og

Fiske Tacos

Lækre fiske tacos af sprøde stykker fisk med en frisk og spicy mangosalsa og lækker avocado.

En skøn opskrift fra det ægte mexicanske køkken hvor smagen af sprød fisk og taco minder om streetfood. Små bløde tacos af majsmel med den sprødeste fisk gør at arbejdet med at lave dem er det hele værd. Fiske taco har vanvittig meget smag af de forskellige ingredienser der passer så godt sammen. Når vi serverer retten, får gæsterne selv lov at samle tacoen og komme det i de ønsker. Det gør nemlig retten ret nem at lave og nemt når man bare kan sætte alle tingene på bordet til sin egen streetfood middag.

Jeg er helt vild med alt hvad der begynder med taco og kommer fra Mexico. Grunden er alle de skønne smage fra krydderierne, friskheden af lime og de øvrige ingredienser. Uanset om det er i en taco som denne af sprød og lækker fisk, eller med svinekød eller oksekød får jeg altid lyst til mere.

Opskrift på Fiske Taco

Fisken jeg har brugt i disse fish tacos er kuller som er skåret ud i halvlange stykker. Kuller er perfekt til denne slags retter, da den er mere fast i kødet end torsken. Den bruges også i fish´n chips. Kulleren har jeg vendt i en japansk tempura dej og dernæst friture stegt dem. Fordelen ved at bruge tempura dej er at fisken bliver utrolig sprød, og man fornemmer ikke at den er vendt i en dej.  Fisken kan godt laves forinden og varmes kort op. Den mister selvfølgelig lidt af sprødheden, men smager heldigvis stadig godt.

De øvrige dele til en fiske taco er meget traditionelle som hjemme syltede rødløg, avocado i skiver, limesaft og koriander. Derudover serverede jeg en hjemmelavet mangosalsa, som er virkelig god sammen med sprød fisk i en taco. Den har både sødmen fra mangoen, styrken fra chili og friskheden fra limen. Du kan nemt bruge de ingredienser jeg du har lyst til, eller supplere med en stærk salsa.

Andre skønne taco retter: Fajitas // Barbacoa Taco

Fish Taco

Fiske Tacos Nem opskrift med en skøn frisk spicy salsa

Lækre fiske tacos af sprøde stykker fisk med en frisk og spicy mangosalsa og lækker avocado.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Opskrift, Fisk, Hovedret
Køkken: Mexicansk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Samlet tid: 1 time
Antal: 4 Personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

  • 500 g. kuller filet uden skind
  • 120 g. hvedemel sigtet
  • 1 spsk. majsstivelse
  • 1 stk. æg
  • 2,4 dl. kold danskvand
  • 2 stk. avocado
  • 1 – 1½ liter – 1½ liter fritureolie eller lignende til friturestegning af fisken
  • stk. Mangosalsa
  • Syltede rødløg eller friske rødløg
  • Frisk koriander
  • 12 stk. Tortillas små
  • Frisk lime

Sådan gør du

  • Skær kuller fileten i aflange stykker af 2 gange 10 cm som drysses med fint salt og stilles i køleskabet i en time.
  • Bland mel og majsstivelse sammen.
  • Pisk ægget godt.
  • Bland det piskede æg med dansk vandet.
  • Hæld vand og æg i melblandingen som røres godt, indtil man får en lind tempura dej.
  • Del avocadoen og fjern stenen. Tag kødet ud med en ske, som skæres i skiver på den korte led.
  • Sørg for at have de andre ingredienser klar og opvarmet tortillaerne, mens olien til fisken varmes op.
  • Hæld fritureolien i en gryde som varmes op til 170 grader.
  • Dyp fiskestykkerne i tempura dejen som dernæst forsigtigt kommes i den varme olie. Lad dem friturestege i omkring 3 – 4 minutter indtil dejen er gylden og sprød.
  • Tag tempura fiskene op og læg dem på fedtsugene papir.

Noter

For fisketacos anbefaler jeg lægge et par skiver avocado i bunden eller siden, hvorpå fisken placeres. Kom mangosalsa, syltede rødløg og frisk koriander ovenpå. Ønsker du dem stærke kan du bruge en stærk sauce til.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Ofte laver jeg selv Tortillaerne ud fra denne opskrift, de små pandekager af majsmelet Masa Harina. Heldigvis er det blevet langt nemmere at købe ægte tortillas, og jeg har set flere af de store supermarkeder have dem på hylderne. De kan også købes over nettet. De varmes op på en pande i et minuts tid og holdes varme ved at pakke dem ind i et viskestykke.

Taco med fisk

Server fiske tacos sammen med alle de andre skønne ting til.

Fish Taco
Friske skiver af lime er super godt at serverer til tacos.

Opskrift på fiske taco
Husk at holde tortillaerne lune ved at have dem i et viskestykke.

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!