og
Look Chin Moo opskrift krydret thai kødboller

Look chin moo er ægte krydrede thailandske streetfood kødboller lavet af kyllingekød. Det er en utrolig lækker opskrift med brug af kyllingefars, hvor kyllingefars giver nogle saftige kødboller med masser af smag.

Kyllingefars egner sig perfekt til krydrede thai kødboller, da hakket kyllingekød er sundere end meget andet fars pga. det lave fedtindhold. Hakket kyllingekød kan købes i næsten alle større og mindre supermarkeder. Prisen ligger ofte lidt under andre typer fars.

Smagen af look chin moo kødboller har en fantastisk lækker smag og konsistens. Noget af smagen kommer fra ingredienserne i kyllingekødbollerne og resten fra den aromatiske  sauce, som kødbollerne vendes rundt i. En af de nemme ting i denne opskrift er, at du kan lave kødbollerne dagen inden og derved spare tid.

Look chin moo opskrift af kyllingefars

En kyllingefarsopskrift som denne thailandske ret look chin moo er perfekt til hakket kyllingekød. En af ingredienserne til disse kødboller af hakket kyllingekød er kokosmælk og andre typiske thai saucer. Udover at du får nogle kødboller med let smag af kokosmælk, svulmer de også en smule op, når de koges, hvilket kan være en sjov overraskelse. Når kyllingekødbollerne er kogt, skal de vendes i en utrolig smagfuld, tyk thailandsk sauce. Det er lige nøjagtig saucen, som giver den ekstra smag og det flotte udseende til look chin moo kødbollerne. Saucen kan du også lave i forvejen, og på selve dagen kan du opvarme denne og dernæst opvarme kyllingekødbollerne deri.

Prøv også: Asiatiske kødboller sticky meatballs

Kødboller af kyllingefars look chin moo

Look Chin Moo

Look Chin Moo er en opskrift på lækre krydrede thailandske streetfood kødboller af kyllingekød.
No ratings yet
Print Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Airfryer, Opskrift, Hovedret, Svinekød
Køkken: Thailandsk
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
Hviletid: 1 time
Samlet tid: 1 time 50 minutter
Antal: 4 personer
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Fars

  • 500 g. kyllingefars
  • 1 spsk. fint salt
  • 1 spsk. lys soyasauce
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 2 fed hvidløg
  • 2 spsk. friskhakket koriander
  • spsk. maizena
  • 2 stk. æg
  • 1 dl. kokosmælk

Sauce

  • 4 fed hvidløg fint hakket
  • 1 stk. rødløg fint hakket
  • 1 dl. soyasauce
  • 2 – 3 stk. røde chili skåret i skiver
  • 1 spsk. ingefær fint hakket
  • 100 g. sukker eller palmesukker
  • 1 stk. lime saften heraf
  • 1 spsk. sesamolie
  • 4 stk. forårsløg skåret i skiver til pynt

Sådan gør du

Fars

  • Rør farsen godt sammen, tilsæt eventuelt mere kokosmælk.
  • Smag til, om der skal mere salt i.
  • Stil farsen i køleskabet, så den hviler i 30 – 60 minutter.
  • Tag farsen ud af køleskabet, og tril kødboller på størrelse med golfbolde.
  • Varm en større gryde op med saltet vand i, til lige under kogepunktet.
  • Tilbered kødbollerne i vandet i omkring 5 minutter, eller indtil de alle flyder til toppen.
  • Tag kødbollerne op med en hulske, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.

Sauce

  • I mellem tiden tilberedes saucen.
  • Varm en stor pande eller wok op.
  • Sauter hvidløg og løg i neutral olie, små 8 minutter indtil de er gennemsigtige men uden at tage farve.
  • Hæld sojasauce ved, dernæst chili, ingefær, sukker, limesaft og sesamolie.
  • Kog saucen ind og smag den til.
  • Vend kødbollerne i saucen, så de bliver mættet med saucen og genopvarmet.
  • Skær forårsløg i skiver som drysses over kødbollerne ved servering.

Noter

Server den resterende sauce og ris sammen med kødbollerne.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Look chin mo thai kødboller af kylling

Tips til opskriften

Som jeg beskriver, kan du tilberede både kødbollerne og saucen dagen inden og genopvarme det på selve dagen, det skal serveres. Kyllingekødbollerne kan gemmes i 3–4 dage i køleskabet, men husk altid at lugte til dem, hvis du er i tvivl om, hvorvidt de er gode.

Krydrede kyllingekød boller af fars

Hvad serveres til look chin moo boller?

Du kan serverer brune eller andre ristyper til bollerne. En vietnamesisk pickles vil også passe rigtig godt, pga. den lette syrlighed i grøntsagerne.

Ingredienser til Look chin moo.

Kog saucen ned, hvorefter kyllingefars bollerne opvarmes og vendes godt i saucen.

Kødboller af kyllingefars look chin moo

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad logo dansk madblog

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!