og
Opskrift på Kylling Satay

Foråret er lige så langsomt ved at komme og hvorfor så ikke finde grillen frem til, en skøn thailandsk ret, kylling satay med peanut dip til.
Disse krydrede kyllingespyd, serveret med en skøn thailandsk peanutbutter satay sauce er en super nem ret at tilberede på grillen.

Kyllingen får en utrolig lækker smag af den krydrede peanutbutter satay sauce, som både har en sødme og nøddesmag og samtidig til styrke fra chili. Alt sammen noget der passer utrolig godt sammen kyllingekød.
Da retten ikke tager frygtelig lang tid, at forberede og tilberede tænker jeg, at den sagtens kan gå som en velsmagende hverdagsret i forår og sommermånederne, og selvfølgelig resten af året. Alle ingredienser kan købes i de fleste supermarkeder, måske på nær tamarin.

Satay er oprindelig en af de bedste nationalretter fra Indonesien som med tiden har spredt sig til det meste af Asien da den er umådelig populær, hvilket jeg sagtens forstår.
Har man først smagt den fantastiske ret kylling satay bliver man bare bidt af den.

Som tilbehør kan man servere ris eller nudler og en frisk salat til.

Prøv også disse Asiatiske retter: Panang Karry med Kylling // Kylling i Rød Thai Karry // Thai Inspireret Kylling

Opskrift på Kylling Satay

Kyllinge Satay Lækre kyllinespyd med peanutsauce

Disse krydrede kyllingespyd, serveret med en skøn thailandsk peanut butter satay sauce er en super nem ret, at tilberede på grillen.
No ratings yet
Udskriv Gem på Pinterest Bedøm
Ret: Fjerkræ, hovedret, grill, kylling
Køkken: Thailand
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
Samlet tid: 35 minutter
Antal: 2
Opskrift af: Søren Willadsen

Ingredienser

Kyllingespyd

  • 4 kyllingebryster
  • 1 spsk rød karry pasta
  • 1 tsk. stødt kommen
  • 1 tsk. stødt gurkemeje
  • ½ dl. kokosmælk
  • 2 spsk. fiskesauce
  • 2 tsk. revet ingefær
  • 3 fed fint hakket hvidløg
  • 1 stilk citrongræs fint hakket
  • 1 tsk. rørsukker
  • Saften fra 1 lime
  • 2 spsk. peanut butter
  • Bambusspyd grillspyd

Peanut sauce

  • dl. kokosmælk
  • 2 spsk. rød karry pasta
  • ½ dl. peanut butter
  • 2 spsk. tamarin væde kan udelades
  • 1 spsk. fiskesauce
  • 1 spsk. soyasauce
  • 3 fed fint hakket hvidløg
  • 1 spsk. sesamolie
  • Saften fra 1 lime

Sådan gør du

Kyllingespyd

  • Bland karrypasta, kommen, gurkemeje, kokosmælk, fiskesauce, ingefær, hvidløg, citrongræs, rørsukker, limesaft og peanutbutter sammen til en marinade.
  • Skær kyllingebrysterne ud i stykker af ca. 3 x 3 cm, som vendes i marinaden og sættes på køl i mindst 3 timer gerne natten over.
  • Sæt kyllingestykkerne på spyddene, som grilles over direkte varme mens de ofte vendes. De skal ca. have 8 minutter i alt.

Peanut sauce

  • Hæld kokosmælken i en gryde, som varmes op ved over middel varme.
  • Tilsæt karrypastaen, peanut butter, som koger ved omrøring i 4 minutter.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser og varm sørg for, at saucen varmes op.
  • Server saucen til spyddene.

Noter

Man kan sagtens tilbrede peanut saucen i forvejen, og smøre kyllingestykkerne med marinaden.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!

Jeg holder utrolig meget af det thailandske køkken, og dets variation og sammensætning af krydderier, som passer rigtig godt i kylling satay. Når jeg laver en hurtig ”wokret” er jeg næsten altid inspireret af thai køkkenet. De seks ingredienser jeg oftest bruger i flere retter chili, hvidløg, ingefær, fiskesauce, soya sauce og limesaft til enten, at marinerer kød eller fisk i, eller som væde i en wokret.

Jeg bruger dem ofte på slum, men passer på hvor meget soya sauce der bruges, da den i sidste ende kan overdøve de øvrige ingredienser pga. saltsmagen.

Min favorit thai ingrediens er nok fiskesaucen og dets umami smag, som jeg også bruger i ikke thai retter, som eksempelvis en hurtig bolognese hvor det giver en umami smag til rette.

Grillede spyd med kylling

Grill satay spyddene på grillen.

Satay med kylling

Server Thai kylling satay spyd med peanutsaucen.

Thai kylling satay spyd

Andre vildt gode opskrifter

Hvad synes du om denne opskrift?

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Gastromad Logo

NYHEDSBREV

Tilmeld dig mit nyhedsbrev og få direkte besked i din mail når der er nye inspirerende ting på Gastromad.


Ved tilmelding modtager du en mail du skal bekræfte.

Du er blevet tilmeldt mit nyhedsbrev!