historien skulle Spaghetti carbonara være opfundet af de italienske carbonari (kulmændene). Om dette er sandt må nok stå hen i det uvisse.
Men uanset ophavsmændene eller kvinderne er denne meget simple pasta ret, gudeskøn og super hurtig at tilberede. Dog ikke den sundeste i klassen pga. fløden.

Prøv også: Spaghetti alla Puttanesca

 

Carbonara med tang spelt spaghetti

Carbonara er en af de rigtig gode og hurtige klassiske italienske pasta opskrifter.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Pasta, Hovedret,
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Samlet tid: 30 minutter
Antal: 2
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 300 g. spaghetti
  • 150 g. Fanø skinke eller en god røget bacon eller pancetta
  • 2 æg
  • 100 revet parmesanost
  • 1/4 dl. fløde
  • ½ trøffel
  • Et lille bundt ramsløgblade
  • Et par grønne asparges
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skær skinken/baconen i tern og sauter det på en pande.
  • Kog spaghettien efter anvisning på emballagen.
  • I mellem tiden slås æggene ud og piskes sammen med en gaffel.
  • Tilsæt fløde og 25 g parmesanost.
  • Hak ramsløgbladene groft.
  • Blancher de grønne asparges i 3 minutter, hvorefter de skæres på skrå i mindre stykker.
  • Skær trøflen i meget tynde skiver.
  • Når spaghettien er klar vendes æggeblandingen med spaghettien, aspargeserne og resten af parmesanosten.
  • Anret f.eks. som nedenstående med lidt trøffel ovenpå og ekstra parmesan.

Noter

Ramsløgene kan man udelade og tangpastaen kan udskiftet med almindelig spaghetti.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Carbonara af tangspelt spaghetti

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!