Til de grillede rom marinerede kyllinger serverede jeg denne salat til, der består af tre kålsorter som sauteres. Disse er palmekål, bok choy og spidskål. Udover kålene lavede jeg syltet karry fennikel, som kom ovenpå salaten. Denne giver både et flot look, men også ekstra smag til kålsalaten. Salaten kan serveres lun eller kold og holde sig over et par dage.
Prøv denne salat: Salat af grillede bønner og nektariner
Ingredienser:
- 1 bundt palmekål.
- 1 bok choy.
- 1/4 spidskål.
- 10 små gode tomater.
- 1½ dl. butter beans el.lign. bønner.
- Sesamolie.
- Saften fra en lime.
- ½ fennikel.
- 2 tsk. karry.
- ½ dl. mirin (asiatisk eddike, der fås i specialbutikker).
- 1 dl. vand.
- 1 spsk. honning.
- 1 tsk. salt.
- 5 peberkorn.
- Salt og peber.
Fremgangsmåde:
• Syltet Fennikel: Skær fennikelen ud i meget tynde skiver på et mandolinjern. Kog Mirin, honning, peberkorn, salt og karry op til honningen er opløst. Når lagen er kølet ned kommet det sammen med den skårne fennikel i en steril og lufttæt beholder. Lad det stå et par døgn inden den syltede fennikel bruges.
• Kål Salat: Skær palmekålen og bok choyen i stykker 2 – 3 cm. Spidskålen skæres i strimler af 1 cm. Sauter først palmekålen og bok choyen ved høj varme i 2 – 3 minutter mens de hele vendes rundt. Kom dernæst spidskålen ved i 2 minutter, mens der igen vendes godt rundt. Hæld det hele i et fad. Sauter tomaterne indtil de får en branket overflade og bliver lidt bløde. Bland dem dernæst med kålen og butter beans og drys sesamolie og limesaft over. Til sidste blandes fennikelstrimlerne i og drys med salt og peber.
0 kommentarer