Bladselleri, rygeost & stenbiderrogn
Stenbiderrogn på rygeost og bladselleri er en skøn snack der sammen med et glas bobler eller hvidvin er en super lækker måde, at byde ens gæster velkommen på.
Man kan lave rigtig mange slags snacks eller hvad det nu hedder, og bruge meget tid på det i køkkenet.
Jeg har lavet en super nem, enkel sund snack, hvor der indgår bladselleri, rygeost og stenbiderrogn.
Kombinationen er bladselleri og rygeoste er faktisk uovertruffen, og toppet med stenbiderrogn når det er i sæson eller ørredrogn gør hapserne endnu bedre.
Jeg valgte at drysse lidt trøffeltang på toppen, da jeg havde en dåse af det, hvilket giver stenbiderrognen noget ekstra smag. Har man ikke trøffeltang kan det erstattes af eksempelvis tangsalt, som kan købes i lidt større supermarkeder. Ellers hiv fat i din lokale købmand eller tjek nettet, hvor det sælges mange steder.
Rygeostcremen kan man nemt blandes sammen dagen inde, så bladsellerierne på selve dagen bare skal smøres med rygeostcremen og toppes med den lækre stenbiderrogn. Man kan desuden smøre dem med cremen et par timer inden gæsterne kommer.
Disse opskrifter er også rigtig gode: Østers og Stenbiderrogn // Røget Sild med stenbiderrogn creme
Bladselleri, rygeost & stenbiderrogn
Hapsere, snacks eller appetizere af stenbiderrogn sammen med et glas bobler eller hvidvin er en super god måde, at byde ens gæster velkommen på.
Udskriv
Gem på Pinterest
Bedøm
Ret: Fisk, forret, Hapser, appetizer, snack, Stenbiderrogn, rygeost
Køkken: Dansk
Antal: 4
Ingredienser
- 1 bundt bladselleri
- 100 g. rygeost
- 1 bæger 18 % creme fraiche
- 1 – 2 dl Stenbiderrogn eller ørredrogn Ved ørredrogn vil et glas være nok
- Havsalt
- Evt. trøffeltang
Sådan gør du
- Rør rygeosten i en skål, og dernæst lidt af creme fraichen i af gangen, indtil konsistensen er dejlig cremet.
- Skær enderne af bladselleriene, og skyl dem.
- Del dem i ca. 5 cm længde.
- Smør rygeostecremen på bladsellerien med en kniv, så fordybningen fyldes ud.
- Top hver bladselleri med enten stenbiderrogn eller ørredrogn.
- Drys med havsalt og evt. trøffeltang.
Noter
Rygeostecremen kan tilberedes dagen inden og kan også blive fyldt i bladsellerien dagen inden.
Har du prøvet opskriften?Nævn @gastromad og Tag #gastromad!
Jeg kan godt huske som ung, at de der grønne stykker bladselleri der gemte sig i en waldorfsalat ikke var min favoritret, eller når små skjulte knoldselleri svømmede sammen med mel- og kødboller rundt i den klare supper gjorde suppen bedre.
Men en af de rigtig gode ting ved, at blive ældre er, at vores smagsløg ændres og vi pludselig kan lide kogt knoldselleri, eller oplever et stykke bladselleri at være sprød, frisk og delikat. Bladselleri sammen med rygeost og stenbiderrogn kan få enhver til at elske bladselleri igen.
Retten svarer til at der omkring er 4 – 6 stykker pr. person.
Placer de klargjorte snacks på eksempelvis et aflangt fad, hvor man tager dem fra.
0 kommentarer