Spaghetti alla Puttanesca

af | 7. jun 2022 | Hovedretter, Opskrifter, Pasta/Ris

Spaghetti alla Puttanesca

Spaghetti alla Puttanesca betyder skøgens spaghetti, som er en vanvittig lækker og meget nem traditionel italiensk pastaret.

Pasta puttanesca har et sjovt navn skøgens pasta, hvilket skyldes pastarettens meget få ingredienser og enkelthed. Retten er en ægte klassisk italiensk opskrift som skulle stamme fra Napoli, med masser af umamismag der eksploderer i munden. Pastaretten er desuden utrolig billig og vanvittig hurtig at lave. Jeg tror faktisk at den tager omkring 20 minutter i alt.

Tips til spaghetti alla Puttanesca

Puttanesca med spaghetti består i sin enkelthed af otte ingredienser, som du kan justere efter din egen smag.

I denne opskrift bruger jeg sorte udstenede oliven der hakkes groft sammen med kapers. Derudover tilsættes et par ansjoser som giver spaghettiretten en masse lækker umami smag. Du kan vælge at bruge halvdelen, men du smager ikke rigtig selve ansjoserne, men mere kombinationen.

Der bruges ligeledes blommetomater som jeg personligt synes passer rigtig godt til denne pastaret sammen med et par soltørrede tomater i olie. Jeg har valgt at bruge en god portion tomater, men igen kan du vælge at bruge færre.

Fremfor friske tomater kan man godt bruge en dåse flåede tomater. Eneste ting er at saucen bliver en anelse mere tynd i konsistensen. Ikke at det gør noget. Bruger du en god kvalitets flåede tomater er jeg sikker på at smagen også bliver god.

Prøv disse skønne pasta retter: Ravioli med Spinat // Klassik Bolognese // Svamperagout med pasta

Pasta Putttanesca

Spaghetti alla Puttanesca

Pastaretten er en ren smagseksplosion af få råvarer.
No ratings yet
Udskriv Pin Bedøm
Ret: Opskrift, Hovedret, Pasta
Køkken: Italiensk
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 25 minutter
Antal: 4 Personer
Forfatter: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 4 fed hvidløg
  • 200 g. sorte oliven uden sten
  • 3 spsk. kapers
  • 4 stk. ansjoser
  • spsk. tomatpuré
  • 300 g. blommetomater
  • 4 stk. tørrede tomater gerne i olie
  • 1 tsk. chilipulver
  • 1 stk. økologisk citron
  • Salt og peber
  • Olivenolie til stegning
  • Spaghetti

Sådan gør du

  • Hvidløgsfed skæres i fine tern, og oliven og kapers hakkes groft.
  • Ansjoserne skæres i mindre stykker, og blommetomaterne skæres i kvarte.
  • De tørrede tomater skæres i strimler.
  • Varm sauté pande eller dyb pande op ved middel varme, og hæld omkring 2 spsk. olivenolie i.
  • Steg hvidløget i et par minutter indtil de er glasklar. De må ikke blive mørke.
  • Tilsæt oliven, kapers og ansjoser som steger med i et minutter, inden tomatpuré tilsættes og røres godt sammen med de øvrige ingredienser.
  • Tilsæt nu de skårne blommetomater og tørrede tomater og chilipulver.
  • Riv citronskal fra en halv citron og smag til med salt og peber.
  • Varm en stor gryde op med vand i og kog spaghettien som anvist på pakken.
  • I mellemtiden simrer puttanesca retten videre ved lav varme indtil spaghettien er klar.

Noter

Vend puttanesca med spaghettien og server.
Har du prøvet en af opskrifterne?Mention @gastromad or tag #gastromad!

Hvilken pasta er bedst?

Til denne spaghetti alla puttanesca har jeg brugt linguine som minder om fettuccine men mindre. De er mere flade og bredere end spaghetti. Du kan sagtens bruge almindelig spaghetti i din version. Jeg holder meget af linguine da jeg synes de holder mere på saucen. Jeg har ligeledes brugt tørret pasta til retten.

Skøgens pasta

Skøgens pasta er som sagt utrolig nem at gå til, og man ved servering vender saucen sammen med pastaen og serverer det hele i et stort fad. Lidt som når du tænker på en ægte italiensk servering. 

Du kan godt servere noget Bagt Ciabatta Brød til at suge noget af saucen op med.

Spaghetti puttanesca kan nemt opvarmes og serveres næste dag, hvis man har en rest tilbage. Kom det hele i en skål som opvarmes i et par minutter i mikroovnen. Pastaen forbliver lækker og saucen ligeledes.

Pasta med oliven, kapers og ansjoser

I denne opskrift har jeg brugt salt tørrede små oliven, som jeg udstenede hvilket er ret nemt. Disse oliven har meget smag i sig, hvilket passer rigtig godt til retten.

Pasta Putttanesca

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Jeg hedder Søren og står bag GASTROmad som jeg startede i foråret 2011.
Jeg er bosat på Fanø ud for Vadehavet.
På GASTROmad finder du flere hundrede gennemprøvede og spændende opskrifter om både hverdagsmad og gæstemad.
Du kan ligeledes læse om madanmeldelser, vinanmeldelser, rejser og anmeldelser af køkkengadgets.

Jeg er desuden medforfatter på kogebogen Mad med Røg.

Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.

Når du er tilmeldt mit nyhedsbrev deltager du fire gange om året i lodtrækningen om et gavekort på kr. 500 til Kødriget.dk, som tilbyder kvalitetskød. Vinderen får direkte besked.

Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!