Der er rigtig mange gode ting ved at drikke en ingefærshot om morgen, da ingefær indeholder flere gode egenskaber, der kan hjælpe os.
Normalt bruger vi ingefær som krydderi i maden, da dens syrlige smag passer utrolig godt i krydrede retter.
Ingefær indeholder flere sunde vitaminer og kan ifølge forskere virke kvalme stillende.
Enkelte studier har vist at ingefær kan have en gavnlig effekt på personer med slidgigt, da det mindsker lettere smerter og stivhed hos personerne. Ingefær indeholder aktive stoffer, der kan virke antiinflammatoriske.
Mange kan nok huske at man siger at ingefærshot holder forkølelsen og ondt i halsen væk. Der er desværre ikke nogen beviser for dette, men personligt synes jeg at et shot lindrer en øm hals, hvilket mere skyldes styrken i ingefærshot og honningen.
Hvad gør ingefærshot?
Udover nogle sunde egenskaber giver ingefærshot en et kærligt morgenspark til en pga. dens intense smag af ingefær og citronsaft. Jeg er blevet utrolig glad for denne nemme shot, som ikke tager særlig lang til at lave.
Jeg har brugt økologisk ingefær, citron og gurkemeje i denne opskrift. Fordelen er at jeg ikke skulle skrælle ingefær og gurkemeje og kunne ligeledes bruge citronskallen.
En portion ingefærshot giver knap en liter ren ingefærshot som man kan fortynde op med ca. ½ liter vand, hvis man synes den er for kraftig.
Hæld ingefær shot på en renset flaske og opbevar den i køleskabet, hvor den kan holde sig i omkring 2 uger.
Du bør også prøve disse opskrifter: Hjemmelavet Rabarber Saft // Hyldeblomstsaft
Ingefærshot
Ingredienser
- 200 – 250 g. økologisk ingefær
- 30 g. økologisk gurkemeje
- 1 liter vand
- 2 hele økologiske citroner
- 3 – 4 spsk. honning
Sådan gør du
- Vask og rens ingefær og gurkemeje for urenheder.
- Skær ingefær og gurkemeje i tynde skiver. De behøves ikke at blive skrælles når de er økologiske.
- Kom 1 liter vand i en gryde sammen med de skårne rødder.
- Kog det op under låg og skru dernæst ned så det simrer i 55 minutter.
- Dernæst røres honningen i for at gøre shoten mere rund
- Afkøl den og kom dernæst citron skal og saften i fra begge citroner.
- Er den for stærk kan man fortynde den med vand indtil den har den styrke man selv synes er passende.
Noter
Den kan der holde sig i flere uger. Oplever man at ingefærshoten er for kraftig kan den forstyndes med ca. ½ liter vand.
Ifølge studier bør gravide ikke drikke store mængder ingefærshot.
Sørg altid for at sterilisere flasken ingefærshot opbevares i, ved at skolde den og eventuelt skylle den i vodka.
Fordelen ved at bruge økologiske ingredienser er at man ikke behøves at skrælle ingefær og gurkemeje. Samtidig er man sikker på at de ikke indeholder usunde kemikalier. Generelt bruger jeg kun økologiske citroner, da jeg ofte bruger skallen som er skøn i forskellige retter.
Når ingefær og gurkemeje har simret i 50 minutter køles det ned inden citronsaften tilsættes.
0 kommentarer