Rød Thai Karry
Rød karry er en formidabel thairet, der både kan være vild stærk, men samtidig ligeså aromatisk og velsmagende.
Jeg har leget med retten, og blev ikke skuffet over det endelige resultat. Det virker måske lidt underligt, at bruge kondenseret mælk i en ret, da det er sødligt, men fungerede utrolig godt fremfor fløde. Inspirationen er fra Henrik Ydes bog Ricemarket, som går i dybden med thailandske retter.
Hovedparten af ingredienserne til rød karry kan købes i et større supermarked eller asiatisk specialbutik, som ligger i utrolig mange byer. Heldigvis.
Retten er nem, at gå til, og jeg valgte at serverer ris drysset med sorte sesamfrø, og en rest kimchi til.
Grøntsagerne til den røde karry ret var det jeg fandt i nærmeste supermarked.

Rød Karry Ret
Forb. tid 30 minutter
Tilb. tid 20 minutter
Samlet tid 50 minutter
Antal 2
Ingredienser
Rød Karrypaste
- 1 tsk. hele kommenfrø
- 2 tsk. hele korianderfrø
- 1 tsk. hvide peberkorn
- 6 – 8 røde chillier f.eks. birds eye og gerne tørrede.
- 2 tsk. galangarod fint hakket
- 2 -3 stk. citrongræs fint hakket
- 2 tsk. økologisk limeskal
- 2 skalotte løg fint hakket
- 6 fed hvidløg fint hakket
- 1 tsk. rejepaste
Karry retten
- 300 g. kyllingebryst eller lår
- 1 l. kokosmælk eller 3 ds. kokosmælk
- 1 dl. kondenseret mælk eller fløde
- 5 stk. kaffirlimeblade
- 3 - 4 spsk. fiskesauce
- 1 dl. basilikum blade gerne thailandske
- 400 g. grøntsager som broccoli gulerødder, pebersnacks, sukkerærter eller andre.
Sådan gør du
Rød Karrypaste
-
Varm en pande op ved middelsvag varme og rist kommenfrø, korianderfrø og peberkorn indtil køkkenet begynder, at dufte af krydderier, ca. 5 minutter.
-
Pulveriser dem i en morter eller blender.
-
Bland de øvrige ingredienser sammen med de mortede krydderier, og blend det hele til en fin masse.
Karry retten
-
Kom kokosmælk, kondenseret mælk eller fløde i en gryde med den røde karrypaste, limeblade og basilikumblade, og kog det langsomt op.
-
Kyllingebrysterne skæres i mundrette tern, og brunes kort på en pande, hvorefter de kommes i saucen, og færdigtilberedes i ca. 15 minutter.
-
Grøntsagerne skæres f.eks. i mindre stykker eller på langs som ved gulerødder og tilsættes til saucen.
-
Smag retten til med fiskesauce.
-
Server retten med sesamris og kimchi.
Kommentarer
Rød Thai Karry — Ingen kommentarer