Revling Snaps
Revling snaps smagte jeg første gang for et års tid siden, på et marked i Nordby Fanø, og både min hustru og jeg var med det samme solgt.
Den har en blødhed og masser af smag af bær, som ikke ligner mange andre kryddersnapse.
Som navnet antyder laves kryddersnapsen på revlingebær eller sortbær som de også kaldes. Bærerne kan høstes omkring juli måned, hvor de gror i nærheden af klitter og heder.
På en af vores mange cykelture her i sommers på Fanø fandt vi et sted, hvor der stadig var revlingebær, og vi havde heldigvis en pose med så vi kunne samle til en enkelt flaske når vi kom hjem.
For, at gøre kryddersnapsen god bør man lade den stå i mindst 6 måneder og gerne op til et år, siger mange hardcore kryddersnapse blandere. På nettet står der 2 – 3 måneder, men jeg vil nu følge det råd jeg fik på Fanø.
Hvordan min revling snaps smager kan jeg først fortælle om til næste år.

Revlinge Snaps
Ingredienser
- 3 - 6 dl. revlingebær
- Brøndums snaps klar eller vodka
- Patentglas eller en flaske
- Tålmodighed
Sådan gør du
- Hæld revlingebærerne i sylteglasset og dobbelt så meget snaps over.
- Stil det et mørkt sted i de næste 6 – 12 måneder, derfor er tålmodighed en god ting.
Noter