Lakserilette
Lakserilette med rødløg og varmrøget laks er en virkelig nem og dejlig rilette, som kan serveres til frokost, brunch, forret eller det du synes den passer til. Det gode med denne lakserilette, er at den har rigtig mange anvendelsesmuligheder. Lige fra en lækker forret til nytårsaften, påskefrokosten med sprødt rugbrød eller i en sandwich. Du kan også bruge den til en tapas menu, hvor lakseriletten kommes i små glas eller på flutes.
Du finder flere tips til opskriften længere nede.
Lakserilette opskrift med rødløg
Som jeg nævner er opskrift på lakserilette utrolig nem og samtidig tager det ikke lang tid at lave. Du skal i min opskrift bruge varmrøget laks, som kan købes i supermarkeder eller ved en fiskehandler. Jeg vil anbefale en neutral, men er du vild med varmrøget laks med peber, paprika eller andet på, kan du sagtens bruge dem. Du skal dog være opmærksom på, at peber, paprika eller hvidløg kan være gennemtrængende i selve lakseriletten. Vælger du en neutral kan du eventuelt selv tilsætte groft peber med andet.
Prøv også: Skaldyrssalat
Lakserilette
Ingredienser
- 250 g. Varmrøget laks
- 1 stk. lille rødløg
- 5 spsk. creme fraiche 18%
- 3 spsk. mayonnaise
- ½ stk. økologisk citronskal og saften herfra
- 1 tsk. dijonsennep
- ¼ bundt purløg
- ¼ bundt dild
Udstyr
Sådan gør du
- Kom den varmrøgede laks i en skål, som findeles.
- Skær rødløget i fine tern, som kommes ved laksen.
- Tilsæt creme fraiche og mayonnaise, sammen citronskal- og saft og dijonsennep.
- Hak purløg og dild fint, som ligeledes tilsættes.
- Rør det hele godt rundt, og smag til med salt og peber, og om der skal mere citronsaft eller andet ved.
Noter
Tips til opskrift på lakserilette
- I stedet for varmrøget laks kan du bruge koldrøget. Smagen vil dog være anderledes, da koldrøget ofte er mildere i smagen.
- Du kan tilsætte andre krydderurter, hvor estragon og persille kan være nogle af dem. Smagen vil ændre sig lidt, ikke på en dårlig måde. Jeg vil anbefale du prøver dig frem. Husk at friske krydderurter er de bedste.
- Du kan godt udelade både citronskal- og saft. Jeg synes dog at det giver lakserilette en god balance med syren.
- Lakserilette kan holde sig i en lille uge i køleskabet. Husk altid det er en god ide, at lugte og smage, hvis du er i tvivl.
Serveringsforslag på lakserilette
En hjemmelavet opskrift på lakserilette kan bruges og serveres på mange måder. En af måderne jeg elsker det er ovenpå ristet rugbrød, hvor begge dele komplimenterer hinanden. Den kan ligeledes serveres i crustader som en snack, i sandwich eller som jeg beskriver i små skåle med rugbrødsstænger eller toastbrød til.
Jeg synes personligt at den hører til det mere almindelige og den finere gæstemad.
0 kommentarer